Kompleks

Den norske pige Waldis opdager under en gadekamp sine magiske evner. Hun bliver anbragt på et institut, hvor hun møder mange magikere fra forskellige lande. Men noget ondt breder sig inde hos forstanderen, og Waldis indser snart, at det onde breder sig til hende.



17Likes
37Kommentarer
2206Visninger
AA

27. Kidnappet

"Vil du selv læse det?" spurgte Debes.

Vi sad inde i katten, men kørte ikke endnu. Maxim blæste tyggegummibobler, mens han kedede sig, og Vladimir sad og læste i en bog. Jeg vidste ikke hvad den handlede op; det stod på russisk. Dai sad og øvede sig stille med magi, men kiggede alligevel herovre. 

Jeg rystede på hovedet. "Kan du ikke bare sige det... nødvendige?"

Debes skubbede sine briller op ad næsen, og bladrede gennem papirene. Efter nogle sekunder havde hun læst det, og jeg kiggede ubekvemt væk.

Jeg vidste ikke, hvad der stod i filerne, og jeg havde inderst inde ikke lyst til at vide det. Der måtte være en grund til, at jeg havde boet på børnehjemmet, så længe jeg kunne huske. Nogen havde efterladt mig der.

"Okay, Waldis. Der står noget om din mor."

Jeg mærkede straks mine muskler spændtes, og jeg sank stille en klump.

"Hendes navn... Maria Alffson."

Hm. Så det var hende, jeg havde mit efternavn fra.

Debes fortsatte lettere tøvende: "Der står, at hun døde, da du var ganske ung. To år for at være præcis."

Min nysgerrighed blev langsomt større. "Hvad var dødsårsagen?" spurgte jeg.

"Eftersigende blev hun myrdet."

Jeg mærkede, hvordan jeg blev kold i kroppen. Vladimir havde lagt bogen fra sig på dette tidspunkt, og Maxim kiggede nu også herovre. Jeg bemærkede det dog ikke, en ny følelse vågnede i min krop, og jeg knugede mine hænder.

"Bare fortæl videre," bad jeg hende om.

"Man fandt aldrig ud af hvem; politiet gav op efter sagen havde været i gang i tre år. Du har heller ikke nogen registreret far, og din mor havde ikke nogen kontakt til sin gamle familie. Derfor havde du heller ingen værger til at tage sig af dig, da hun døde, og du blev anbragt på et børnehjem." 

Jeg tav. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere, og det eneste jeg kunne mærke, var den der angst følelse som knugede sig inde i mig. Den gjorde mig lettere bange og svimmel.

Der lød noget radiostøj og Eva tog sin walkie talkie frem. 

"Eva, der er noget galt. Bumpford, han er skør..." skrattede walkie talkien. Det var Justinas stemme. Hun lød mærkelig.

"Justina er du skadet?" spurgte Debes, hendes ansigt hvidt og øjnene mørke.

"Ha, ha, man kan virkelig ikke skjule noget for d-dig," hostede hun i telefonen. "Jeg så Bumpford i skoven... han lavede et eller andet... et ritual og det var et mørkt et. Jeg nåede lige at stoppe ham, men uden magi kommer man ikke så langt. Shit. Han blev ikke særlig glad."

"Justina, heal dig selv."

"Hvad!? Nej, Eva, du ved godt jeg ikke bruger magi."

"Justina, hvis du dør på grund af-"

"Eva. Glem det! ... Jeg har ondt af Müller, når hun finder ud af at hendes mand en fucking psykopat... Eva, han er blevet syg. De der mærker, har overtaget ham, totalt... haha, fatter ikke jeg skal dø i den her fucking lorteskov... og Eva lad vær mig komme herover! Jeg er sikker på det' en fælde!" 

Linjen blev brudt.

"Argh! Satans soldater! Hør her. Jeg bliver nød til at tage tilbage til skolen. Jeg har ingen idé om hvornår jeg er tilbage, som I nok kunne høre var der... problemer," sagde Debes.

Hun vendte sig mod Vladimir. "Jeg overlader Robert og kommandoen til dig."

"Stol ikke på nogen," formanede hun os også om. "Bumpford har Rådet på sin side... og pas godt på jer selv."

Hun var væk i en røgsky.

"Shit," mumlede Maxim.

"Men hvad nu hvis..." sagde Dai.

"Hvis hvad?"

"Det var en fælde."

Vladimir rejste sig op. "Maxim. Du lærer Waldis noget magi, så hun kan forsvare sig selv. Dai og jeg holder øje med fremmede energier."

"Jeg kan godt forsvare mig selv!" råbte jeg i protest.

"Du hørte godt, hvad der skete med Justina," svarede han koldt.

Dai kiggede undskyldende og fulgte med Vladimir udenfor; efterlod Maxim og jeg derinde. 

"Du skal ikke tage dig af hvad han siger Waldis," sagde Maxim. "Det er bare hans måde... at beskytte dig på," forsikrede han.

"Hm."

"Nå, men et smart trick til slåskampe er blandt andet, at du kan samle din magi i dine arme og ben og gøre dem lige så stærke som jern."

Jeg rejste mig spændt op. "Hvordan!?" mumlede jeg spændt. 

"Vi går ud i skoven og øver. Der er der masser af træer at slå på."

 

***

Min knoer brændte og var fulde af hudafskrabninger, men det var det værd, da jeg så hvad slaget havde gjort ved træstammen. 

"Sådan, Waldis!" råbte Maxim.

"Igen," mumlede jeg og hamrede min højre knytnæve ind i træet, efterlod endnu et mærke.

Jeg tænkte på min mor.

"Igen."

Om hvordan hun døde.

"Igen."

Knivstik?

"Igen."

Kvælning?

"Igen."

"Waldis!" Maxim greb fat i min skulder og stoppede mit næste slag. "Pas dog på! Du har skadet dine hænder..."

Jeg kiggede overrasket på mine hænder, hvor fæle brandsår lå og rifter blødte. "Fuck," mumlede jeg.

"Lad os gå tilbage og finde Dai. Det der ser ikke så godt ud..."

 

"Waldis, hvad er der sket!?" råbte Dai. Jeg rødmede lidt da han tog fat i mine hænder. 

"Jeg øvede magi," svarede jeg kort.

Hans fingre glødede lysegrønt, og jeg nåede lige at mærke noget varmt og blidt, da et stort brag lød bag os.

Træer vældede og ud fra en røgsky, trådte der flere skikkelser frem. Mennesker med tomme øjne og kulsort hud og hår. 

"Shit," mumlede Maxim. "Waldis træd tilbage!"

Skikkelserne gik med mekaniske bevægelser, og jeg kiggede åndeløst på kampen foran mig. Flere eksplosioner af magi lød, og jeg overvejede kort at flygte.

Men ingen af de monstrelignende mennesker lagde mærke til min eksistens.

"De er ikke efter mig," hviskede jeg.

Vladimir, Dai og Maxim kæmpede med hud og hår, og snart var de ikke i undertal længere. Jeg åndede lettet ud, da det så ud til at kampen snart var overstået.

Lige inden jeg skulle til at løbe tilbage til dem, mærkede jeg en hånd mod min mund, og en arm der trak mig tilbage.

"Fik dig!" lød en munter stemme, og så blev alt sort.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...