Hate Loving You {1D}

Alle har sine hemmeligheder, og Louis Tomlinson er ikke anderledes på det punkt. Selvom hemmeligheder tit har det med at slippe ud, gør Louis Tomlinson alt for, at det ikke gør. Han er trodsalt en berømt popstjerne, og har ikke brug for at ødelægge hans allerede dårlige ry. Med sin hårde facade, ligeglad attitude og de mange one-night stands, som nu efterhånden er blevet et af hans kendetegn, skjuler han hemmeligheder, som kun få kender til. Bag hans mange tatoveringer skjuler han de mange ord, som han ikke kan få sagt. Louis Tomlinson er en navn, som de fleste kender til, derimod er Melody Adams et navn, som kun nogle få kan genkende, og en af dem, som kan det, er Louis Tomlinson. Hvad ligger der bag dette navn, og hvad gør han, når han møder en pige, som finder alle hans mørke hemmeligheder frem fra dybet og bringer dem op til overfladen? Og hvad sker der når nogen andre blander sig?

19Likes
15Kommentarer
2485Visninger
AA

6. 3. A kiss on the cheek - {S}


Jeg vågnede næste morgen og så at Patrick var faldet i søvn oven på hans papirer, stadig iført jakkesæt og støvler fra i går aftes og hans hår var et stort rod. Han burde virkelig tage sig sammen i stedet for at tage til fester, før han skal arbejde. Nogle gange følte jeg, at jeg passede mere på ham end passede på mig. Jeg var blevet voksen, mens han var forblevet  i teenage alderen med alle de fester og drukture, som han tog på. Men jeg kunne ikke bebrejde ham, da han var en pæn ung fyr, som mange piger var totalt vilde med. Han havde fået charmen fra vores far og også fået lækkerheden fra vores mor, mens jeg havde fået min ikke så heldige udseende fra vores far og genertheden fra vores mor. Alt i alt var Patrick bare en heldig sked.

Jeg skiftede hurtigt til nogle shorts og tog min løbejakke og sko på, bandt mit hår til en hestehale og stak min nøgle, mobil og de andre nødvendige ting i min lomme. Jeg løb altid lørdag morgen, fordi alle andre i vores kvarter enten sov eller arbejdede, så jeg havde det hele for mig selv. Der var intet bedre end en rolig løbetur en lørdag morgen.

Jeg tog min sædvanlige rute, rundt om lejlighedskomplekset, ned til søerne og tilbage, efter at have lavet et par strækkeøvelser. Jeg havde hovedtelefonerne i mine ører og der spillede Mambo Nr. 5, min yndlings sang fra da jeg var lille.

Jeg kom op ved siden af søen og besluttede mig for at tage en lille gåtur efter at have nået kaffebaren. Da jeg gik forbi kaffebaren, så jeg min bedste veninde, Jade. Selvfølgelig forlod hun butikken med to store kopper kaffe og en stor pose med en æske i, hvor jeg kun kunne forstille mig, at der var kage i, mens hun kiggede ned på sin telefon.

"Hej, Jade," sagde jeg og trak vejret dybt ind, da jeg var blevet forpustet af løbeturen.

"Hvorfor er du her så tidligt?"

"Hey, Mel." Hun lukkede sin telefon og satte den hurtigt ned i lommen, da hun så mig. Hun skyndte sig hen til mig og gav mig et stort kram. "Jeg har bare købt kaffe til Perrie og jeg. Vi skal shoppe i dag. Har du lyst til at komme med?"

Jade og Perrie var en del af popbandet Little Mix, der også bestod af to andre piger, men jeg havde kendt Jade i mange år, meget før hun blev den berømthed, som hun er i dag. Vi havde begge to gået i nursery sammen og selvom jeg arbejdede for et sladreblad og vidste alt om Jades liv, kunne jeg aldrig finde på at skrive noget om hende overhovedet. Dette vidste hun også godt og det var også en af grundende til, at vi var blevet endnu tættere med tiden. Hun kunne stole på mig og jeg kunne stole på hende. Desuden var hun også en type, der holdte sig udenfor sladrebladene for det meste.

Jade, Perrie og de andre piger boede normalt i England, men Jade havde lige købt et hus i LA og det var derfor de alle var har. Dette var jeg meget glad for, da jeg sidst havde set dem for et år siden eller mere, da de var på tourne her i landet og nu kunne jeg se dem hele tiden. Selvom jeg ikke havde mødt de andre piger fra Little Mix så mange gange, havde jeg et godt indtryk af dem. Perrie havde jeg dog mødt mange gange og hun var også blevet en af mine yndlingsmennesker. Resten af pigerne gjorde også Jade glad og det var vel det vigtigste.

Jeg nikkede. "Helt sikkert, jeg skal dog hjem og i bad først."

"Okay, vi kører omkring kl. 12.00, så vi kan spise frokost på The Palm, mens vi er i byen. Jeg skriver til dig."

"Okay, vi ses du." Jeg sagde farvel og gav hende et kram, før jeg fortsatte på min løb og tog en genvej gennem komplekset for hurtigere at komme tilbage til min lejlighed. Jeg skal nok ikke shoppe så meget i dag, med de begrænsede penge, som jeg havde på min bankkonto, da vi lige var begyndt at betale afdrag til en ny lejlighed, som Patrick og jeg havde ønsket at flytte til i virkelig lang tid. Jade var ”god” til at betale for mig, når vi var ude og selvom jeg havde sagt det til hende mange gange, at hun ikke behøvede at betale for mig, gjorde hun det altid. Hun mente, at hun havde for mange penge, som hun ikke vidste, hvordan hun skulle bruge.

$

"Hvad med denne her?" Jade trak en kjole fra stativet og holdt den mod sin krop i et forsøg på at modellere det for mig.

"Jeg kan godt lide stilen, men det er absolut ikke din farve." Jeg kommenterede. Hun rullede med øjnene, lagde kjole tilbage på sin oprindelige plads og søgte efter en anden. Selvom det tit var hendes stylist, der valgte tøj for hende, elskede hun også at købe tøj selv og jeg elskede at gøre det sammen med hende.

"Jeg hader min fucking hudfarve." mumlede hun. Hun var virkelig smuk og mange mænd, ville ønske at hun var deres, men det forstod hun aldrig. Jeg lo let og rystede på hovedet, før jeg kiggede i tilbudstøjet, som jeg altid gjorde. Jeg elskede at finde tøj til halvdelen af den oprindelige pris. Det var næsten ligeså godt som jul. Men også næsten.

Vi var gået ind i Primark nu og forsøgte at finde en onesie til Jade. Perrie var i skosektionen og forsøgte at finde nogle søde hjemmesko. Jeg elskede Primark, fordi det var her det billige tøj altid var. Perrie og Jade var jo blevet vant til at købe tøj fra berømte mærker, dog var der lidt tid til, at jeg kunne kalde mig rig igen. Ligeså snart artiklen var godkendt og udprintet, ville jeg være rig. Meget mere end lige nu. Dog skulle jeg først sende artiklen til Vance, CSKs direktør, om lidt over en uges tid, så det hele var okay. Jeg havde holdt mig til min egen deadline, som var i går og dette var jeg meget glad for, da jeg nu kunne tilbringe tiden med mine yndlingsmennesker.

Jeg havde personligt ikke noget i mod One Direction drengene, da jeg kan huske at Jade var meget glad for Niall og Perrie engang havde datet ham der Zayn. På et tidspunkt var jeg pisse glad på hendes vegne og synes, at One Direction drengene var nogle søde drenge, men da de slog op og jeg opdagede hvorfor, havde jeg opbygget et lille indre had til dem. Derfor var jeg måske ekstra glad for den artikel, jeg havde fået skrevet. Desuden kendte jeg dem ikke rigtigt længere, så det at denne artikel kunne ødelægge deres ry, ville ikke gøre mig så meget. Men samtidig måtte jeg give Louis et point også, han var god i sengen. Meget god faktisk og måske fortjente han tusindvis af point for det.

Da jeg kiggede gennem stativerne, bemærkede jeg en velkendt figur, der stod foran butikken lige overfor os. Ben. Han holdt en indkøbspose i den ene hånd og talte i telefonen med den anden og så meget forvirret ud. Jeg kiggede væk, før han så mig stirre på ham gennem stativerne, men mit fokus var ikke engang på tøjet mere. Jeg så tilbage og opdagede, at han havde bemærket mig og gav mig et lille vink.

Jeg vinkede tilbage og smilede, da hans forvirret udtryk blev til et grin og afslørede to smilehuler i hans kinder, der var dækket af en lille stub.

Min lille lykke bobbel der ophobede sig over at se ham igen, blev hurtigt brast, da en høj brunette gik over til ham, klædt i en tynd kjole, der kun gik hende til lidt under numsen og højhæle. De snakkede lidt, før han kyssede hendes kind og de gik ud sammen.

Han fortalte mig aldrig, at han ikke var single. Men igen, hvorfor skulle det have betydning for mig? Jeg var kun treogtyve, og han er tolv år ældre end mig. Han var en berømt producer, mens jeg var ingenting. En lille pige, der studerede journalistik og arbejdede på CSK. Dog en pige, som jeg ville sige var den bedste sladderjournalist i England. Men igen han var jo berømt og selvom der var nogle mennesker, der kendte mig, gjorde alle ikke endnu. Han ville aldrig have noget med mig at gøre, det er jo fuldstændig bizart.

Men så igen, måske var det bare en ven. Kys på kinden var en ting mange briter gjorde, ikke? Jeg sukkede, kiggede væk og forsøgte ikke at lade det ødelægge min dag med mine venner.

--------------

2 kapitler på en dag! WOW rekord!!!!
Tusind tak fordi I gider læse mine historier <3

- Sandy xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...