Hate Loving You {1D}

Alle har sine hemmeligheder, og Louis Tomlinson er ikke anderledes på det punkt. Selvom hemmeligheder tit har det med at slippe ud, gør Louis Tomlinson alt for, at det ikke gør. Han er trodsalt en berømt popstjerne, og har ikke brug for at ødelægge hans allerede dårlige ry. Med sin hårde facade, ligeglad attitude og de mange one-night stands, som nu efterhånden er blevet et af hans kendetegn, skjuler han hemmeligheder, som kun få kender til. Bag hans mange tatoveringer skjuler han de mange ord, som han ikke kan få sagt. Louis Tomlinson er en navn, som de fleste kender til, derimod er Melody Adams et navn, som kun nogle få kan genkende, og en af dem, som kan det, er Louis Tomlinson. Hvad ligger der bag dette navn, og hvad gør han, når han møder en pige, som finder alle hans mørke hemmeligheder frem fra dybet og bringer dem op til overfladen? Og hvad sker der når nogen andre blander sig?

19Likes
15Kommentarer
2503Visninger
AA

5. 2. Coffee and a known face? - {S}


Mens jeg skrev på min bærbare computer, bad jeg inderligt om, at den ikke ville slukke igen, før jeg fik skrevet min artikel færdig. Jeg havde min blyant fastholdt mellem mine tænder, ivrig efter at få opgaven færdiggjort før ​​deadlinen. Artiklen betød rimelig meget for mig, da jeg efter at have arbejdet hos CSK gossip magasin i nogle år endelig havde fået fat i den bedste sladder verdenen kunne ønske sig. Denne artikel kunne være højdepunktet i min karriere. Louis Tomlinson - one night stand. Fem ord, der kunne være det samme som FUCKING RICH - MELODY J. ADAMS.

Kaffebaren var temmelig tom på dette tidspunkt, hvilket var et stort plus for mig, fordi jeg kunne koncentrere mig meget bedre uden forstyrrelser fra min bror. Selvom jeg efterhånden havde arbejdet hos CSK i lidt tid og havde fået samlet nogle penge sammen, havde jeg aldrig haft lyst til at bo alene. Min bror og jeg havde dog forskellige måder at udføre vores arbejde på: Jeg kan godt lide at finde et stille sted at arbejde, helst med en stor kop nybrygget kaffe ved siden af ​​mig, mens han kunne lide at have høj musik kørende i baggrunden og sidde sammen med en gruppe venner og snakke om deres arbejde, når de i virkeligheden ville udsætte tingene så meget som muligt.

Min bror, Patrick, var også journalist hos CSK, dog var han ikke ligeså succesfuld som mig. Han var kun lige startet der, mens jeg havde arbejdet der i flere år, end jeg havde. Han var fucking irriterende nogle gange at have hængende på en 24/7, men han havde også hans højdepunkter. Desuden passede han godt på hans lillesøster.

Jeg færdiggjorde endelig min artikel og gemte den, før min computer slukkede, da jeg gik ud af word. Jeg lukkede tilfredst mine øjne og var taknemmelig for at den i det mindste først havde slukket efter det vigtige arbejde var overstået.

Jeg besluttede, at jeg havde lidt mere tid før jeg behøvede at gå tilbage til vores lejlighed, så jeg åbnede min bog og begyndte at læse. Mens jeg læste rakte jeg hånden frem for at få fat i min kaffe, for bare at blive skuffet over, at jeg allerede var løbet tør. Jeg debatterede om at gå op og få en anden kop, men det sidste, jeg havde brug for på denne tid, var mere koffein. Jeg kan vente til i morgen.

Dybt koncentreret i bogen, så jeg næsten ikke, at baristaen placerede en dampende kop kaffe ved siden af ​​mig. Jeg kiggede op, forvirret, og før jeg kunne spørge om hvem havde givet mig det, gik han væk. Jeg kiggede ned på det og bemærkede at det lugtede helt fantastisk, men hvad hvis der var stoffer i? Hvem ville købe mig en kaffe og ikke sige noget til mig?

Jeg kiggede rundt i butikken for at lede efter en, der lignede en mulig kandidat, da mine øjne landede på en høj mand, klædt i en grå jakke sæt og opsat brune lokker. Hans brune øjne låste med min, og han stod op og kom hen til mig.

Denne mand var en blanding af smuk, intimiderende, charmerende og sexet. Hans ben tog lange skridt for at nå hen til mig og hans fancy støvler klikkede mod det flisebelagte gulv.

"Du så ud som om, at du kunne bruge en anden kop," udtalte han, hans stemme dyb og rusten.

Jeg nikkede og fugtede mine læber. "Det hjælper helt sikkert på en nat som denne."

Han bevægede sig hen til stolen foran mig. "Må jeg sidde?"

"Selvfølgelig”

Han satte sig og lagde sin egen kop kaffe foran ham, før han tog sin meget dyre telefon ud af sin lomme, rynkede sin pande, før han satte den tilbage. "Må jeg spørge, hvad en uni studerende som dig gør i denne kaffebar, så sent på en fredag ​​aften?" spurgte han med et tydeligt britisk accent. Han kiggede på mig med et forvirret blik og et skævt smil og jeg opdagede, at jeg havde set hans ansigt før et sted, men præcis hvor, kunne jeg ikke udpege.

"Hvad får dig til at sige, at jeg er på uni?" Jeg spurgte og blæste på den varme drikke før jeg tog en slurk. Damn, han købte en god kaffe til mig.

"Du har en rygsæk ved dine fødder, og din bærbare computer har en USC-mærkat på den. Desuden har du en sort hoodie på, hvor der står ”Remember kids that university is the only time in which being poor and sad is acceptable”," bemærkede han og lo.

"Yep du har ret, jeg studerer," sagde jeg og tog et løst hår bag mit øre og ignorerede hans sidste kommentar. Jeg sagde ikke, at jeg også arbejdede for CSK magasin som et side job og det var det, jeg lavede her på dette tidspunkt af døgnet.

"På en fredag? Skal man som uni studerende ikke gå i barer og fratparties i weekenderne?"

"Andre studerende gør det, men det gør jeg ikke rigtig. Det er ikke min ting."

Han lænede sig fremad, hans øjenbryn trukket sammen i forvirring. "Dette er første gang jeg møder en studerende, der ikke kan lide at gå ud i weekenderne."

Jeg trak på skulderne. "Jeg vil hellere drikke i min lejlighed med venner og bare slappe af i stedet for at gå ud, drik mig stang stiv og ikke huske den fyr, der ligger ved siden af mig dagen efter."

Han rejste sine øjenbryn, nikkede og tog en slurk af sin kaffe. "Det lyder jo mere som min slags scene alligevel."

"Er du på uni?" spurgte jeg fraværende. Han virkede ikke som en, der var meget ældre end mig.

"Nej, skat. Jeg er femogtredive, kandidat langt før din tid."

Han var femogtredive? Han ser ud som om han er min alder, og jeg er kun treogtyve. Han var ældre end min storebror. "Du ser godt ud til din alder." Jeg kommenterede, og hurtigt lukkede jeg mine øjne i. "Jeg er så ked af det, jeg burde ikke have sagt det." Åh gud. Hvorfor skal jeg gøre alt så fucking akavet? Han tror nok, at jeg er akavet som helvede nu.

"Det er okay, sweetheart," sagde han med et skævt smil og afslørede de sødeste smilehuller i hans kind. "Nå, jeg lader dig fortsætte med at studere. Det var dejligt at møde dig."

"Det var dejligt at møde dig også, uh ...?"

"Ben, Ben Winston," smilede han og strakte hånden ud. Jeg tog hans hånd i min og forsøgte ikke at vise forskrækkelsen og beundringen på mit ansigt. Han var den der kendte producer, der stod for The Late Late Show og han havde store hænder. Shit.

"Melody, Melody Adams." Jeg sagde og smilte et lille smil. Han var fucking lækker og var producer for min yndlings talkshow.

"Smukt navn, der passer virkelig til dig, sweetheart." Han blinkede og mit hjerte hoppede over et slag, før han gik ud af kaffebaren.

----------------------

GUYS I AM BACK

Jeg har været væk i næsten 2 år nu fra Movellas, men nu har jeg endelig lidt tid og jeg har besluttet mig for at komme tilbage og skrive denne historie færdig. Jeg regner med at skrive den færdig her i 2017 og jeg glæder mig pisse meget til at se jeres indtryk af de næste par kapitler og selvfølgelig denne her!

- Sandy xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...