Kompleks

Den norske pige Waldis opdager under en gadekamp sine magiske evner. Hun bliver anbragt på et institut, hvor hun møder mange magikere fra forskellige lande. Men noget ondt breder sig inde hos forstanderen, og Waldis indser snart, at det onde breder sig til hende.



17Likes
37Kommentarer
2205Visninger
AA

7. Dumme kat

 Igen blev jeg ført ud i en ny gang, helt uden at vide hvor jeg var. Men denne gang var kortere, mørkere, og meget smallere. Det føltes som om dens sorte vægge skulle til at mase mig, da vi endelig kom til en mørkebrun dør.

"Velkommen til mit kontor," sagde hun og vendte sit ansigt mod mig. Hendes kat sprang ned på gulvet, da hun åbnede døren og trådte ind.

Det lille rum var rodet; papirstakke lå overalt, både på gulvet og på bordene, hvor der også lå kranier. Det blev lyst op af stearinlys, og en enkel gammel pære som hang over rummets centrum, et massivt, tungt og lakeret bord, udskåret af mahognitræ.

Vi satte os ned, og hun knipsede med fingerene, så to metalkrus dukkede op fyldt med dampende te. Jeg sukkede for mig selv, jeg var ved at blive træt af, at skulle følge med folk hele tiden. Men jeg sukkede inde i mig selv, da jeg var lidt bange for at damen skulle høre det. Hun havde sat sig godt til rette i en lænestol, med benene krydset, og hun sad og snoede sit hår med sin finger med sort neglelak på. Hun rettede sig hurtigt op, og håndfladerne slog hun ned på bordet, da hun hævede stemmen:

"Waldis, jeg har glædet mig så meget til at møde dig!" Hendes skrækkelige øjne lyste af begejstring, da vi gav hånden. "Mit navn er Eva, Eva Debes, og jeg glæder mig til at se mere til dig!"

Helt forfjamsket over den pludselige ændring i stemningen, sad jeg og nedstirrede hendes kat, som så efter nogle sekunder blev irriteret, og pludselig sprang op på mit skød, og jeg stivnede lidt af overraskelse. Men fr. Debes opfangede intet, og katten jagede kælent dens klør i mit lår, og jeg skar tænder. Mens hun snakkede om alt muligt, prøvede jeg nænsomt at løfte katten op af mit skød, men mine hænder gled i dens tykke hud, og den rokkede sig ikke ud af stedet. Med tårer i øjenkrogen, lyttede jeg videre til fr. Debes, mens jeg tænkte på Valhalla, og om Thor og den kat der i virkeligheden var Midgårdsormen.

"...Og dit skema er lige her."

Det føltes underlig stille, og jeg bemærkede fr. Debes var holdt op med at snakke. Jeg tog i mod det blå laminerede papir, og studerede det i nogle sekunder. Der var mærkelig fag som Flyvning og telekinese, lllusionsbesværgelser, og forskning i ukendte kræfter. Og så normale fag der stak ud fra resten. Fag som idræt og... tysk?

Jeg genkendte ikke nogle af lærernes initialer, og opdagede både lettet og skuffet, at jeg ikke skulle have fr. Debes i nogle af fagene. Men fagene var jo også opdelt, og jeg gik ud fra at hun var fra det sorte kollegium. Bag på skemaet var der også en kalender, hvor der både stod aftaler med lægen, fester, udflugter og meget mere.

Fr. Debes tog noget op fra lommen og gav mig nøglerne til mit værelse der klingede. Jeg rejste mig op og var glad da katten sprang ned fra mig. Jeg takkede hende, og skulle til at gå.

"Og du siger hvis du ser eller oplever noget usædvanlig, ikke?"

Jeg mærkede min krop blive kold, og mindedes den skikkelse der havde passeret Vladimir.

"Selvfølgelig!"

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...