"Overhånd"

Når tingene tager overhånd, og verden forsvinder lige så langt væk, som røgen fra min smøg..
- læsning på eget ansvar

51Likes
64Kommentarer
2649Visninger
AA

2. Brooke - dukkefører

Brooke

Jeg tændte en smøg. Lod den blidt strejfe mine læber, inden jeg tog det første sug. Lod den trille mellem fingrene, og smilede. Da cigaretten kun var en lille harmløs stump, tænde jeg en ny. Lod også den strejfe mine læber og trille mellem fingrene.  

Jeg havde siddet i vindueskarmen et stykke tid nu. Jeg sad med hånden ud af vinduet, så røgen fra cigaretten ikke opslugte mit værelse. De kulsorte rander under mine øjne var så småt ved at blive til poser. Mit sorte hår hang fladt, og var stort set kun slidte spidser. Jeg stirrede tomt og koldt på de krøllede papirer, der lå som kastet rundt i værelset. Mine lektier kaldte håbløst efter min interesse. Men den havde jeg mistet forlængst. 

"Brooke?" 

"Mmm?.." mumlede jeg spørgende. Min mor stod i døråbningen. 

"Gå nu igang med dine lektier," sagde hun kort og gik. 

Well, når mor først løftede hammeren, slog hun den hårdt. Altså, når min mor snakkede til mig, var det for at koste rundt med mig. Men på den der kærlige jeg-elsker-dig-måde. 

Jeg klemte smøgen, så ilden indeni den blev kvalt, og smed den ud af vinduet. Jeg tog en tilfældig stak papirer, de skulle jo allesammen laves, og skimmede indholdet. 

Skriv et kort resume af din barndom. Derefter vælg en genre, fx gys, krimi, realisme eller fantasy. Lav en brainstorm over de vigtigste ting. Overdriv. Og derefter skriv en kort novelle. 

Kulden kildede mine nakkehår, og en kuldegysning løb mig langs ryggen. Jeg havde en barndom som ingen ville have, og jeg ikke ville mindes om. Måske mest fordi jeg stod midt i den. Jeg skulle lægge hovedet tilbage og bide mig hårdt i læben for ikke at tude. Fuck hvor barnligt. Og mit liv var alt andet end barnligt. Pludselig gik det op for mig, at jeg måtte lyve. Jeg gik tværs gennem det lille værelse, fandt en blyant, og satte mig midt på gulvet. Jeg endte med at skrive en fantasynovelle om min yndlingsbamse, jeg troede kunne lyve, da jeg var lille. De andre stakke af lektier var til at overkomme. Matematik, engelsk, kemi, fransk og historie. Fag hvor fakta var det eneste der gjaldt og tanker var ligegyldige. Hvor der kun var ét svar.

Efter tre timer hvor lektier var på programmet var jeg helt smadret. Klokken var omkring fem og snart ville far komme hjem. Han ville stille sine sko præcis det samme sted, hænge sin frakke på præcis den samme knage, sætte sig præcis det samme sted for at vente på maden, og vi ville alle tre spise i pinfuld stilhed. Men det var ligegyldigt for det var det mest normale ved hele dagen. 

"Brooke!!" Min mor råbte. I en glidende bevægelse rejste jeg mig fra sengen, jeg var fladet ud på, og halv-løb mod køkkenet. På vejen rettede jeg på mascaraen, tjekkede mimikken i ansigtet stadigvæk virkede og puffede op i håret. Jeg lignede sikkert lort. Men jeg lignede mig selv. 

Jeg fik min sædvanlige tjans som stod på borddækning, og snart var min far hjemme. Min mor fik det sædvanlige kys på kinden, og jeg fik det sædvanlige klem. Vi satte os til bords. Maden var bare det sædvanlige snask der alligevel ikke tog lang tid at lave, og smagte af ingenting. 

"Brooke, hættetrøjen.." mumlede min far. Jeg vidste hvad det var hentydning til, og jeg tog hætten af hovedet. Min mor ignorerede det som hun plejede. 

"Når, men har du så fået lavet alle dine lektier?" spurgte hun. Jeg nikkede bare. 

"Så er det rigtig mandag i morgen, hva? Endnu en uge" grinede hun nervøst. Jeg fnøs og nikkede. Min far arbejdede meget uregelmæssigt, og havde arbejdet i dag. Og min mor var gået ned med stress for mange år siden, og jeg. Ja jeg gik i skole. 

Efter aftensmad var klokken syv, og jeg havde som vane at gå i seng klokken ti. Ikke fordi jeg var speciel træt, men bare fordi angsten gjorde så ondt, at det eneste jeg kunne, var at stirre tomt i loftet og styre tårerne. De tre timer inden sengetid var egentlig bare tidsfordriv. Jeg lavede alt og intet på samme tid. I tre timer opførte jeg mig rent faktisk som en på min egen alder. Jeg ryddede op, hørte musik og var på computeren. På facebook skrev jeg med min bedste ven, Lucas. Vi skrev også om alt og intet og opførte os som vi burde. Han fik mig til at smile. 

Har min lille pige så lavet lektier? :) Lucas var et år ældre end mig, så han elskede at lave sjov med hvor "lille" jeg egentlig var. 

 - Ja, har min store farlige tyr så røget sin joint? ^.^

- Argh pokkers! Jeg vidste der var noget jeg havde glemt, lol! x) 

- seriøst.. styr dine lol´er.. 

- NEVER! lol´er er bare lol´ede.. 

- No fucking way.. det skrev du ikke.. 

- Kun for dig ;) Have to go my girl! Ses i morgen. 

Han loggede af. Nu tror du sikkert at vi var smask forelskede, og at Lucas rent faktisk var sådan en badboy der røg alt muligt, og knaldede alt hvad han kunne komme i nærheden af. Det passer ikke. Lucas og jeg var bare venner, og Lucas var mindst lige så flittig som jeg var og han kunne ikke gøre en flue fortræd. Bogstavlig talt.. 

"Godnat min skat," smilede min mor. Hun var kommet ind og ville sige godnat. "sov godt," sagde hun og kyssede min pande. Hendes læber rystede lige så meget som hendes stemme. Jeg smilede, sagde godnat og i lige måde, men fnøs indeni. Godnat. Det var så overfladisk i den verden jeg levede i. God-nat. Som i, hav en god nat. Men det vidste vi alle godt at det ikke ville blive. Om et par timer, når vi alle lod som om vi sov, ville min far komme ind hos mig. 

Han tog mig for munden. Kvalte et skrig der alligevel ikke ville komme. Jeg var for bange. Mine lunger var fyldt med angst, og min hals for tør. Hans anden hånd løb koldt ned langs min ryg, og hans brune øjne stirrede tomt i mine. Han kildede min nøgne krop, hvilket gav mig flere myrekryb. Han kyssede den. Legede med den. Som var jeg en dukke. 

han var min dukkefører, og jeg var hans marionetdukke.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...