Waiting in the rain

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 13 okt. 2013
  • Status: Færdig
Taemin har altid været helt væk i skolens prins, så da Minho en dag tilbyder ham en date, kan han ikke sige nej. Helt ærligt, hvem ville sige nej til den mest eftertragtede fyr på skolen, som man desuden har haft et crush på i årevis?

Bidrag i K-pop kategorien til "Fandommenes kamp" konkurrencen.

26Likes
39Kommentarer
1269Visninger
AA

1. Waiting in the rain

Jeg stod der og ventede. Ventede og ventede, selvom jeg for længst havde opgivet det håb, jeg havde været så dum at lade gro.

Jeg burde virkelig have gættet, at det havde været en løgn. Måske sad han endda og grinede med sine venner over mig nu. Jeg knep hårdt øjnene sammen og gjorde alt for at holde tårerne inde.

Hvorfor skulle en fyr som ham dog ellers snakke med en som mig?

Jeg sad sammen med min ven i skolekantinen. Han var min eneste ven, men det gjorde egentlig ikke så meget, for han var den bedste ven man overhovedet kunne finde. Vi var begge upopulære og havde på en måde fundet sammen gennem det.

Jeg tog en mundfuld af maden og så på Onew, der sad med sin kylling i hånden.

”Hyung, hvad er det, du så godt kan lide ved kylling?” spurgte jeg med et smil, og Onew så med det samme bebrejdende på mig.

”Hvad er der ikke at kunne lide ved kylling? Jeg mener..” han stoppede brat, og jeg kunne se, at hans blik var fæstnet på noget bag mig.

”Lee Taemin?” spurgte en dyb stemme, og jeg kunne mærke mine øjne blive store og mit hjerte banke meget hurtigere. Hvorfor talte han til mig? Jeg snurrede rundt og fik ved et uheld samtidig banket min ske på gulvet, så det klirrede højlydt. Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, idet jeg rakte ned efter den.

Dog var der en hånd, der tog den før mig, og mit blik fulgte overrasket armen op til det blev mødt af de brune øjne, jeg havde drømt om i en evighed.

”C-Choi M-Minho?” stammede jeg, og kunne mærke mine kinder blive irriterende varme. Hvorfor skulle jeg lige stamme, når han talte til mig? Og endnu vigtigere: Hvorfor snakkede han pludselig til mig? Taberen Taemin var ikke værd at snakke med, når man var selveste Choi Minho.

Han sendte et charmerende smil, og det føltes som om mit hjerte ville hoppe ud af mit bryst. Han rakte skeen til mig og rejste sig op. Jeg fik også stablet mig selv op.

”Jeg tænkte på, om du ville mødes efter skole?” spurgte han med et glimt i øjet, og jeg så forundret på ham.

”Vil du være sammen med mig?” De overraskede ord fløj ud af min mund, før jeg kunne nå at stoppe dem, og jeg kunne have slået mig selv efter det. Kunne jeg have sagt noget der lød mindre sejt?

”Selvfølgelig vil jeg det. Jeg har længe lagt mærke til dig.”

Jeg havde været lykkelig. Jeg havde slet ikke kunnet forstå, at skolens stjerne faktisk ville snakke til mig, og da slet ikke spørge mig ud. Helt ærligt, hvor stor chance var der for det?

Men det var sket, og jeg havde selvfølgelig sagt ja. Jeg havde haft følelser for ham siden 6. klasse, så hvorfor skulle jeg dog sige nej?

Jeg fnøs, idet jeg tænkte den tanke. Mit tøj var gennemblødt af den kolde regn og jeg rystede lidt. Måske skulle jeg virkelig have forventet at blive gjort til grin, præcis som Onew havde sagt.

Jeg trak den ene bluse ud af skabet efter den anden, uden at være helt tilfreds med nogen af dem. Onew sad på min seng og betragtede mig med en tænksom mine.

”Jeg tror virkelig ikke, at det er en god idé, Tae,” sagde han så, og jeg sendte ham et irriteret blik.

”Jeg hørte det godt første gang, men dette her er ikke noget, jeg kan gå glip af, hyung,” svarede jeg endnu engang. Han bed sig bare i læben og blev ved med at prøve at overtale mig til at droppe mit livs chance.

”Synes du slet ikke, at det er mærkeligt, at han lige pludselig snakker til dig?” spurgte han med et blik, der tiggede mig om at forstå.

”Kan du ikke bare være glad på mine vegne?” vrissede jeg surt tilbage. Jo, jeg undrede mig over det, men skulle jeg bare have sagt nej? Hvad hvis Minho faktisk mente det?

”Jeg er glad på dine vegne! Der er bare noget her, der ikke virker rigtigt. Vi er ikke populære, og du kender hans ry. Tænk over det, Tae,” prøvede han endnu engang.

”Jeg er ikke et barn. Jeg tager mine egne beslutninger,” svarede jeg, og han kom med en fornærmet lyd.

”Fint, bare lad være med at ringe til mig, når du er blevet dumpet,” svarede han, og jeg sendte ham et surt blik. Det kunne han ikke tillade sig at sige.

Resten af tiden mens jeg gjorde mig klar, havde jeg ignoreret ham. Det var måske ikke helt fair, men jeg havde været sur på ham. Dog så det jo nu ud, som om han havde haft ret. Mit hjerte sank, og det gjorde ondt. Jeg havde virkelig håbet, men jeg var bare blevet til grin i stedet.

En enkel tåre kæmpede sig fri, men den var alligevel ikke til at se for regnen. Jeg trak vejret dybt ind for at berolige mig selv, men det hjalp ikke ret godt. Flere tårer slap ud, og jeg hev mobilen op.

Der var gået 3 timer. Jeg indtastede det åh-så-velkendte nummer, men tøvede et øjeblik.

”Fint, bare lad være med at ringe til mig, når du er blevet dumpet.”

Mon han virkelig mente det? Jeg tog en hurtig beslutning og trykkede på ring op. Efter 2 ring, blev den taget.

”Kan du hente mig, hyung?” sagde jeg med en død og lille stemme, og jeg kunne høre Onew sukke.

”Selvfølgelig. Jeg er der om lidt.”

Der gik ikke lang tid, før en bil trillede op foran mig, og jeg hoppede ind. Vi sad lidt i stilhed.

”Hvorfor ringede du ikke tidligere?” spurgte han, uden at se på mig.

”Fordi jeg håbede,” svarede jeg lavt. Onew så på mig med bebrejdende øjne.

”Jeg sagde jo, at det var en dum idé,” sagde han, og endnu et par tårer faldt. Hans ansigt blødte op, da han så dråberne og rakte over for at stryge dem væk.

”Nu kører jeg dig hjem. Så tager du et varmt bad og får noget tørt tøj på, mens jeg laver noget suppe. Så kan vi måske undgå, at du bliver syg,” sagde han, og jeg nikkede, idet han startede bilen.

”Tak, hyung.” hviskede jeg. I det mindste kunne jeg altid stole på, at Onew ville være der for mig, lige meget hvad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...