Kompleks

Den norske pige Waldis opdager under en gadekamp sine magiske evner. Hun bliver anbragt på et institut, hvor hun møder mange magikere fra forskellige lande. Men noget ondt breder sig inde hos forstanderen, og Waldis indser snart, at det onde breder sig til hende.



17Likes
37Kommentarer
2231Visninger
AA

22. Stuearrest

Oh god, hvor var jeg dum.

Jeg åndede langsomt ud, og tog hårspændet under madrassen. "Hvor er ræven henne!?" udbrød jeg frustreret.

Her var helt mørkt nu, kl halv tre om natten, og flere elever havde sluttet sig til nattejagten. Gæt hvem der havde fundet ud af at en elev var væk. Maxim Lucifer. Og han havde selvfølgelig sladret. De syntes det var sjovt, det her.

Det var overhovedet ikke sjovt.

Jeg åbnede forsigtigt døren ud til gangen, og gik op af de smalle trapper. "Hallo ræv? Hvor er du?" hviskede jeg. Trapperne knirkede og gjorde mig paranoid.

Jeg hørte nogle stemmer hviske spændt. Det var nogle piger fra de harmoniske. De hviskede og fnes, mens de gik hen af gangen, så deres fine sko klikkede mod gulvet. 

Jeg tog vredt et maleri fra væggen, og tyrrede det ned i gulvet, så glasset splintrede.

Pigerne skreg hysterisk, og løb væk. 

Det var bedre.

Jeg gik ud af en bagdør, og den kolde luft ramte mig i ansigtet. Jeg ville ønske, jeg havde en lommelygte.

Jeg tog forsigtigt nogle skridt ud på det våde græs. Jeg mærkede noget gribe fat i min skulder, og mit skrig blev blokeret af en hånd.

Jeg kunne genkende lugten af skovbrænd og kolde sten.

"Shhh. Du skal helst ikke tiltrække for meget opmærksomhed nu, vel," hvislede dæmonen.

"Hvor har du været!?" hviskede jeg vredt og frustreret.

Jeg tog hårspændet frem fra min lomme, og kiggede på det en sidste gang. Så slog det mig, hvorfor det så så bekendt ud. 

Et maleri. Jeg havde set det på et maleri. Her på skolen. Min hjerne slog knuder, da jeg tvang den til at huske. 

Kin Kurusawa.

En dame. Med sort hår. Hendes flygtige skikkelse formede sig i mit hoved. 

Kin Kurusawa... formand. Metal.

På få sekunder samlede min hjerne alle de oplysninger jeg havde.

Kin Kurusawa. Formand for de mørke, metal.

1936.

1936!

 

 

Jeg knugede hårspændet om min hånd, så dens kolde overflade lavede mærker i min hånd.

"Hvem er Kin Kurusawa?" spurgte jeg ham, så ham ind i hans vrede røde øjne.

Han trådte selvsikkert nogle skridt mod mig, hans ansigt tæt op af mit. "Ingen," svarede han. "Ingen du burde vide i hvert fald."

Jeg tog nervøst nogle skridt tilbage, da jeg mærkede hans varme ånden på kinden. Han rev fat i min arm. "Giv mig det så!" snerrede han. 

"Okay, okay," mumlede jeg og kastede det hen til ham. Med det samme kunne jeg mærke en summen i hele min krop, og da ræven var væk, vidste jeg, at jeg var synlig igen.

"Waldis!"

Jeg mærkede noget koldt løbe ned ad min ryg, og inden jeg fik set mig om, stod verden på hovedet, og nogen holdt så stramt om min mave, at jeg ikke kunne trække vejret. 

"Hvor fuck har du været!?"

Alt blod forlod mit hoved, selvom jeg lå med hoved nedad. Da jeg kiggede op, kunne jeg lige skimte nogle øjne, der varslede død.

"Åh, h-hej Vladimir? Hvor har du v-været? Jeg har ledt efter dig over alt," prøvede jeg at redde mig med. Han svarede ikke, men gik blot hurtigere.

 

BAM!

Døren til mit værelse blev smækket i hovedet på mig, og jeg hørte nogle nøgler klinge.

"Hey! Du kan sgu da bare ikke låse mig inde!" råbte jeg af Vladimir på den anden side af døren. 

"Det har jeg lige gjort," svarede han, ikke flabet, men mere som fakta. "Jeg anmelder dig! Jeg siger det til Bumpford!" forsatte jeg med at råbe, mens jeg bankede på døren. Og da den ikke gik i smadder, vidste jeg at den blev beskyttet med magi.

"Bumpford og Rådet har givet mig det fulde ansvar. Jeg er juridisk beskyttet, og kan egentlig gøre hvad jeg vil. Så hold din kæft!"

Juridisk? Jeg tav og tænkte over ordet. Hvor havde jeg hørt det før?

"Og du skal op til rektor i morgen. Der er noget han gerne vil snakke med dig om," forsatte Vladimir, hans ord beklædt med ild.

Jeg smed mig ned på sengen, og opdagede mit værelse var ryddet op og gjort rent. Så der var husholdningsfeer...

Jeg havde lyst til at skrige af loftet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...