What is love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
Livet går ikke altid som man vil have det, især ikke når man er ung og aldrig har prøvet kærligheden. Det er blandt andet Sehun som bare går fra pige til pige, uden følelser, og Minhee som aldrig rigtig har haft en kæreste. Men så er der noget der hedder skæbnen. Nogle tror på det, andre gør ikke, men vil Minhee og Sehun tro på det, når de støder ind i hinanden? Eller er det bare endnu et dumt ord som kærlighed?

Historie og poster af Emma

Det her er et bidrag til konkurrencen: Kampen mellem fandoms. Og jeg har valgt fandommen KPOP(:

17Likes
81Kommentarer
1446Visninger
AA

2. Prolog

Minhees synsvinkel

Jeg stod nu i den uendelige lange kø og ventede på at det blev min tur til at få noget mad. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg havde stået her, men i hvert fald over et kvarter. Siden der var så mange mennesker, var der mange der havde venner, og de venner holdt pladser for andre venner, og man kunne ligesom ikke helt gøre noget ved det, fordi de ville ikke lytte.

Jeg trak derfor min mobil op ad lommen og kiggede på klokken. Jeg havde tyve minutter til at spise i, og hvis folk blev ved med at snyde foran, ville jeg nok sulte resten af dagen, indtil jeg kom hjem.
Køen gik en lille smule fremad og flere folk begyndte at gå ud af køen, så det måtte vel betyde at folk havde fået deres mad, eller at de ikke gad vente mere, men det kom også an på hvor man stod.
”Minhee!” råbte en velkendt stemme omme bag i køen. Jeg vendte mit hoved og så min bedsteveninde Eunji stå med et stort smil klasket i ansigtet.
”Må jeg ikke komme op til dig?” spurgte hun. Jeg rystede på hovedet, og hun skød underlæben frem. ”Hvorfor ikke?” spurgte hun.
”Fordi jeg ved hvordan det er, når folk kommer foran en. Det er irriterende,” svarede jeg, og hun vendte øjne. ”Fint fint, men så kommer du heller ikke foran ved mig.”
Eunji og jeg havde ikke været så meget sammen på det seneste, og det havde jeg tænkte mig at lave om på, men jeg kunne ikke på grund af lektier og alt muligt andet, og Eunji havde jo andre veninder som hun jo også var sammen med. Dog havde fik jeg ikke lige så mange lektier for som før, så nu kunne jeg være sammen med hende. 

Hvilket mindede mig om at jeg havde matematik for, og jeg var ikke særlig god til matematik…

Endelig var det min tur, og jeg bad om det jeg skulle have. Jeg satte mig hen til et bord og tog en bid af min sandwich.

Min mave var ved at dø, så jeg spiste som en gris.

”Hvorfor måtte jeg ikke komme op ved siden af dig?” spurgte Eunji fornærmet, da hun satte sig overfor mig.

”Fordi jeg selv synes det er træls, når folk snyder foran en.”

”Men jeg er din bedste veninde…” sagde hun og skød underlæben frem igen, som om det ville få mig til at ændre mening. ”Det kan også være at de andre er bedste veninder, men det ændrer ikke på hvordan jeg er.”

”Så alvorlig,” sagde hun og krydsede sine arme foran sit bryst. ”Vel, er jeg da ej!” protesterede jeg, hvilket fik hende til at smile. ”Pas på at du ikke snart får rynker,” sagde hun og fniste, da hun også tog en bid af sin sandwich.

 

Så Eunji og jeg var lige blevet færdige med at spise og skulle til time. Jeg var på vej hen til mit skab for at finde nogle af mine bøger, da jeg ramte noget hårdt og faldt ned på det kolde gulv. ”Undskyld, jeg så dig ikke,” sagde jeg hurtigt og kiggede op. Jeg spærrede øjnene op og åbnede langsomt munden for at sige noget, da han kiggede surt på mig og gik videre. Jeg kiggede tilbage efter ham, og så ham gå med store skridt og dreje til venstre.

Dét var Oh Sehun

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...