Hellen

Dette er mit bidrag til gyserkonkurrencen! xP Det er en kort novelle. Hellen sidder med sin dukke ude i haven, da hun hører et skud fra stuen, og går indenfor. Her bliver hun så blandet ind i en forfærdelig situation, som børn på hendes alder slet ikke burde være indblandet i. Enjoy! xP

0Likes
0Kommentarer
264Visninger

1. Hellen

Hellen sad ude i haven og legede med sin dukke, som hun havde fået i julegave. Den havde fine lyse krøller, der slangede sig ned over de spinkle skuldre. Den tynde røde kjole flagrede i vinden, og de små fine ballerinasko rørte lige knap den mudrede jord. Hellens havde sine nye hvide strømpebukser på, selvom hendes mor egentlig havde sagt, at hun ikke måtte have dem på udenfor. Men hun havde ikke set, at Hellen var herude, så hvis bare hun skyllede dem bagefter, ville hun vel ikke lægge mærke til noget. Strømpebukserne var nemlig blevet helt sorte af mudderet. Hendes sorte laksko, som hun havde taget på for at lege fin, sad fast i den sølede jord hvert andet sekund. Hvis mor så hende lige nu, ville hun helt sikkert få stuerast. Den ene sløjfe i hendes rottehaler var gået op, og båndet hang løst og var lige ved at falde ud af håret. Hellen tørrede lidt mudder af den fine lille dukkes kind, og satte hende op på kanten af en sten. Dukken skulle nemlig til teselskab med dronningen, så hun skulle jo se fin ud.

Hun var så optaget af sin leg, at hun slet ikke hørte det høje brag, der pludselig kom inde fra stuen. Først, da hun begyndte at fryse og gik ind, lagde hun mærke til, at der var helt stille inde i huset. Hvor var mor og far henne? Noget rødt lå og flød på gulvet. Hellen smagte på det, fordi hun var nysgerrig. Ad! Det var i hvert fald ikke syltetøj, kunne hun smage! Hun rynkede på næsen af væmmelse, og bevægede sig ud mod badeværelset for at vaske strømpebukserne af, før mor opdagede det.

Mens hun var derinde kunne hun høre nogen gå rundt ude i køkkenet. ”Vi må se at få hende væk! I en fart!” sagde en stemme hektisk. ”Ja ja, det ved jeg da godt!” sagde en anden stemme. Det var i hvert fald hendes far. Men hvem var den anden? Hellen tog strømpebukserne af og smed dem op i badekaret. Hendes ben var også blevet møgbeskidte. Hun smed dukken ned til strømpebukserne, og tændte for vandet. Nu kunne hun høre skridt ude fra gangen. Hun vendte sig om, og en fremmed mand stod og pegede på hende med en underlig metalting. Hun havde set far pege på mor med sådan en flere gange, men hun kunne ikke se, hvad der var så spændende ved den.

Manden så chokeret på hende og trådte et lille skridt bagud. ”Martin?” kaldte han. ”Hvad laver den lille pige herude?” Hellen kunne høre hastige skridt, og et sekund senere stod far i døren. ”Fuck!” skreg han. ” Jeg havde glemt alt om Hellen! Det er Barbaras lille pige!” han rev sig i håret, og den anden mand slog ham bebrejdende over nakken. ”Og hvad havde du så tænkt dig, at vi skulle gøre med hende!?” snappede han, mens han blev ved med at pege på Hellen med den underlige metalting. ”Ja, vi har i hvert fald ikke tid til at blive her længere! Strømerne er helt sikkert på vej! Vi må tage hende med!” sagde far.

Før Hellen kunne nå at gøre noget, greb den fremmede mand fat i hendes arm og hev hende op. Hun skreg og bed, men manden ville ikke give slip. Heldigvis nåede hun lige at få grebet fat i dukken, så hun i det mindste kunne få den med. Manden holdt godt fast i hende, og løb ud mod hoveddøren med far lige i hælene. Hellen blev smidt ind på bagsædet af en mørk bil med tonede ruder, og bilen blev startet, før døren overhovedet var smækket. ”Hvor skal vi hen, far?” spurgte hun, og forsøgte at få øje på ham bag de høje bilsæder. Den anden mand grinede. ”Far?” sagde han leende. ”Jeg kan sgu ikke lige forestille mig dig som far!” Far så irriteret om på mig. ” Vi skal bare ud på en lille skovtur!” sagde han, og forsøgte vidst at lyde venlig, men det lykkedes ikke særlig godt. Den anden mand lo igen, og kørte i høj fart hen ad vejen til et sted, som Hellen ikke havde set før.

Før hun vidste af det, stoppede bilen, og Hellen blev hevet ud på den mudrede jord. ”Pas lige på!” råbte far, og den anden mand så underligt på ham. ”Hva fanden? Du er vel ikke begyndt at holde af den lille tøs, er du?” spottede han, og lyste op i et hånligt grin. Far gav ham et slag i maven, og strøg håret væk fra panden. ”Nej, selvfølgelig ikke.” mumlede han. ”Men hun er jo kun en lille pige! Hun kan da i det mindste få et par gode sidste minutter i sit liv!” fortsatte han og grinede. Den anden mand rettede sig op, og opførte sig som om at han var en butler, der skulle servicere Hellen. ”Jamen goddag, lille frue! Er de klar til at tage på skovtur?” sagde han og smilede overdrevet høfligt, tydeligvis for at gøre grin med far. ”Ja!” sagde Hellen og smilede. ”Jeg elsker skovture!” fortsatte hun og rejste sig op, stadig med den lille dukke i hånden. ”Jamen det var da vidunderligt!” sagde manden, og tog hende op igen, så hun ikke kunne slippe væk. De gik længere og længere ind i en mørk skov, mens far bar på et eller andet over skulderen. Da de kom til en sø, satte manden hende ned igen, og de fine laksko sank dybt ned i den sumpede skovbund. Far smed et eller andet tungt på jorden, og den anden mand rækte den underlige metalting over til ham. ”Vil du have æren?” sagde han og klappede ham på skulderen. Far gik hen mod mig, mens han pegede på mig med metaltingen. Han smilede skummelt, og Hellen gik et par skridt tilbage, mens hun knugede den efterhånden møgbeskidte dukke ind til sig. ”Hvad laver du, far?” mumlede hun med en spinkel stemme, mens far bare kom tættere og tættere på. Hellen blev ved med at bakke bagud, indtil hun pludselig stod med ryggen mod et træ og ikke kunne komme længere. Far smilede stort, og kneb øjnene sammen. ”Jeg har altid hadet dig, din lille forkælede møgunge!” sagde han, og hans øjne lyste op i det svage solskin, så de så helt hvide ud. Hellen forsøgte skræmt at komme væk, men hendes sko sad fast. Far smilede endnu større, og manden bagved lo højt. ”Bye bye, baby!” sagde han dramatisk og trykkede på aftrækkeren.

 

En måned senere blev en lille pige fundet i sin mors arme på bunden af en skovsø lidt udenfor byen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...