Kompleks

Den norske pige Waldis opdager under en gadekamp sine magiske evner. Hun bliver anbragt på et institut, hvor hun møder mange magikere fra forskellige lande. Men noget ondt breder sig inde hos forstanderen, og Waldis indser snart, at det onde breder sig til hende.



17Likes
37Kommentarer
2231Visninger
AA

8. Ingen misforståelser

Mit værelsesnummer var nummer 49, og det var ikke særlig svær at finde, da alle gange syntes at føre til den store sal, så alt jeg skulle var at gå ind til de Manipulerende.

Da jeg åbnede døren til mit værelse, opdagede jeg skuffet man havde værelseskammerater, eller i det mindste bare en.

Værelset var rodet, utrolig rodet, med pizzabakker og beskidt tøj over det hele, og en underlig bekendt pige var ved at skifte.

"Hej med dig!"

Jeg genkendte hende som pigen, som havde prøvet at lette nogle få cm over jorden. "Er det ikke vildt! Det er en rigtig skole, og alle er rent faktisk magiske!"

Hun var ikke en skid flov over at hun kun stod i undertøj, og hun gik hen til et af skabene og begyndte at tømme indholdet på det allerede rodede gulv. "Og jeg lyver ikke! Jeg lettede seriøst i går!" Hun kastede en pose med tøj hen til mig, jeg kiggede ned i den og den nu velkendte farve dukkede op igen... blå.

"Vi skal have idræt i dag, sammen med de mørke, og jeg er helt vildt nervøs!" Hun tog en blå lidt for stor T-shirt på, og nogle alt for stramme shorts på. Jeg opdagede forfærdet, at det var det samme outfit jeg skulle have på.

"Hvad er du nervøs for," spurgte jeg og mindedes Krøltop og hans venner. Men det var tilsyneladende ikke dem hun var bekymret for. "Det' læreren! Jeg har hørt hun har været tidligere soldat! Og hun skulle være ret streng..."

Jeg sukkede, og huskede initialerne for læreren ved idræt. JJ.

"Wauw! Hvad har du lavet!" Hun pegede på mine ben, som havde røde rifter over det hele. Katten.

Hun gispede endnu mere da jeg løftede min trøje, og hun stirrede på alle mine ar, som jeg faktisk var ret stolte af. De fungere ligesom et trofæ; et bevis på alle de slåskampe jeg har været med til.

"Er du en rigtig gangster! Må jeg rører dine biceps?"

"Nej."

Jeg klædte om, og mærkede forfærdet at T-shirten var for kort til min lange ryg. Pigen bemærkede det (hun sagde senere hendes navn var Jules) "Du er også rigtig høj!"

Ja. Sikken overraskende.

Jeg kunne nu alligevel godt lide Jules, selvom hun var lidt hyper. Hun var god til at finde vej, og vi ankom til en store træningsplads, få 30 meter fra synsfeltet.

Træningspladsen var mudret, der lå bildæk og planker der formede en bane. Ved siden af banen lå der også små pladser, de var heldigvis ikke mudrede, for jeg kunne se det var slåspladser. Jeg kunne mærke et creepy smil krybe op af mit ansigt.

De manipulerende var så småt ankommet,  lidt efter kom de mørke i samlet flok. En mørk stemning faldt tungt over mit kollegie, og jeg opdagede skamfuldt og irriteret, at de var så småt bange for dem. Krøltop (Daniel) var her ikke.

Vi samledes os på to lange rækker, en blå og en sort. Soldaten trådte op og iagttog os. Hun brugte ti minutter på og gå forbi vær og en og betragtede dem.

"Magi, er en central rolle i hverdagen. I bruger den til alting, den gør jeg overlegne. Overlegne over alle ikke-magikere."

Alle nikkede, de blå mest fordi hun lige havde sagt det. Man halvdelen af os farede sammen da hun råbte:

"DET ER NOGET BULLSHIT!"

I en halvtime brugte hun tid på at kritisere os, kritisere os, og kritisere os. "Se på jer. Se på hinanden. Tænk. Hvad ville i være uden magi? Nogle svagpissere! I skal fandme blive trænet ordenligt!"

Hun pegede hen mod træningsbanen. "Hver dag. Og jeg gentager, HVER DAG!, skal i løbe denne bane igennem. Hvis I efter en måned, stadig ikke kan løbe igennem den på under 1 minut, KAN I BLIVE TRÆNET HOS MIG PERSONLIGT!!! Alle så skræmte ud, og hviskede nervøst til sidekammeraten. Derefter blev vi tvunget til at løbe i gennem den, alle sammen fik noteret deres tid igennem. Og som altid med mit navn Waldis, var jeg den sidste der skulle løbe. Mit konkurrencekick slog igennem, for Vladimir skulle løbe lige før mig. Han, derimod, virkede total uvidende om min eksistens. Jeg betragtede ham, (De andre piger dånede selvfølgelig) da han lynhurtig bevægede sig fejlfrit gennem banen, uden et tegn på anstrengelse. Hans (sexede) muskler spændtes, og pigerne hviskede da han klatrede over noget, så han afslørede sin (sexede) sixpack som jeg (også) betragtede, men kun fordi jeg så ham som min konkurrent, og jeg blev vred da jeg opdagede flere ar på hans krop. Jeg vidste dog ikke om det kom fra slåskampe, og jeg fik en pludselig en lyst til at vise folk MINE ar og MINE muskler, og få folk til at se op til mig, frygte mig.

Læreren (kalder hende bare JJ fra nu af) viftede den noterede tid op i luften. "Vladimir Benjamin. Bedste tid til nu! 56.7 sekunder! Lær af ham!"

Nu var det min tur.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...