What is love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Færdig
Livet går ikke altid som man vil have det, især ikke når man er ung og aldrig har prøvet kærligheden. Det er blandt andet Sehun som bare går fra pige til pige, uden følelser, og Minhee som aldrig rigtig har haft en kæreste. Men så er der noget der hedder skæbnen. Nogle tror på det, andre gør ikke, men vil Minhee og Sehun tro på det, når de støder ind i hinanden? Eller er det bare endnu et dumt ord som kærlighed?

Historie og poster af Emma

Det her er et bidrag til konkurrencen: Kampen mellem fandoms. Og jeg har valgt fandommen KPOP(:

17Likes
81Kommentarer
1341Visninger
AA

16. Kapitel 14: A happy ending (:

Minhees synsvinkel

Alt var godt. Jeg var lykkelig, forelsket, og jeg kunne ikke have ønsket mig det på en anden måde. At have den veninde der altid bakkede en op, den storebror som hjalp en uanset hvad, at have den lillesøster der kunne muntre en op, hvis man var trist, og at man havde de fantastiske forældre, der var der for en uanset, hvad der skete, var dejligt at vide, at man havde.

Jeg sad nu ved vores store spisebord sammen med Hyo, Ara, mine forældre og Sehun. Vi skulle have pizza – det vi aldrig fik nået at spise sidste gang. Mine forældre syntes godt om Sehun, og jeg fik præsenteret ham for Hyo, og det så ud til at de også blev gode venner. Ara så ham nærmest allerede selv som en storebror, hvilket var lidt underligt, siden han var min kæreste.

Jeg kunne godt lide lyden af de ord. De føltes underlige at sige, men de var sande.

Jeg havde en kæreste. En god en endda.

Min hånd fandt hans under bordet, og han kiggede på mig. Jeg smilede, lagde mit hoved på hans skulder og kiggede på Hyo. Han smilede stolt til mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile stolt tilbage til ham. Ingen af os troede nok ikke, at jeg ville få en kæreste, men det havde jeg fået.

Den anden dag, kom Hyo ind med en af hans gamle eks kærester… Gæt hvem? Min.

Jeg vidste faktisk ikke om de datede, men de havde i hvert fald en flirt, og de gik ud. Nogle gange tog Sehun og jeg endda med. Min fortalte hendes førstehåndsindtryk af Sehun, og det lød sådan:

 ”Dengang jeg så dig første gang, Sehun… Du var meget flot, men du så godt nok sur ud. Som om en lige havde slået op med dig eller noget. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv, og Daniel lagde også mærke til det. Han sagde for resten at han godt kunne tænke sig at kysse dig.”

Og Sehuns svar lød sådan:

”Ja, det fortalte han mig godt inde på toilettet.”

Jeg havde endda fået mig en ny veninde, gæt hvem? Hyorin. Vi havde snakket meget sammen, siden Sehun og jeg blev et par, og jeg fandt ud af at hun havde haft parforholdsproblemer med en, lige fra da jeg mødte hende. Hans navn var Hyun Woo, men nu var de kommet sammen igen, og alt mellem dem var godt.

Hun fortalte mig også at Jae havde fundet ud af at han var til det samme køn, så ham og Daniel var sammen.

Det var som om at efter Sehun og jeg var kommet sammen, var alt mellem alle og hos alle blevet godt. Jeg vidste godt at det lød dumt, men jeg følte virkelig at det var sådan.

Eunji havde ikke fundet nogen, men hun havde haft flere flirter, så alt var godt – syntes jeg i hvert fald.

Jeg havde næsten ikke ord for, hvordan jeg følte. Jeg var både glad, lykkelig, forelsket, og jeg havde det godt, fantastisk, perfekt!

Sehun var perfekt. Vi var perfekte.

 

Sehuns synsvinkel

Hun tog min hånd under bordet og smilede til mig, hendes smil som kunne gøre min dag meget bedre, lige meget hvilket dag det var.

Jeg tog en bid af min pizza og kom til at tænke på den dag, hvor jeg skulle have spist her, men løb væk da hun afviste mig. Jeg kiggede hen på Hyo som sad og smilede til Minhee, men jeg kunne ikke tyde smilet, jeg kunne ikke tyde, hvad det betød, men han var vel bare glad på sin søsters vegne.

Jeg havde fået et godt indtryk af ham, og det håbede jeg også, at han havde fået af mig.

Jeg havde for resten mødt Luhans kæreste i går… Hun virkede meget klog og sød, men jeg ville jo til enhver tid sige at Minhee var den sødeste. Kai havde stadig ikke fundet noget, men han havde lang tid endnu, dog havde han købt en guldfisk, han allerede elskede meget højt. Han havde kaldt den Madonna men spørg mig ikke hvorfor.

Min storebror var kommet hjem i ferien, og jeg havde savnet ham rigtig meget, så derfor var det dejligt at se ham igen. Han havde allerede en kæreste og en lille dreng på tre, og så fik han også mødt min kæreste. Det så ud til at han syntes om hende, og det samme med hende. Minhee og hans kæreste snakkede rigtig godt sammen, og de havde vist også aftalt at finde en dag et tidspunkt.

Jeg havde også lovet min storebror at jeg skulle passe Jungmin – deres søn – en dag, da de to skulle have lidt alene tid. 

Allt i alt, så syntes jeg, at det gik rigtig godt, og jeg håbede at det forblev sådan for altid. Jeg havde haft den tanke før, men jeg håbede det virkelig.

Jeg havde haft tanken flere gange, men jeg håbede virkelig af hele mit hjerte, at det skulle gå godt.

Jeg havde også fået af vide at Hyo og Min var kommet sammen, og Daniel og Jae, så jeg håbede også alt godt for dem, selvfølgelig også Luhan og Hyori.

Jeg var glad. Gladere end jeg nogen sinde havde været, lykkeligere end jeg nogensinde havde været, og mere forelsket end jeg nogensinde havde været, og jeg håbede og bad alt, alt hvad jeg kunne, til at det skulle forblive sådan, så ville jeg med sikkerhed blive den lykkeligste dreng i verdenen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...