What is love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
Livet går ikke altid som man vil have det, især ikke når man er ung og aldrig har prøvet kærligheden. Det er blandt andet Sehun som bare går fra pige til pige, uden følelser, og Minhee som aldrig rigtig har haft en kæreste. Men så er der noget der hedder skæbnen. Nogle tror på det, andre gør ikke, men vil Minhee og Sehun tro på det, når de støder ind i hinanden? Eller er det bare endnu et dumt ord som kærlighed?

Historie og poster af Emma

Det her er et bidrag til konkurrencen: Kampen mellem fandoms. Og jeg har valgt fandommen KPOP(:

17Likes
81Kommentarer
1327Visninger
AA

5. Kapitel 3: Oh Sehun, why do you think that?

“Lad os begynde med den første sang,” sagde Min og satte sig ned på en stol. ”Nej, vent! Det er bedre hvis man står op,så alle sammen, stil jer op,” sagde hun og gjorde tegn med hænderne. Det så ret sjovt ud. Det så ud som om hun ville presse en sky op på himlen igen.

”For at gøre det lidt sjovere, skal vi synge nogle sange fra jeres generationer som også er populære, så… Den første vil være… Hm, kender I alle 2PM og Girls’s Generation?” spurgte hun, og næsten alle nikkede.

”De har jo lavet en sang sammen, der hedder Cabi song. Ja? Den skal vi synge, så vi starter med at synge den alle sammen sammen, og så deler vi den ind i dele som folk synger. Selv,” forklarede hun, og man kunne straks mærke at folk begyndte at blive nervøse.

Det vidste man altid, når folk begyndte at hviske stille til hinanden og røre lidt på sig.

”Så vi uddeler dele bagefter,” sagde hun og fandt en masse papirer frem. ”Daniel, vil du dele dem her ud?” spurgte hun Daniel, og han tog glad imod dem for derefter at dele et papir ud til hver elev.

Da Daniel havde delt alle papirerne ud, hvilket gik overraskende hurtigt, begyndte vi at synge de ord der stod på papiret. ”Vi tager den lige igen,” sagde hun og rystede smilende på hovedet.

Da vi havde sunget første vers igen, tog vi den igen og igen og igen, og til sidst sad den der næsten.

”Okay, vi er der næsten! En gang til, så synger vi den sammen og så deler vi den op,” sagde hun, og vi begyndte at synge den for 117. gang.

”Fedt! Jeg tror vi har den. Lad os dele den op,” hun kiggede rundt på alle og sagde: ”Okay, både piger og drenge synger, så når en pige synger, synger en pige, og det samme med en dreng,” forklarede hun.

”Så hvem vil have de to første linjer efter C A B I delen?” spurgte hun. Ingen rakte hånden op.

”Okay, så må jeg jo vælge,” sagde hun. Hun kiggede igen rundt på alle. ”Eunji?” spurgte hun. Eunji kiggede forskrækket på hende men nikkede så tøvende.

”Super. De næste to linjer, stadig ved C A B I delen?”

Denne gang var der faktisk en, der rakte hånden op. ”Ja Hyorin?” spurgte hun. ”Jeg vil gerne,” sagde hun og smilede sit store tandsmil til hende.

”Okay. Nu kommer der så en dreng,” og som alle havde forudset, var der ingen af drengene, der rakte hånden op.

”Yong?” sagde hun. ”Jeg synger ikke særlig godt,” sagde han og kiggede ned i sine hænder. ”Det er lige meget. Nu er det bare at vise at man godt tør,” sagde hun. ”Og at du tør vise det. Det er øvelsen lige nu.”

”Fint, men ikke grin, hvis jeg synger hæsligt,” sagde han og kiggede først op på Min og så rundt på de andre.

”Super, så har vi da fået uddelt lidt,” sagde hun.

”Så kommer der en linje eller to, hvor en dreng skal synge,” sagde hun. ”Kyung?” foreslog hun og smilede til ham. ”Ja?” spurgte han. ”Vil du ikke synge den lille del?” han rystede straks på hovedet.

”Nåh, men det skal du,” sagde hun og blinkede til ham. På den venlige måde, håbede jeg da, og sådan fortsatte det, indtil de så blev det min tur…

”Vi har lige haft drengen, der rapper, og det var… Hvem var det nu?” spurgte hun sig selv.

”Jae!” sagde hun hurtigt efter og knipsede.

”Minhee, vil du tage rappen, som pigen rapper?” spurgte hun og kiggede på mig. Jeg sank en klump, der sad i min hals og nikkede så svagt, og så fortsatte det med resten af sangen. ”Er vi så ikke klar til at begynde?” spurgte hun.

Jeg havde virkelig ikke lyst til det her, men jeg blev vel nødt til det…

 

Sehuns synsvinkel

”Ja ja, men hvorfor er det lige vi skal gøre det her?” spurgte jeg. ”Fordi I skal øve at vise jer foran hinanden. I skal ikke være bange for det,” sagde hun. Daniel – som stod ved siden af – nikkede, og jeg sad bare og stirrede på ham. Til sidst lagde han mærke til det og blinkede til mig. Jeg kiggede straks væk og hen på Minhee som sad nervøst og kiggede ned i sine hænder.

”Er vi så ikke klar til at begynde?” spurgte hun, jeg kunne ikke huske hendes navn. Hvorfor skulle jeg? Jeg så hende jo kun i dag.

Folk nikkede, men jeg holdt stadig mit blik på Minhee, som hurtigt kiggede op for derefter at lukke øjnene og tage en dyb indånding.

Jeg havde fået nogle linjer sammen med nogle piger fra musikholdet. Nogen jeg ikke interesserede for... 

”Så sætter jeg lige musik på, og så synger vi alle C A B I og så synger du bare Eunji. Alt hvad du kan,” sagde hun. Eunji nikkede tøvende og rykkede sig lidt til højre, så hun stod lidt tættere på Minhee.

Minhee smilede forsigtigt til hende og tog fat i hendes arm. Piger… Et klap på skulderen var jo fint nok.

”En, to, tre… C A B I,” begyndte vores lærer, og Eunji begyndte at synge, vi andre fortsatte, og sådan fortsatte det, og så blev det min tur. Jeg tog fat i papiret og lagde mærke til at Minhee kiggede på mig. Jeg kiggede tilbage på hende men kiggede så på papiret igen for at koncentrere mig, og så blev det min tur. Jeg sang som det passede mig, men det lød da fint nok. Det lød i hvert fald ikke dårligt i mine ører.

Min tur var slut, og jeg kiggede på Minhee som stadig kiggede på mig. ”Skal jeg også stirre sådan på dig, når du rapper?” hviskede jeg, og hun rystede hurtigt på hovedet.

”Helst ikke,” svarede hun og kiggede hen på Eunji.

Da vi var godt inde i sangen, og det snart var Minhees tur, kiggede jeg hen på hende.

Hun stod helt op ad Eunji og hviskede noget til hende. Jeg kiggede hen på vores lærer, der signalerede, at det snart var Minhees tur.

Så da Jae var færdig med at rappe, var det Minhees tur. Hun tog en dyb indånding og ordene kom ud af hendes mund.

Hun rappede, mens hun kiggede på Eunji som smilede til hende, og hvis jeg ikke tog helt fejl, hviskede hun noget med: 'Du klarer det fint.', og det gjorde hun, det måtte jeg indrømme.

 

Eunjis synsvinkel

Da sangen var færdig åndede alle folk lettet ud. Eller i hvert fald de fleste. Den perfekte Sehun var så sej som altid. Selvfølgelig.

Jeg troede ikke helt på ham. Ikke fordi han havde sagt noget, eller jo det havde han jo på et eller andet tidspunkt, men der var noget ved ham, der fik mig til ikke at tro på ham. Hvad ved jeg ikke.

”Eunji? Er der nogen hjemme?” spurgte Minhee og tog fat i min arm. Jeg havde ’sovet’ det meste af dagen, bortset fra da vi sang.

”Ja? Hvad er der?” spurgte jeg og blinkede et par gange med øjnene. ”Jeg vil have givet dig high five, men siden du halv sover hele tiden, vil jeg ikke gøre det alligevel,” sagde hun fornærmet, tydeligvis falskt, så jeg gav bare mig selv en high five.

”Ensomme,” sagde Minhee og rakte tunge ad mig. Jeg smilede bare til hende og kiggede rundt på resten af klassen.

Vi havde pause lige nu, så mange af os var udenfor i det gode vejr. ”Du, Minhee. Jeg skal lige på toilettet. Bliver du ikke her og venter på mig?” spurgte jeg og rejste mig op.

”Jo, det skal jeg nok. Hyg dig,” sagde hun, og jeg kunne ikke lade være med at grine. Det sagde hun altid, når jeg skulle på toilettet. Hyg dig.

For hvert skridt jeg tog, skulle jeg tisse endnu mere, så jeg nærmest løb ind på toiletterne og åndede lettet ud, da jeg kom derind, men føj, hvor der lugtede på de her toiletter. Gjorde de dem aldrig rent?

Da jeg var færdig, gik jeg ud for at vaske hænder og kiggede mig selv i spejlet. Jeg lignede et spøgelse for at være helt ærlig.

Jeg åbnede døren ud til og gik videre.

”Du er Eunji, ik'?” spurgte en stemme bag mig, og jeg vendte mig forskrækket rundt. ”Jo, det er jeg. Du er Sehun, ik'?” spurgte jeg igen, og han nikkede med et smørret smil på læben.

”Du er veninde til Minhee, ik’?” spurgte han igen. ”Jo. Du er den dreng, der finder sig en ny pige hver uge, ik’?” spurgte jeg flabet igen.

”Nej, hver anden cirka,” svarede han og grinte svagt.

”Hvad vil du?” spurgte jeg og krydsede mine arme over mit bryst. ”Jeg vil bare spørge om nogle ting om. Ting om Minhee,” sagde han. ”Hvorfor vil du vide noget om hende? Ved du hvad? Jeg er lidt lige glad. Jeg ’stoler’ ikke på dig,” sagde jeg, så hurtigt at jeg næsten ikke selv kunne følge med.

”Du ved… Ting jeg kan bruge imod hende,” sagde han og gik tættere på. ”Private ting,” fortsatte han og gik endnu tættere på. ”Stop,” sagde jeg og gik et skridt tilbage.

”Du skal ikke tro at du kan få ting af vide om Minhee, bare fordi du flirter med mig, som du gør med alle andre piger,” sagde jeg hårdt og borede mit blik ind i hans.

”Men det er bare små ting. Ikke noget der betyder noget,” sagde han og gik tættere på mig igen.

”Nåh, virkelig?” sagde jeg og nikkede sarkastisk med hovedet. Han nikkede også. ”Jeg har andet at tage mig til, så farvel,” sagde jeg og gik ud ad døren, ud til Minhee.

”Hvorfor tog det så lang tid?” spurgte hun. ”Skulle du andet end at tisse?” spurgte hun og smilede stort til mig. ”Haha, jeg tissede kun. Jeg lavede ikke,” sagde jeg, og hun begyndte at grine. Sikke et humør hun var i i dag.

”Jeg stødte bare lige ind i Sehun,” sagde jeg og kiggede ned i mine hænder. Jeg ville ikke fortælle hende om at han ville have noget af vide. Det ville bare gøre det hele værre imellem dem.

”Okay?” sagde hun og kiggede på mig, hvilket fik mig til at kigge op på hende.

”Det var ikke noget specielt. Bare et hej og sådan,” sagde jeg og håbede på, at hun hoppede på den, men hvis jeg skulle være ærlig, var jeg ret god til at lyve.

”Det var godt nok et langt hej så,” sagde hun og smilede. ”Nej… Jeg kiggede mig også i spejlet,” sagde jeg og puffede til hendes skulder. ”Nåh, så forstår jeg godt, hvorfor det tog så lang tid,” sagde hun og grinte. Det var ikke engang løgn. Jeg havde jo kigget mig i spejlet.

”Men jeg er lige glad, hvis du snakker med Sehun,” sagde hun. ”Det ved jeg. Jeg tænkte bare at du måske ville vide det,” svarede jeg, og hun smilede til mig.

”Det er jeg glad for at du tænker på, selvom jeg er lige glad, men tak,” sagde hun og smilede taknemmeligt til mig. ”Altid, altid,” svarede jeg og smilede tilbage.

 

Sehuns synsvinkel

Eunji var ikke så nem at narre som jeg havde troet. Hun var en loyal og trofast veninde, ikke sådan en som jeg havde forestillet mig.

Jeg havde forestillet mig, en der gerne ville have det sjovt og tog det som det kom, og mest af alt, havde jeg troet, at hun bare ville sige en lille ting. Bare den mindste, men hvorfor gjorde jeg det? Jeg burde have vist, at hun ikke ville sige noget, og det kunne være at hun nu sad og sagde det til Minhee udenfor, men hvorfor bekymre sig om det? Ikke at jeg gjorde det.

Jeg havde jo spurgt, længere var den ikke. Selvfølgelig ville det være lidt nedtur, hvis hun sad og sagde det, men jeg nød at se Minhee irriteret, så hvorfor ikke bare gøre alt for at se hende blive det?

Jeg smilede for mig selv og gik udenfor og satte mig på jorden. Ingen af drengene var på mit musikhold, fordi skolen selvfølgelig skulle sætte alle dem på samme hold men næh nej, jeg skulle ikke være på det, og jeg vidste godt hvorfor. Det var, fordi jeg var den der bragte larm i klassen, som om andre ikke også gjorde det, men jeg ville ikke benægte, jeg var slem til det.

Det var så også noget af det som gjorde at pigerne var vilde med mig. Spørg mig ikke hvorfor, fordi jeg vidste ikke selv svaret, men hvis det var det der gjorde pigerne vilde, ville jeg da med glæde blive ved med at larme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...