Min dystre hemmelighed

Dette er en MEGET lang historie, så jeg forstår godt hvis I ikke orker at læse den, men da formålet var at få den hjem på papella, syntes jeg ligesom også der skulle være noget at læse.
"Min dystre hemmelighed" er historien om en ung piges besværlige tilværelse efter et voldsomt og ubehageligt familietraume fra fortiden.
Maya er en hel normal pige på 17, der bor i København, men hun har en fortid hun stadig kæmper rigtig meget med. Da hun var yngre blev hun misbrugt af sin far, men efter mange år stod hun frem med historien. Nu er faren forsvundet og Maya er konstant bange for, at han en dag vil finde hende og få hævn. Da Mayas familie bestående af hendes mor, hendes mors kæreste Jens og hendes storebror Mark, bliver trætte af konstant at føle sig utrygge, beslutter de sig for at flytte til den anden ende af Danmark. Men det er en beslutning Maya ikke har det godt med, for hun når nemlig at forelske sig i en dreng der får det bedste frem i hende

4Likes
0Kommentarer
638Visninger
AA

3. Alkohol og blandede følelser

Vi sad inde på hendes værelse og snakkede – Nadja og jeg. Eller faktisk snakkede jeg bare til hende, hun lyttede kun halvt. Men sådan var Nadja. Hun havde travlt med at lægge makeup og nyde sit kønne ansigt i spejlet. En diva- drama Queen, var hvad hun var. Jeg var slet ikke som hende. Det tog mig altid kun 5 minutter på badeværelset om morgenen. Lidt eyeliner og mascara på og så tegnede jeg mine øjenbryn op, det fik mig altid til at se lidt mere frisk ud. Nadja lagde først et tykt lag foundation, derefter en pudder der matchede hendes hudfarve rimelig godt. Men så var det hun ødelagde det. Oven på den lyse pudder lagde hun et godt lag solpudder der fik hende til at se unaturligt brun ud. Øjenmakeuppen var også overdrevet. En masse mascara, eyeliner og øjenskygge. Medmindre hun tog falske øjenvipper på selvfølgelig, så var det kun halvt så meget mascara. Læberne malede hun pink med lipgloss. Hun lignede faktisk en omvandrende Barbie dukke med mørkt hår – alligevel væltede hun i fyre. Ikke fordi jeg var misundelig, for jeg var faktisk ret ligeglad med fyre, men jeg havde jo også mine grunde.
>>Jeg snakkede med en sød fyr i dag.<< Hun var optaget af sig selv i spejlet, men svarede dog alligevel.
>>Sød?
- Ja, sød.
- Så han var grim?
- Nej, han var faktisk virkelig flot. Men også rigtig flink, han gav mig en smøg!
- Hvor gammel er han?
- 23.<<
Nu fangede jeg hendes opmærksomhed.
>>23? Godt scoret!
- Vi snakkede altså bare.. men han virkede som en rigtig cool fyr.
- Nå, nå. Skal du ikke til at klæde om? De andre kommer nok snart.
- Jeg har klædt om.<<
Hun kiggede, nærmest forskrækket på mit tøj. Okay, det var overhovedet ikke festligt, faktisk ret sjusket. En alt for stor, og slidt hættetrøje i en sørgelig grå og et par sorte, slidte jeans. Men jeg var ligeglad.

Kort tid efter kom de første gæster. Et par fyre omkring de 19 – 20 år. De fleste i Nadjas vennekreds var faktisk i den alder, hvilket undrede mig lidt, for jeg havde ingen idé om hvor hun kendte dem fra.
På næsten ingen tid var lejligheden fyldt op med fulde mennesker der snakkede og grinede højt - nogle væltede endda rundt og ødelagde ting. Og det var ikke engang midnat endnu.
Jeg kunne mærke, at jeg lige havde brug for lidt ro, så jeg lukkede mig selv ude på altanen, satte mig på en stol og tændte en cigaret. Her var dejligt stille og roligt, men stilheden blev hurtigt brudt, da jeg fik selskab af en rimelig påvirket fyr.
>>Hallo du der!<<
Jeg rullede med øjnene.
>>Hvis du skal larme sådan, kan du så ikke gå indenfor igen?<<
Men uden at svare, vaklede fyren hen til mig og satte sig på stolen ved siden af mig.
>>Har du en smøg?
- Jeg har ikke flere.<<
Selvfølgelig løj jeg. Han tog en stor slurk af den halve flaske Bacardi han sad med i hånden.
>>Hvorfor sidder du bare her ude og er kedelig?
- Jeg havde bare brug for lige at tænke, okay?
- Rolig nu prinsesse..
- Det skal du ikke kalde mig!<<
Jeg skubbede til ham og rejste mig op i vrede.
>>Idiot!<<
Så gik jeg indenfor igen og satte mig i deres dyre, beige lædersofa. Der var ingen der sad i den, for Nadjas mor havde sagt, at hvis der kom så meget som én enkelt plet på den sofa, måtte hun aldrig holde fest igen. Sofabordet kunne de dog ikke holde sig fra. Der var to stive piger der stod og dansede åndssvagt på det fine lille bord mens de skreg med på musikken i baggrunden. På gulvet lige foran mig lå der et par og råsnavede og til min venstre side stod der en flok stive fyre og dansede. Jeg ville ønske jeg var blevet hjemme.
Pludselig var der en der greb fat i min hånd. Det var Nadja.
>>Kom med.<<
Hun tog mig med ud på toilettet, låste døren og fandt en lille pose frem. Kokain.
>>Se hvad jeg snuppede fra.. øh.. jeg fik ikke lige fat i hans navn!<<
Hun åbnede posen og dryssede indholdet ud på porcelæns håndvaskens kant.
>>Er du på?<<
Hun stod allerede foroverbøjet og ventede på mit svar.
>>Selvfølgelig!<<
Så tog vi en bane hver.
Kort tid efter blev mit humør meget bedre og det var som om der kom mere liv i festen. Nadja var allerede væk igen, men jeg sad og hyggede mig med et par mennesker i læder sofaen.
Det ringede på døren, og alle så ud som om de ikke havde hørt det. Jeg kaldte på Nadja, men hun svarede ikke og jeg kunne ikke lige finde hende, så jeg gik selv hen til døren. Jeg åbnede og blev vildt overrasket da jeg så hvem der stod der i døren. Det var Kristian! Og nogle venner. Jeg blev så begejstret da jeg så ham, hvilket måske var lidt pinligt, men jeg mente bestemt jeg også kunne se en snært af glæde i hans øjne.
>>Maya? Bor du her?
- Øh.. nej, det er min veninde, hun holder fest! Hvad laver du her?
- Jeg bor nedenunder, og da jeg hørte her var fest tænkte gutterne og jeg, at vi da lige ville kigge forbi!
- Ja, I skal da være velkomne!<<
Jeg lukkede dem ind og viste dem vej ind i stuen, hvilket var lidt fjollet, for hvis Kristian bor lige neden under, ser hans lejlighed højst sandsynligt helt identisk ud med den her.
Vi satte os ned i læder sofaen og snakkede, kun os to. Han fortalte om hvordan det var at flytte helt fra Kolding til København og om den nye tilværelse i København. Han fortalte mig også om hans barndom og generelt bare hans fortid. For hver en ting han fortalte om sig selv fik jeg mere og mere lyst til at kysse ham.
>>Hvad med dig? Fortæl lidt om dig selv.<<
Jeg kunne mærke hvordan det snurrede rundt i mit hoved og hvordan omgivelserne skiftede farve og facon konstant.
>>Jeg, øhmm, jeg bor med min mor og hendes irriterende kæreste.. Jens, hedder han, og nu skal vi flytte til Århus og det er bare noget fucking lort.
>>Hvorfor skal I flytte?<<
Han kiggede nysgerrigt og intenst på mig. Jeg nød det.
>>Vi skal gemme os.
- Gemme jer? Fra hvem dog?
- Det kan jeg faktisk ikke sige..
- Nå..<<
Der opstod pinlig tavshed, så jeg måtte bryde isen. Jeg lagde min hånd på hans lår og han vendte sig om og så på mig. Langsomt flyttede han min hånd. Årh, fucking lort.
>>Min far.
- Hvad er der med din far?
- Ja, det er ham vi flygter fra.
- Seriøst? Wow..<<
Heldigvis spurgte han ikke hvorfor.
>>Er du okay?<<
Han havde bemærket jeg ikke havde det særlig godt. Han troede sikkert jeg var ked af det over det med min far, men jeg følte mig bare virkelig skidt. Jeg var svimmel, alting snurrede rundt som en sindssyg karrusel, men alligevel havde jeg virkelig meget lyst til at grine.
>>Jeg tror bare lige jeg skal ligge lidt ned.<<
Jeg kunne mærke hvordan han løftede mig op og bar mig hen til Nadjas mors soveværelse. Han åbnede døren, trådte ind på værelset og lagde mig ned i sengen.
>>Mange tak, Kris.. Kristian. Du er virkelig sød.<<
Han smilede og skulle lige til at gå, da jeg greb hans hånd og bad ham om at blive.
>>Vil du ikke ligge her lidt?<<
Jeg lød godt nok ynkelig.
>>Maya.. Du er virkelig en sød pige, og havde det ikke været for din alder, så..
- Fuck alder! Betyder det virkelig noget?
- Ja selvfølgelig betyder det noget! Jeg er 6 år ældre end dig!<<
Han så meget alvorlig ud.
>>Tro mig Maya, jeg har virkelig meget lyst til at kysse dig lige nu, men..
- Men hvad??<<
Han sagde ikke noget, stirrede bare ud i luften. Så jeg satsede og trak ham helt hen til mig. Før han vidste af det, lænede jeg mig frem for at kysse ham, men han skyndte sig at skubbe mig væk.
>>Maya, det går bare ikke!
- Hvorfor? Kom nu!<<
Til grin var hvad jeg var, men jeg var alt for påvirket til at tage mig sammen. Han vendte sig og gik med hastige skridt ud af døren. Så lå jeg der helt alene. Jeg begyndte straks at tænke på alt for mange ting. Måske det havde været bedre hvis jeg aldrig havde mødt ham.. Det havde i hvert fald ikke været så besværligt. Fucking følelser! Men pludselig kom han ind igen. Han gik helt hen til mig og overfaldt mig med voldsomme, lidenskabelige kys. Det kildede i min mave og jeg kunne mærke hvordan jeg bare fik mere og mere lyst til ham. Han lænede sig længere og længere ind over mig, så han til sidst lå oven på mig. Vi blev ved med at kysse, det var virkelig heftigt og intimt på samme tid. Jeg følte mig nærmest lykkelig, som sad jeg i den syvende himmel og svævede rundt på en lille lyserød sky. Jeg kunne mærke hvordan de hede kys udviklede sig. Først smed han sin skjorte, så trak han min trøje af, derefter sine bukser, og så mine. Det hele gik så stærkt, og lige pludselig lå vi helt nøgne, i Nadjas mors seng - på hendes lagen - under hendes dyne. Han kyssede mig igen og jo mere han gjorde det, jo bedre var det. De varme, bløde læber bevægede sig fra min mund ned på min hals og videre ned over mine bryster til min mave. En varm følelse bredte sig i hele min krop da jeg mærkede hvordan det ene førte til det andet. Det var så rart, ikke fordi sex generelt er det, men fordi det var med ham.
Jeg var ikke jomfru, men det var første gang nogensinde det havde føltes godt – så rigtigt. Det var sket med Chris mange gange, men jeg havde altid følt mig så tom indeni, faktisk følte jeg mig altid så deprimeret bagefter, udnyttet - selvom det var frivilligt. Jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på min far, men sådan havde det været med alle dem jeg havde været sammen med.
For første gang nogensinde havde jeg det overhovedet ikke på den måde. Tværtimod.
Til sidst lå vi bare og så hinanden dybt i øjnene. Han fjernede en tot hår fra mit ansigt.
>>Jeg har aldrig i mit liv prøvet noget bedre.<<
sagde jeg og puttede mig ind til ham.
>>Du var vel ikke..?<<
Han lød lidt bekymret i et øjeblik.
>>Nej. Nej! Det har bare aldrig føltes så rigtigt før.<<
Han kyssede mig blidt på panden og jeg fik lyst til bare at ligge her for evigt.

 

Jeg vågnede op næste morgen og opdagede, at jeg var faldet i søvn i Kristians arme i nat. Faktisk havde jeg ikke sovet så godt i meget lang tid. Men hvor var Kristian? Jeg lå helt alene i den store seng og der var ikke nogle spor af ham, andet end duften af hans parfume på sengetøjet. Jeg rejste mig fra sengen og gik ud i køkkenet. Det var et kæmpe rod, et bombet lokum. Over alt på gulvet flød der tomme dåser og flasker. En vase var væltet, knust på gulvet og en pøl af vand flød omkring. Der lå også en fyr og sov på gulvet. Nadja lå sikkert stadig og sov inde på sit værelse, så jeg gik derind for at se til hende.
Ganske rigtigt var hun derinde, men hun sov ikke. Hun sad ovenpå en fyr og kyssede voldsomt med ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige i en så akavet situation som denne, så i stedet for bare, at stå og stirre, fik jeg fremstammet en meget underlig lyd. De fór sammen i chok og kiggede skræmt på mig.
>>Undskyld jeg forstyrrer, jeg ville bare lige..
- Nej, nej, det gør ikke noget Maya. Du skal vist også snart gå, øh..?<<
Fyren kiggede fornærmet på Nadja.
>>Frederik!<<
Han rejste sig, samlede sit tøj op fra gulvet og forsvandt ud af døren.
>>Shit, en vild aften!<<
Nadja lo og tog sig til hovedet i smerte.
>>Ja, det må man nok sige.<<
Jeg kunne ikke lade være med at smile.
>>Nå ja, der var en fyr der sagde jeg skulle hilse dig fra ham. Lidt af en særling, men han var sgu egentlig rimelig flot.<<
Nadja satte sig ned på sengen og tændte en cigaret. Jeg satte mig ned ved siden af hende.
>>Sagde han ellers noget?
- Ja, noget med, at han ville skrive sit nummer ned et sted. Men jeg fik ikke lige med hvor han ville gøre af det.
- Pis. Nå.<<
Jeg rejste mig og skulle lige til at gå ud i køkkenet.
>>Hvad lavede du egentlig med ham..
- Kristian. Ikke noget, snakkede.
- Maya, jeg kan godt se når du lyver.<<
Jeg tøvede. Kunne slet ikke holde smilet tilbage.
- Vi.. du ved..
- Nej seriøst?? Sådan, godt scoret for helvede!
- Han er bare så.. dejlig. Det var faktisk ham jeg fortalte dig om i går.
- Hvem?
- Ham på 23.<<
Nadja fik store øjne.
>>Var det ham? Er han ikke lidt for gammel?
- Hvad mener du? Du har sgu da selv været sammen med nogle på 25.
- Ja, men det er jo bare sex. Jeg syntes ikke nogle af dem var dejlige.. Det var jo bare.. uforpligtende.
- Måske var det her også bare uforpligtende?
- Vær nu ærlig. Så du kunne ikke finde på, at have noget med ham at gøre igen?<<
Jeg tøvede og prøvede at finde ord, men hun havde ret. Det her var ikke useriøst. Jeg ville se ham igen. Røre ham, kysse ham, bare være i nærheden af ham. Jeg rejste mig op, sendte Nadja et uskyldigt smil som svar på hendes spørgsmål og gik ud i køkkenet igen.
Lige som jeg havde forestillet mig, hang det dér på køleskabet. Nummeret. Kristians nummer. Jeg tog den lille papirlap og stoppede den i baglommen.
>>Jeg smutter nu!<<  
råbte jeg ude fra køkkenet og gik hen til garderoben for at tage mit overtøj på. Nadja kom ud i køkkenet.
>>Okay, vi skrives ved så.<<
Jeg vinkede til hende og forlod lejligheden. I stedet for at tage hjem, stoppede jeg foran hans dør. Kristian Holm stod der klistret på brevsmækken. Skulle jeg banke på? Jeg besluttede mig for at gøre det, men der var ingen der åbnede. Det lød heller ikke som om der var nogen hjemme, så jeg prøvede at tage i døren, men den var låst. Ingen hjemme, eller i så fald, så sov han nok. Så tog jeg hjem, selvom det nok var det sidste sted jeg havde lyst til at være lige nu. Mor og Jens ville bare blive ved med at snakke om flytningen, måske skulle vi allerede flytte i morgen, jeg ville ikke vide det, ikke tænke på det. Hele situationen var blevet endnu værre end den i forvejen var. På grund af Kristian. Hvorfor skulle jeg også lige møde ham nu? Intet i mit liv gik som jeg ville det. Jeg måtte bare overbevise mine forældre om, at flytningen var en dårlig idé, at vi skulle blive her. Selvom det nok ville blive svært.

Jeg kom hjem og fandt min mor og Jens klistret op af computerskærmen.
>>Hej skat! Prøv lige at se det her!<<
Jeg gik hen til computeren og så det jeg frygtede allermest.
>>Er det ikke et fint hus? Vi har faktisk købt det!<<
Min mor ventede spændt på min reaktion. Det var som om mit hjerte sank og hele min krop faldt sammen. Det værst tænkelige var sket. Jeg kunne ikke gøre noget, vi skulle flytte.
>>Mor, nej. Nej! Jeg vil ikke flytte!<<
Mine øjne løb i vand og jeg trippede hysterisk på gulvet.
>>Maya, rolig nu. Det skal nok blive godt alt sammen, du kommer til at elske..
- Nej mor! Jeg vil bo her! Jeg vil ikke flytte! Jeg kan ikke!<<
Jens blandede sig – selvfølgelig.
>>Selvfølgelig kan du det. Du er bare nødt til at forstå..
- Forstå? Hvad er det jeg skal forstå? At min far skal blive ved med at ødelægge mit liv, selvom han ikke engang er en del af det længere!
- Hvad mener du? Han er fortid Maya, du skal bare glemme ham, han..
- Hvordan kan jeg glemme ham, når jeg ved han stadig er derude et sted og leder efter mig? At han..
- Maya, hvad..
- Jeg hørte jer snakke om det fucking opkald!<<
De så bekymret på hinanden, og jeg sank langsomt sammen på gulvet i gråd. Min mor havde sat sig ned ved siden af mig, holdt godt fast og vuggede mig langsomt frem og tilbage i sine arme. Jeg græd og græd, jeg kunne slet ikke stoppe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...