Elena af Munditia-Civitas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Elena af Munditia er en 18 årig pige som lever i middelalderen. Hun er trolovet med Laurentius, en yderst eftertragtet mand, af høj stand. Hun skal nu finde ud af om der kan opstå ægte kærlighed mellem de 2 fremmede. Hun er en viljestærk, men ydmyg ung kvinde. Omsorgsfuld. Spørgsmålet er bare, om hendes trolovede nu kan acceptere hende som hun er, eller om han vil lave om på hende. Vil de overhovedet kunne få et liv til at fungere? Kan man virkelig være lykkelig i et tvangsægteskab?

*Vær ej fortvivlede over det gamle ordvalg. Jeg laver en 'ordbog' nederst på hver side, da jeg synes det giver historien en unik charme at have nogle ældre ord med.

4Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

2. Et nyt liv

Hun vågnede tidligt, og havde næsten ikke sovet hele natten. Laurentius havde inviteret hende på skovtur. De havde nu været gift i nogle måneder, men de havde ikke nået at tilbringe så meget tid sammen, men hele denne dag skulle det kun være dem 2. Hun stod op, tog en af sine praktiske kjoler på. En sart blå, som gik lige ned. Den havde krydsede snore bagpå, og hvidt og mørkeblåt broderi foran. Hu satte sig hår op, men en tot hængende ned foran sit ansigt, sådan som hun bedst kunne lide det. Hun sendte bud efter hofdamen, og sagde at hestene gerne måtte gøres klar. Hofdamen så sørgmodigt på hende. "Har du ikke hørt det Frue? Herren blev kaldt ud til et vigtigt møde. Han har gjort klar til at De kan tage derud med en af hofdamerne i stedet". Elena følte et stik af skuffelse. Hun havde sådan glædet sig. Hun så ned i jorden, og kom så i tanke om at Anna stadig stod i døren. Hun rettede sig op, smilte så godt hun kunne og sagde så: "Jamen så må du tage med mig Anna, vi tager af sted om et kvarter". Anna nikkede og bakkede ud af døren før hun lukkede den. 
 

Elena satte sig ned på kanten af sengen, og begravede sit hoved i hænderne. Hvad var det for et ægteskab hun havde? De havde knap nok snakket med hinanden i de 2 måneder de havde været gift.  Hun følte sjældent hun havde en mand. Hun fik tårer i øjnene. Hun havde drømt om ægteskab, men ikke sådan et af slagsen. Hun tørrede øjnene, rejste sig op og rettede på sin kjole. Hun måtte få det bedste ud af dagen.

 

De skridtede med hestene i skoven. Hverken Elena eller Anna sagde noget. Elena var fordybet i sine tanker, og fortrød at hu var taget af sted. Anna stoppede pludseligt. "Undskyld Frue, men min sadel er ikke spændt ordentligt fast". "Jeg skal nok vente på dig Anna", svarede Elena blidt. "Nej Frue, bare rid i forvejen, jeg insisterer!" Elena blev overrasket over Annas opførsel, og ventede et øjeblik. Til sidst trak hun på skuldrene og red videre. Hun kendte skoven ud og ind, så hun vidste hvor hun skulle hen. Da hun red om det næste hjørne, standsede hun brat. 20 meter foran hende stod hendes Laurentius med ret ryg, ansigtet imod hende, foran det et ternet tæppe med alt det mad man kunne ønske sig. Elena hjerte galoperede, og hun hoppede ned af hesten. Jo tættere hun kom på Laurentius, jo tydeligere kunne hun se glimtet i hans brune øjne. Hun rødmede og smilte til op over begge ører. Laurentius gik hen mod hende, og rakte hånden ud mod hende. Hun tog den, og som hilsen trak han hende hen til sig, og kyssede hende på kinden. Han fulgte hende hen til tæppet, hvor de satte sig ned. Dugen var fyldt med liljer. Imens de sad der, sad hun og betragtede de brune øjne. De havde en utrolig dybde som hun aldrig havde lagt mærke til før. Hun fik ham til at le. Hun tog sin hånd for munden, for at prøve at stoppe det grin hun altid havde hadet. Laurentius så forundret på hende. Han fjernede hendes hånd fra munden, men i stedet for at give slip på den, beholdt han den i sin. "Du har en bedårende latter". Han smilte skævt til hende, og hans øjne skinnede. Hun så hurtigt ned i jorden, for derefter at se op igen. De behøvede ikke at sige ord for at tale sammen. De sad bare og så ind i hinandens øjne.

 

Pludselig gav Laurentius slip på Elenas hånd og rejste sig op. Laurentius rakte hånden ned til Elena. Hun så op på ham, og som han stod der i solen, lignede han en silhuet fra en fjern drøm. Hun tog imod den og Laurentius hjalp hende op. Han bukkede foran hende, imens Elena ikke forstod hvad han lavede. Han tog fat om hendes ene hånd, og lagde den anden hånd om livet på hende. Hun forstod pludselig hvad han havde i tankerne. Hun lagde sin anden hånd op på hans brede skuldre, og kiggede op på ham, med en ubeskrivelig glæde. De begyndte at danse rundt på engen. Der var ingen musik, og Elena kunne ikke lade være med at le, da hun kom i tanke om hvor mærkeligt det måtte se ud hvis der kom nogen forbi nu. Laurentius begyndte at nynne. Da han drejede hende rundt, fik hun et sug i maven og begyndte at le igen. Laurentius lo med. Ikke med lyd, men med sine øjne. Elena var forundret over hendes kærlighed til denne mand som hun kun havde kendt i lidt over 2 måneder.

 

De blev ved med at danse. Ingen af dem havde nogen tidsfornemmelse. Laurentius stoppede dansen. Hans øjne flakkede. "Hvad er der?" Spurgte Elena med bekymring i stemmen. Hun var bange for at han ikke nød denne dag lige så eget som hende. Han så hende dybt i øjnene. Han kyssede hende så inderligt, så hun troede hun skulle smelte i armene på ham. Det var deres første rigtige kys siden brylluppet. Siden havde det været et blidt kind på kinden, panden eller et hurtigt i håret. Hun smilte. Det samme gjorde han. Hun havde ikke lyst til at den dag skulle ende, hun ville beholde den følelse for evigt.


Da de red tilbage, red de tæt ved siden af hinanden. Laurentius rakte ud imod hendes hånd, og hun gav ham den. Hele vejen tilbage gav de ikke slip en eneste gang. Det var gået op for hende den dag at hun havde forelsket sig i Laurentius. En varme fyldte hendes krop. Hu var heldig. Hun var forelsket i sin mand. Hun håbede at jo bedre hun lærte ham at kende, jo flere følelser ville hun udvikle for ham. Hun følte sig tryg hos ham, og havde ikke lyst til at være væk fra ham. Hun var hans, og han var hendes. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...