What is love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
Livet går ikke altid som man vil have det, især ikke når man er ung og aldrig har prøvet kærligheden. Det er blandt andet Sehun som bare går fra pige til pige, uden følelser, og Minhee som aldrig rigtig har haft en kæreste. Men så er der noget der hedder skæbnen. Nogle tror på det, andre gør ikke, men vil Minhee og Sehun tro på det, når de støder ind i hinanden? Eller er det bare endnu et dumt ord som kærlighed?

Historie og poster af Emma

Det her er et bidrag til konkurrencen: Kampen mellem fandoms. Og jeg har valgt fandommen KPOP(:

17Likes
81Kommentarer
1386Visninger
AA

6. Kapitel 4: He's gay. I can see it.

Minhees synsvinkel

Vi var på vej ind fra pausen og ind til Daniel som skulle lære os at danse. Jeg var ikke selv den store danser, men Eunji havde vist en stor interesse for det her for tiden, eller også fik hun det bare i dag, da hun så Daniel. Hvem ved?

Da vi nåede ind i det store lokale, satte vi os alle ned og kiggede på Min. ”Okay, nu tager Daniel over, og så skal I bare gøre som han siger."

Daniel trådte frem og åbnede langsomt munden. ”Okay, nu skal vi også danse til den der Cabi sang, så hvis I lige stiller jer op med den i sang med, så ville det være super godt,” sagde han og hentydede til, at vi skulle gøre det hurtigst muligt.

Jeg stillede mig hen til Jae og smilede forsigtigt til mig, og som den venlige dreng han var, smilede han stort igen.

”Du var god til at rappe før,” sagde han og blinkede et par gange. Rødmede han?

”Tak, det var du også,” svarede jeg akavet igen. ”Tak,” sagde han genert og kiggede hen på Daniel.

”Okay, er det dem?” folk nikkede, og Daniel klappede i hænderne. ”Det er så dem I skal danse med. Er det forstået?” spurgte han, og folk nikkede igen. ”Super!”

”Så imens jeg lærer nogen nogle danse, kan I andre bare gå ud, og så ser vi hvordan det bliver til sidst. Så Eunji og Hyorin, hvis I bliver her, så kan I andre gå ud,” sagde han.

Folk skyndte sig ud, men jeg derimod gik stille, da jeg ikke gad gå fra Eunji.

”Hjælp mig,” mimede jeg til hende, og hun nikkede sig enig.

 

Det var kedeligt uden Eunji. Der var intet at lave. Det var ikke det samme uden hende. Jeg vidste godt, at hun var indenfor og kun 50 meter væk men stadig væk. Hvad skulle jeg gøre uden hende?

”Du ser ensom ud,” sagde en stemme bag mig, og jeg skulle lige til at flippe ud, da jeg lagde mærke til, at det ikke var den stemme, jeg troede det var. Det kunne kun være én, men jeg tog fejl.

Jeg vendte mig om og blev mødt af en smilende Jae.

”Ja, hun danser derinde,” svarede jeg. ”Må jeg blive og holde dig med selskab?” spurgte han, og jeg nikkede hurtigt. ”Gerne. Jeg har ikke noget at tage mig til,” sagde jeg og kiggede ud i luften.

”Det har jeg heller ikke. Hyorin er derinde,” sagde han. Ham og Hyorin? Virkelig?

”Er dig og Hyorin… Sammen?” spurgte jeg, men han rystede straks på hovedet. ”Nej, min søster. Tvilling, for at være mere præcis. Vidste du ikke det?” spurgte han og grinte svagt.

”Jo eller nej. Jeg synes godt, I lignede hinanden lidt, men jeg har aldrig rigtig tænkt over det,” svarede jeg. ”Hvordan kunne du ikke vide det?” spurgte han.

”Jeg har jo aldrig rigtig snakket med nogen af jer,” svarede jeg og kiggede på ham.

”Men jeg har ikke helt været sammen med hende i dag. Jeg tror hun er blevet lidt lun på ham Daniel,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Virkelig?” spurgte jeg og kiggede igen ud i luften. ”Ja, jeg kender hende. Når først hun har fundet en anden dreng, så er jeg glemt,” sagde han.

”Ikke tænk sådan,” sagde jeg, så roligt jeg nu kunne. Jeg kiggede på ham.

”Ikke tænk sådan. Din søster elsker dig, hun er måske bare forelsket, og du får jo nok også en kæreste på et tidspunkt,” sagde jeg og lagde en hånd på hans skulder.

”Det håber jeg da,” sagde han og smilede. Jeg grinte kort og satte mig til rette. ”Det er jeg sikker på,” svarede jeg.

Ikke lang tid efter jeg sagde det, kunne jeg mærke noget blødt på min kind. Jeg tog hurtigt min hånd op til den og kiggede til min venstre side, hvor jeg blev mødt af Jae’s øjne. Jeg stirrede ind i dem i lang tid, før han åbnede munden for at sige noget.

”Undskyld, det skulle jeg ikke have gjort,” sagde han hurtigt og rykkede sig. ”Nej nej, det er lige meget. Jeg havde bare ikke regnet med det,” sagde jeg og rystede svagt på hovedet.

”Det havde jeg heller ikke,” sagde han, og jeg kiggede over på ham af ren refleks af det han sagde.  

”Hvad mener du?” spurgte jeg. ”Det er bare… Jeg ville ikke have gjort det, men min hjerne gad åbenbart ikke lytte til mig,” sagde han og rystede også selv lidt på hovedet.

”Ikke tag det så tungt,” sagde jeg. ”Jeg var bare lidt i chok. Jeg havde ikke lige set den komme,” sagde jeg og slog blidt til hans skulder.

”Det havde jeg heller ikke,” mumlede han.

 

”Minhee! Jae! I skal derind nu!” råbte Hyorin, som lige havde været inde med Sehun, Hee, Sera og Mee.

Vi rejste os begge op og gik ind. Vi havde ventet i pænt lang tid, og på det tidspunkt var jeg glad for, at vi skulle ind og danse.

”Okay, så I skal rappe sammen, ikke også?” spurgte Daniel og kiggede på os begge med et stort smil på læben. Vi nikkede begge to. ”Så skal jeg have jer til at stille jer ud til hver sin side, og komme ind og stå overfor hinanden. Det burde ikke være så svært,” sagde han og smilede for sig selv.

”Så når I kommer ind, skal du Jae, gå imod hende og så skal I stoppe op og danse lidt. Du Minhee skal være sexet. Jae, du skal have den der lidt badboy attitude. Forstået?” spurgte han, som blev efterfulgt af vores nik, selvom det dog var lidt forvirrende.  

”Så når du rapper, Minhee, skal du gå imod ham og pege på ham, og når der så kommer det der ’oh oh oh oh’, skal du lige vrikke lidt med hoften. Må jeg se?” jeg gjorde som han sagde, og ud mellem hans læber kom et højt suk.

”Nej, nej, nej. Helt forkert!” sagde han. ”Kig,” kommanderede han, og gjorde som jeg skulle. Jeg gjorde det samme en gang til, og han nikkede.

”Sådan nogen lunde i hvert fald,” sagde han og klappede i hænderne. Hvorfor ved jeg ikke.

”Så når du rapper videre, kommer der det der ’oh oh oh oh’ igen, og så skal du signalerer til at han skal komme hen til dig, som om du skal kysse ham, og når han så kommer hen til dit ansigt skal du vende dig om og få dit hår til at slå mod hans hoved,” sagde han.

”Og så er jeres scene egentlig færdig. Lad os øve det igen og igen og igen, indtil I kan gøre det i søvne,” sagde han og klappede i hænderne igen. Hvad var der med ham og klappe i hænderne?

 

Så vi gjorde som hans sagde… Øvede det om og om og om igen, og det var det der tog mest tid.

Ikke at få koreografien af vide – det var det der tog fem minutter – den var nu heller ikke særlig svær.

Jae og jeg gik ud af døren og stillede os på gangen.

”Jeg har ikke noget i mod homoseksuelle, men jeg er hundrede procent sikker på at han er homoseksuel,” sagde han og pegede ind mod rummet.

Jeg havde ikke lagt mærke til det før nu, hvor han sagde det. ”Tror du?” spurgte jeg og kiggede skeptisk på ham. ”Tror du ikke? Det er da tydeligt,” sagde han. ”Aldrig døm en bog på omslaget,” sagde jeg og gik ud af døren.

Vi skulle sende de næste ind, hvilket ville sige den næstsidste gruppe.

 Vi gik ud til Hyorin og Eunji som sad og snakkede sammen. Jae satte sig ved siden af sin søster, og jeg satte mig ved siden af Eunji.

”Jeg har en ting jeg gerne vil sige…” sagde Hyorin. ”Daniel er homoseksuel, eller i hvert fald biseksuel,” sagde hun og nikkede af sig selv. ”Det sagde jeg også til Minhee, men det troede hun ikke,” svarede han. ”Eunji troede det heller ikke, men det er så nemt at se,” sagde hun.

”Han så ellers så godt ud,” forsatte hun og skød underlæben frem. Jae smilede.

”Bare rolig, du finder en på et tidspunkt. En der ser bedre ud,” sagde han og blinkede til mig. Jeg blinkede tilbage og grinte stille.

 

Sehuns synsvinkel

Jeg lagde mig langsomt ned på græsset og kiggede op på den blå, skyfrie himmel. Det med Eunji irriterede mig stadig. Jeg tog fat i noget græs, rev det op og tog fat i noget mere. Jeg blev ved, indtil der var en stor plet uden græs, så min hånd bevægede sig hen til et andet sted. Tog fat i noget græs, rev det op og tog fat i noget nyt.

”Hej,” sagde en stemme lidt fra mig, og jeg kiggede op. Sera stod med et lille smil på læben og hænderne foldet. Hun trippede lidt på fødderne og kiggede ned på dem.

”Ja?” sagde jeg og løftede et øjenbryn. Hun svarede ikke men rødmede i stedet. ”Hvad er der?” spurgte jeg irriteret.

”Jeg ville bare spørge om jeg måtte sætte mig?” spurgte hun og smilede til mig. Jeg rystede svagt på hovedet. ”Ikke nu,” svarede jeg koldt og lagde mig ned igen. Hun mumlede et ’okay’ og gik hen for at sætte sig hos sine andre veninder.

”Sagde han bare nej? Bare sådan?” spurgte en, og jeg kunne tydeligt høre det. De hviskede i hvert fald ikke, det kunne man roligt sige.

”Ja, jeg synes ellers, jeg var så sød,” sagde hun, og det lød som om hun kunne græde når som helst.

Seriøst?

”Det er du også. Det er bare ham, der ikke kan se det,” sagde en anden veninde. Jeg kunne lige se for mig at de sad og aede hende på ryggen, og hun sad og rystede på hovedet, helt trist over at jeg afviste hende.

”Bare kom over ham. Han er ikke det værd. Han ville alligevel droppe dig efter en uge,” sagde en tredje stemme. Jeg kiggede over på dem og rejste mig op. Jeg gik med bestemte skridt over til dem, og veninderne kiggede forskrækket på mig.

”Jeg er faktisk det værd, og det er hver anden uge,” sagde jeg og vendte mig om. Jeg stoppede dog op efter et par skridt og vendte mig igen om mod dem. "Ikke se så forskrækket ud. Hvis I ikke ville have at jeg skulle høre det, burde I nok snakke lidt lavere. Bare et godt råd," sagde jeg, vendte mig igen rundt med et smørret smil på læben og gik ind på toiletterne.

Deres ansigter var en oscar værd.

Jeg gik ind og åbnede døren til toiletterne. 

”Hey,” sagde en dreng, der stod og vaskede hænder. ”Hey?” sagde jeg og gik hen og kiggede mig i spejlet. ”Hende der Minhee… Har I parforholdsproblemer eller sådan noget?” spurgte han og puffede til min arm med hans albue.

”Nej! Jeg hader hende som pesten!” nærmest råbte jeg. ”Virkelig? Hun virker da som en sød pige,” sagde han. ”Det er hun ikke,” svarede jeg hurtigt og koldt. ”Må jeg så få hende?” spurgte han. Jeg kiggede forvirret over på ham. Hvem ville have hende?

”Ja selvfølgelig. Tag hende,” sagde jeg. ”Nej, jeg laver bare gas, men hun virker da som en sød pige. Hvorfor vil du ikke have hende?” spurgte han.

”Jeg tror vist ikke, du hørte, hvad jeg sagde lige før,” sagde jeg og blev ved med at kigge mig i spejlet. Jeg skævede dog over til ham et par gange, og da jeg havde gjort det cirka ti gange, blev mine øjne så store som vores fysiklærers bagdel – måske endda større, og det var endda stort.

”Daniel?” spurgte jeg. ”Ja, det troede jeg du havde opdaget for længst,” sagde han og smilede til mig.

”Men jeg troede du var… Homoseksuel,” sagde jeg. ”Biseksuel, der er en forskel,” svarede han.

Hvorfor virkede han så, så homoseksuel? Så feminin?

”Hvorfor så feminin så?” spurgte jeg, og jeg svor, det røg bare ud af min mund. Han grinte svagt.

”Det tager jeg som en kompliment det der, men jeg er mere til drenge end til piger,” svarede han og grinte igen.

”Og ved du hvad?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg har sådan lyst til at kysse dig men lader vær, fordi jeg ved du ender sammen med Minhee. Jeg kan se det for mig…” sagde han og kiggede op i luften.

”Hvad? Dig og mig kysse eller mig og Minhee?” spurgte jeg. Ordene lød helt forkerte i min mund, som om de ikke skulle siges. Overhovedet. Minhee og jeg.

”Dig og Minhee. Forestil dig, små børn løbe rundt i jeres store hus, skændes, mens dig og Minhee ligger i sofaen og krammer og kysser. En mini Minhee og en mini Sehun,” sagde han, og hans øjne lyste helt op ved tanken.

”Nej. Nej, det kan jeg ikke se for mig. Mig og Minhee passer slet ikke til hinanden. Vi hader hinanden, og nej. Bare nej,” svarede jeg og rystede på hovedet.

”Jeg kan godt se det for mig,” sagde han og trak på skuldrene, som om det var normalt, og at jeg var den unormale.

”Nåh, men jeg bliver nødt til at smutte. Vi ses om lidt. Tak for snakken,” sagde han og løb ud af døren.

”Selv tak,” mumlede jeg, men han var allerede væk. Minhee og jeg? Nej, det troede jeg ikke lige. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...