Change

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2014
  • Status: Igang
Julie har vundet en speciel billet, hvor hun får lov at møde Harry Styles inden deres koncert. Hun får hans nummer, men 20 minutter inden koncerten møder hun en anden dreng, hun snakker med ham i 10 min. Han siger han henter Julie kl 7 den næste fredag. Da koncerten går i gang finder hun ud af det er Niall Horan. Niall bliver bestikket for at date Julie, det finder Julie ud af. Madeleine hendes bedste veninde sagde at hun synes at Harry og Julie passer sammen, derfor begynder Julie at falde for Harry. Julie er træt af det eftersom hun tænker på episoden med Niall.

6Likes
4Kommentarer
501Visninger
AA

6. Et halvt år senere

*Et halvt år senere*

Jeg kommer gående gennem gaderne. Folk stopper mig ikke op mere, det er nok noget jeg savner lidt, men det er faktisk mest dejligt ikke at blive stoppet i Bilka, fordi nogen vil spørge ind til Niall. Det var ikke så rart at de kiggede ned i min indkøbskurv, og det var heller ikke rart at blive udspioneret og lagt på nettet. Men så ved jeg det til en anden gang.

Jeg er kommet mig over Niall, men jeg stoler ikke rigtig på drenge. Det sagde ham den sidste i hvert fald

~Flashback

”Hold op mand, hvad er der galt med dig. Du lukker mig ikke ind overhovedet. Jeg ved godt det er en blinddate, men jeg må ikke engang få af vide hvad du hedder!”

~Flashback slut

Okay, den var måske lidt overdrevet, det med navnet, men det har været hårdt.

Jeg kigger på mit ur. Ups, jeg kommer for sent, jeg skal mødes med Madeleine, en pige som der er 100 gange sødere end Kastanje var. Madeleine er faktisk min bedste ven, så jeg vil ikke sådan komme for sent, specielt ikke nu hvor jeg ikke har nogen grund til at komme for sent. Jeg sætter farten op, jeg løber faktisk. Jeg kommer hen til hendes yndlings cafe’ – Starbucks. Hun sidder indenfor, hun vinker til mig og jeg vinker igen. Jeg går ind og sætter mig ved bordet efter at have givet hende et kram.

”Ej, du er den sødeste. Du har købt en chokolade crème til mig, min yndlings. Tak” siger jeg.

”ja, jeg ved det godt. Og hit så med pengene for den.” Hun rækker hånden frem på bordet. Vi flækker begge to af grin.

”Nå, hvordan gik det så med Chad. Eller jeg mener hvad gjorde du? han ringede til mig og fortalte hvor lidt du stolede på drenge” spørger hun med sit dejlige lille smil.

”Jeg ved godt det er lidt overdrevet, men jeg ville ikke fortælle ham mit navn”

”Hahahahaha, hvorfor ville du ikke det?” spørger hun

”Mindende han dig om Niall?” spørger hun igen, inden jeg fik svaret på hendes første spørgsmål.

”Lidt” svarer jeg

”Hør her sweetie, jeg ved godt at det var et hårdt bryd. Men du må finde en anden så du kan komme dig over ham, Niall” siger hun mens hun ligger hendes hånd ovenpå min.

Jeg nikker bare

~Today I don’t feel like doing anything, I just wanna lay in my bed, don’t feel like picking up my phone, so leave a…~

“Ej, det mener du ikke?” spørger hun

”Jeg gør som sangen siger, så jeg tager den ikke” svarer jeg

”Du går for meget op i sange” siger hun grinende.

”Hvad, skulle jeg have sangen fra Pocahontas i stedet?” spørger jeg

”Ja, det tror jeg ville være bedre” siger hun drillende.

*BANK, BANK, BANK*

Vi kigger forskrækket ud ad vinduet. Der står en meget hyper dreng på vores alder derude. Det er Madeleines kæreste. Han står og vinker som om han vil have vores opmærksomhed. Han vinker så meget, at man skulle tro, at han troede at hvis han ikke vinkede hurtigt nok ville verden gå under. På to sekunder står han inde ved vores bor.

”Nå, men jeg må også videre” siger jeg. Jeg gør tegn at hun skal gå med ud.

Hun rejser sig, giver Henning, hendes kæreste, et kys, og går så med mig uden for cafeen.

”Du burde få en anden kæreste” siger jeg

”Nej, og du ved godt jeg er til den slags typer” siger hun. Man kan høre hun prøver at få mig til at have medfølelse med hende.

”Okay, men jeg synes bare han er… Henning… Men i er søde sammen” siger jeg mumlende

”det synes du om alle.. Chad var vel for meget Chad ikke?” Spørger hun med et kæmpe smil på læberne.

”Jo, alt for meget Chad” siger jeg drillende og vi bryder ud i grin begge to.

Hun giver mig et kram og siger farvel. Jeg vinker på vejen ud.

Jeg står midt på strøjet. Jeg kigger rundt omkring og går over mod musikken. Jeg smiler og smider en 10’er ned i hans guitar kasse. Det er et band på 3, det lyder virkelig godt, bedre end man skulle tro.

Der er virkelig mange mennesker på strøjet i dag. Jeg begynder at gå, jeg prøver at komme forbi de langsomme mennesker, og så videre ned mod parkeringspladserne. Jeg får mig skubbet igennem nogen langsomme mennesker, jeg kigger på dem og spørger om jeg på komme forbi. De rykker lidt væk, men da jeg kigger op, står der en person som jeg kommer til at gå ind i.

”Ej, det må du altså undskylde” siger jeg undskyldende

”Pas dog på” siger han sur og skubber mig på skulderen og går videre.

Jeg er lige ved at falde, men jeg når lige at få balancen. Jeg går videre uden at tænke mere over det. Jeg synes det var lidt pinligt, så derfor vil jeg kigge mig mere for fra nu af til jeg kommer hjem.

Jeg kommer snart til et hjørne. Jeg går langs væggen, men da jeg går om hjørnet støder jeg ind i endnu en person, han har kostume på.

”Ej, det må du altså virkelig undskylde, det er lidt pinligt, det er sket en gang i dag.”

”Det gør ikke noget” Han kigger på mit ansigt nu.

”Julie?” Spørger han.

Jeg træder et skridt væk fra ham.

”Hvor ved du fra hvad jeg hedder?”

Han tager masken af

”Det er mig Harry” siger han

Jeg tørre noget af malingen han har i ansigtet væk, jeg begynder at smile. Jeg tager hånden væk.

”Hej Harry” siger jeg, han begynder at smile, det får mig lidt til at smelte indeni, men det kan være fuldstændig ligegyldigt.

”Hvordan har Niall det?” spørger jeg.

”Han, ja han har fået et kæreste. Det er Demi, hende dommeren fra x-factor. Lovato tror jeg hendes efternavn er” Han smiler.

”Er det så noget han er blevet bestikket til” siger jeg.

”Nej, det sagde jeg bare ikke, ej det må du undskylde, jeg har tilgivet ham, så det var altså bare rigtig dumt sagt, ej undskyld, virkelig undskyld.” Det er nok noget af det dummeste jeg har sagt, det røg bare ud af mig.

”Nå, nej det gør ikke noget, vi glemmer det bare” han smiler, jeg tror slet ikke han tænker lige nu.

”Jeg tænkte på, har du stadig mit nummer?” spørger han.

”Ja, det tror jeg, ellers, hvis du stadig har mit kan du jo bare skrive. Det må du altså godt, det ved du godt ikke?” spørger jeg

”Jo, men det vil jeg gøre så.. Vil du ikke med ud og gå en tur egentlig?” spørger han

Jeg smiler ”Jo, selvfølgelig”

Han smiler og vi begynder at gå.

”Nej, vent, lad os gå den her vej, jeg vil egentlig ikke lige skrive autografer i dag” siger han

”Nå, er der en der er bange for at blive opdaget?” spørger jeg drillende med et smil på læben

”Ha ha ha, hvor er du bare sjov” siger han med et skævt smil på læben.

”Ja, det er bare sådan noget jeg kan” siger jeg

”årh kom her”

Han løber lidt hen mod mig, vi stod faktisk lidt meget væk fra ham, jeg tror ikke jeg fulgte med da han sagde vi skulle den anden vej, men jeg begynder at løbe væk fra ham da han kommer hen mod mig. Vi griner begge, og så mærker jeg et par stærke arme rundt om min mave. Han drejer rundt med mig i armene på en sød måde. Jeg er på en eller anden måde vendt mig om så jeg kan holde mine hænder på hans skulder. Han sætter mig ned lige så stille. Jeg kigger direkte ind i hans grønne øjne. Det er så smukke. Vi står i hananden arme. Han læner sig lige så stille frem, men jeg stopper ham på den sødeste måde jeg kan.

”Jeg synes vi skal gå et andet sted hen så.” siger jeg mens jeg smiler. Jeg trækker mine arme til mig, og bakker ud. Jeg begynder at gå den vej han ville. Jeg vender mig om.

”Nå kommer du?” siger jeg smilene.

Han smiler også

”Ja” siger han med hans lidt hæse stemme, hvilket er vildt tiltrækkende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...