"Overhånd"

Når tingene tager overhånd, og verden forsvinder lige så langt væk, som røgen fra min smøg..
- læsning på eget ansvar

50Likes
69Kommentarer
2395Visninger
AA

4. Brooke - ansvarsløs

Brooke

Jeg tændte for den varme bruser. Blev forholdvis varm. Men så kom han. Han trak badeforhænget fra og listede ind. Tyssede på mig, da et hvin undslap mine læber. Men jeg sagde ikke noget. Jeg skreg ikke, benægtede, kæmpede imod. Nej. Ingenting. Jeg blev stående, kold og følelsesløs. Min mor hørte det. Ingen tvivl om det. Men hun var bange. Mindst lige så bange som jeg. Min mor havde brændsår, blå mærker og rifter over det hele. Og det var så hans skyld. 

Da jeg var omkring seks år gammel, gjorde han det værst utænkelige. Og da jeg var syv år gammel, gjorde han det værre. Han tæskede min mor. Tvang mig til at kigge. Tvang mig til ikke at græde. Og da jeg var syv, gjorde han det. Rørte min krop. Kælede den, kyssede, elskede den. Han fortalte mig, at alle fædre gjorde det, men ingen ville indrømme det. Og jeg troede på ham. Han fortalte mig, at alle døtre kunne lide det, og at det var normalt at kunne lide det. Og jeg troede på ham. Men jeg nød det ikke. Jeg kunne ikke lide det. Og så følte jeg mig forkert og mislykket. 

"Brooke? Undskyld, jeg var jo bare.. Altså jeg mener, jeg ville jo.." fremstammede Lucas, da jeg satte mit ben i klassen. Det virkede helt desperat det hele. Opkaldet, de ubesvarede opkald, de undskyldende beskeder. Han vidste at han brudt vores private mur. Og den skulle der ikke meget til at bryde. 

"Det er fint" svarede jeg kort og koldt. Men det var ikke fint. Ligesom så meget andet. Hans angst for at miste mig og sorgen over mit kolde svar, lyste i øjnene på ham. Jeg smed tasken på plads ved siden af bordet, tog mine bøger og satte mig på min plads, uden at fortrække en mine. Følelsen af tab og had gjorde mig kold. Mine øjne havde forlængst tabt deres gnist, og jeg lignede mest af alt, en der bare ikke gad verden mere. Min mundvig hang altid nedad og håret var altid fladt og mørkt. 

Dansktimen var det rene kaos. Næsten ens med alle de tanker der løb frem og tilbage, ustyrligt, i mit hoved. Den næste time stod på matematik. Jeg var i gruppe med Lucas. perfect.. 

I tavshed fandt vi vores bøger frem, slog op på den rigtige side og gjorde hæftet klar til at skrive i. Lucas rakte hånden op, og spurgte om vi måtte være i et af klassens grupperum. Det måtte vi. Og på vejen derhen var tavs.  

"Brooke?" Spurgte Lucas. Vi havde siddet lidt stille med den samme opgave uden at snakke om den. 

"Mmm?" 

"Undskyld.". Et simpelthen undskyld var det eneste han sagde. Og det var ikke det jeg ville have. Jeg ville faktisk ikke have noget ikke engang et undskyld. Mest fordi han ikke havde noget, at sige undskyld for. Jeg var fejlen her. Ikke ham. 

"Opgaver laver ikke sig selv, Lucas" svarede jeg træt. Jeg ville ikke have et undskyld, så jeg tog ikke imod det. 

"Nej. Du har ret. Men.." Han stoppede sig selv. "Der er vigtigere ting end skolen," fortsatte han. "Og en af dem, er venskab. Brooke, hører du mig? Du er min ven." 

Jeg kiggede opgivende på ham. Kiggede opgivende med mine tomme øjne. Og det gjorde ham tavs. Han tog sine ting, kiggede en ekstra gang på mine stirrende tomme øjne og forlod rummet. Jeg lukkede bogen, krøb sammen på stolen, mens tankerne løb febrilsk. 

 

Der var en pigerne der havde spurgt om jeg ville med til fest. Der var en stram kjole der skulle på. Der var en festlig makeup der skulle lægges. Der var en fin frisure der skulle laves. Og der var shots der skulle drikkes.     

I en ansvarsløs bevægelse gled drinksene ned, en efter en. Jeg sad alene på et af bordene. Kiggede på de tynde piger der svang hofterne, på dansegulvet. Drak uden formål. Well, det var vel en normal bytur. Og en af mine første. Musikken bankede i brystet, og kvalme trak på. Men jeg blev ved. 

Den første og eneste dreng der lagde an på mig, var omkring min alder. 

"Hej, sidder du her alene? Mit navn er Seth" han rakte hånden frem, og regnede med at jeg ville tage imod den. Men jeg stirrede bare på den. "Brooke" svarede jeg uden at give hånd.

"Nuvel.. Er du egentlig gammel nok til at være her?" Spurgte han høfligt. Jeg rystede på hovedet, og tømte mit glas. "Heller ikke mig," smilede han. Hans øjne lyste som julelys, og hans stemme lød som en lille dreng, der lige havde stjålet slik fra slik skabet. "Okay," sagde jeg og rejste mig fra bordet. Kvalmen overvandt mig. 

Jeg småløb på toilettet. Åbnede båsen, løftede toiletbrættet og brækkede mig. En kold hånd aede mig på ryggen, og løftede mit hår. Alle aftens drink kom op, og min mave trak sig sammen. Mit hjerte bankede, og sveden piblede frem på panden. Jeg rystede. 

"tak" gispede jeg, da jeg endelig kunne få ord frem. Seth smilede. Det var hans kolde hånd, der havde hjulpet mig. Jeg vendte mig langsomt om mod ham, og rakte min hånd frem. Det fortjente han. "Brooke," sagde jeg, som om han ikke vidste det. Han gav mig hånden, og grinede.

"Er du okay nu?" Spurgte han og hjalp mig på benene. Jeg rystede stadigvæk, men nikkede. Vi stod nu helt alene på det forfaldne toilet. Jeg tørrede min mund, vaskede hænder og kørte hånden gennem mit udlede hår. "Brooke?" Han trak sig tættere end på mig. Tog sin hånd op på min kind. Hans lysende øjne lukkede i. Tog sin anden hånd i nakken på mig, og trak mig i et kys. Min mave vendte sig, og hjertet truede med at eksplodere. Jeg var rædselslagen. Jeg trak mig hårdt tilbage, og uden et ord forlod jeg toilettet. Jeg efterlod ham.

Sådan fortsatte flere dage. Flere drinks blev drukket, flere sange blev spillet, mere opkast og mange tømmermænd. Hver aften sad jeg på den nye sædvanlige plads. Men Seth var forsvundet. Jeg var vel bare endnu et offer for hans charme, og endnu et nederlag. Endnu en afvisning. 

Jeg pjækkede for skole, og så ikke Lucas i en hel uge. Besvarede aldrig nogle opkald, svarede aldrig på sms´er. Jeg var bare mig, og mine mange drinks. Også selvom jeg vidste, at det var dumt. Jeg blev ved. Jeg drak smerten væk. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...