Peacemaker ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 8 nov. 2014
  • Status: Igang
*fortsættelse til Troublemaker-serien* Danielle Murs og Harry Styles har været kærester i omkring to år. De har støttet hinanden igennem tykt og tyndt, og alt ser ud til at forløbe godt for dem, lige indtil, at Danielle opdager at hun er gravid. Overraskelsen er stor for dem begge, men problemet ligger i, at Harry og drengene skal på turné med deres nyeste album. En ny turné betyder nye rejsemål og langdistanceforhold. Harry vælger at efterlade den gravide Danielle tilbage i London. Det betyder at Danielle selv må klare sig igennem den hårde graviditet. En tid med skænderier og svækkende følelser begynder for dem begge. Danielle begynder at tvivle på sit forhold til den unge Harry, da han har prioteret sit job højere end det faktum, at han skal være far. Vil den lille nyfødte baby skabe nogle andre toner mellem parret, da de lige pludselig står overfor deres livs største beslutning, da Harry vender hjem fra turnéen?

67Likes
29Kommentarer
8005Visninger
AA

5. Tell Everyone


"Det ved jeg ikke, kan vi ikke vente et par dage endnu?" Spurgte jeg bedende. Jeg havde ikke tænkt mig, at holde det hemmeligt overfor vores venner og familie overhovedet. Jeg havde bare brug for tid. Tid til at vende mig til tanken om, at jeg lige pludselig havde et barn inde i mig. Tanken skræmte mig stadig en del. Og jeg vidste jo godt, at folk ville spørge rigtig meget ind til det, om hvordan jeg havde det med det, og om jeg glædet mig og så videre. Men jeg var bare overhovedet ikke klar til den del endnu. 

"Jo selvfølgelig," smilede han roligt, og kyssede mig i håret en enkelt gang, og jeg lagde mig lidt tættere ind til ham. Det gav mig fornemmelsen af tryghed, og det var det, som jeg havde brug lige nu. For helt ærligt, så var jeg skrækslagen. 

 


 

Jeg havde lige sat Harry af ovre hos Louis og Eleanor, inden jeg kørte mod det lidt mere centrale London, hvor Ollys lejlighed befandt sig. Der var gået nogle dage siden, at vi havde været hos lægen, og fået bekræftet, at der faktisk var en baby inde i mig. Jeg vidste godt, hvor meget Harry brændte for at fortælle drengene, at han skulle være far, så jeg kunne ikke holde det tilbage længere, selvom jeg helst ville holde det mellem os to. 

Det var ikke for at lave en stor scene eller noget, men jeg havde ikke overskud til alle de spørgsmål, som jeg ville blive stillet flere gange. Jeg havde bare brug for ro og fred. Og alle de fans og paparrazzier ville være over os mere end de plejede, og jeg havde ingen plan. Normalt skulle man overhovedet ikke bruge en plan, så hvorfor skulle jeg? 

Jeg svingede ind på den parkeringsplads, som jeg efterhånden havde været inde på en del gange efterhånden. Jeg trak håndbremsen, og slukkede bilens motor, inden jeg lukkede mig selv ud, og låste Harrys sorte Range Rover. Jeg havde ikke overvejet at købe min egen bil, for jeg følte ikke, at jeg havde behov for en endnu, fordi så tit var Harrys bil ikke i brug. Vi rejste begge en del. 

Bilnøglerne røg lige ned i min jakkelomme, inden jeg satte kurs op med det store lejlighedskompleks, hvor Olly havde sin lejlighed. Vi havde lavet en aftale i dag, da han havde en dag 'off' fra sin sangskrivning. Så mens Harry fortalte drengene om nyheden, ville jeg fortælle det til Olly. 

Roligt trak jeg ned i dørhåndtaget til hans lejlighed, efter jeg havde låst den op. Han var begyndt at holde sin dør låst, fordi nogle fans ikke havde særlig meget respekt for hans privatliv. Ikke noget, som gik rundt og sagde, det var ham selv, som havde fortalt det til mig. 

"Hej," råbte jeg udefra entréen, imens jeg var i færd med at skubbe mine sko af mine fødder, og hvilke mig ud af min jakke. Jeg følte mig aldrig elegant, når jeg skulle tage mit overtøj af, men var der nogen piger, som gjorde det. Idet jeg stod, og tog min jakke strejfede en helt ny tanke mine tanker. 

Om få år, ville jeg stå i denne her entré, og hjælpe et barn med at trække sin jakke ordentlig af.  Mit og Harrys barn. Et lille barn med mørke brunt hår, og de klareste grønne øjne, og de smukkeste smilehuller. Jeg kunne se ham eller hende for mig. 

"Hej babe," jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg mærkede Olly hive mig ind i et hurtigt varmt kram. Jeg glippede et par gange med øjnene, inden jeg trak mig væk fra ham, og sendte ham et udmattet smil. 

"Hvad så?" Spurgte han friskt, og gjorde tegn til, at jeg skulle følge efter ham ind i stuen. Vi sad tit derinde, og så Kongen af Queens, mens vi drak varm kakao. Det ville være mere modent, hvis vi drak kaffe eller te. Men det gjorde vi ikke. 

"Ikke så meget, hvad med dig?" Spurgte jeg, og fulgte efter ham ind i stuen, som jeg hurtigt lagde mærke til var forandret. De grålige vægge var ikke længere grålige, men nu cremefarvet. Han havde malet de grimme grå vægge, som jeg klagede over sidst jeg var her. 

"Hvad synes du, sis? Er du tilfreds nu?" Grinede han kærligt, stak sine hænder i sine chinos. Jeg nikkede imponeret, og sendte ham et bredt smil. 

"Det er flot, Olly. Meget bedre end de triste grå vægge," jeg vendte mig om, for at opdage ham balancere med to kopper kakao. Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til, at han var smuttet et kort øjeblik. 

"Godt. Der er Kongen af Queens nu," hurtigt satte jeg mig til rette i hans dejlige gamle sofa, som han nægtede at skille sig af med. Jeg havde opgivet. Tro mig, jeg havde gjort mine ihærdige forsøg, men måske ville han ændre mening en dag - når han blev klogere. 

En times tid efter jeg var kommet kunne jeg mærke, min mobil vibrere i min bukselomme. Jeg trak den frem, men jeg kiggede alligevel en enkelt gang over på Olly, for at se om han havde opdaget det, men det så ikke ud til at han havde. Hans øjne lå stift på tv skærmen, så han opdagede ikke så meget. 

 

From: Harry
13:58

De glæder sig! x
xoxo Harry

 

Jeg prøvede at skjule smilet, som kæmpede sig frem på mine læber. Jeg var spændt på drengenes reaktion, fordi det kunne være, at de syntes, at det ville ødelægge deres forhold i bandet. Det var en dum tanke, for de fem drenge var som brødre. De slås som brødre, skændes som søstre, men hyggede sig som brødre og bedste venner. 

"Olly," hørte jeg mig selv sige, da jeg havde lagt mine telefon væk. Jeg kunne mærke, hvordan min hjerterytme øgede sit tempo fra normal til hurtigt.

"Mmm," lød det fra ham, men han fjernede ikke sit blik fra tv'et. Da han stadig boede hjemme, kaldte jeg ham tv zombie. Han var som en zombie, når han sad foran tv'et, og det var faktisk ret sjovt nogle gange, men lige nu irriterede det mig en smule. Jeg ville gerne fortælle ham, hvad der var sket. 

"Har du nogensinde tænkt på at få børn?" Spurgte jeg ham diskret - det syntes jeg selv, at det var. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle komme ind på emnet, så jeg spurgte ham bare. Fordi... Jeg kunne ikke bare sige sige til ham, bare sådan: 'Jeg er gravid'. Det ville være underligt.

"Engang, ja," han så få sekunder på mig med det søde og charmerende smil, som han nu var udstyret med, inden han igen vendte sin opmærksomhed tilbage mod tv'et - igen.

"Du har altid været god til børn," smilede jeg, og fastholdt mit blik på ham, i håb om at han måske ville forstå mine hentydninger. Ser I, jeg har aldrig været særlig god til sådan noget her. Jeg vidste ikke, hvordan man overrakte sådan en nyhed. 

"Det har du da bestemt også!" Han så helt væk fra tv'et denne gang. Der var ikke tegn på, at han havde tænkt sig at se tilbage om få sekunder. Han havde revet sig løs. Han burde faktisk få en præmie for det. Et lille smigret smil fandt vej til mine læber, og jeg kiggede ned på min mave, og tænkte på den lille skabning derinde. 

"Olly?" Jeg så langsomt op på ham, med et dalende blik, mens jeg kun afventede et enkelt ord fra ham. Ja.

"Ja?"

"Tror du, at jeg ville blive en god mor?" Spurgte jeg ham forsigtigt. Spørgsmålet ville nok ikke give særlig meget mening for ham, men for mig gav den mening. Det var min måde at sige, at jeg ventede et lille barn sammen med Harry. Måske ville han ikke være så glad for det, men på den anden side? Jeg vidste det ikke. Jeg håbede kun på det bedste.   

"Selvfølgelig gør du det, Dani. Men hvorfor tænker du allerede på det nu? Du er kun 22 år, men hvis dig og Harry planlægger at få et barn sammen senere engang, så er det da skønt," grinede han kærligt, og kørte en hånd igennem hans lyse leverpostejfarvede hår. Jeg vidste ikke, hvor han havde det fra, fordi vores forældre var begge mørkhårede. 

De ord lettede trykket fra mit hjerte, men jeg holdt alligevel vejret, og pillede nervøst ved en løs tråd ved mit ærme. 

"Øhm... vi planlagde det heller ikke," jeg så forsigtigt op på ham, eftersom han grinede tøvende af det. Han var ikke sikker på, om det var noget at grine af, siden jeg ikke selv grinte af det. 

"Hvad skal det betyde?" Spurgte han forvirret, men stadig med et forvirret smil. Olly var typen, som næsten altid smilede, ligemeget hvad, undtagen når han var vred eller ked af det. Det var de nogle af de undtagelser. 

"Du skal være onkel, Olly,"

 


Jeg havde lige åbnet døren ind til Louis og Eleanors lejlighed, da jeg kunne stemmer indefra stuen. Det hele var faktisk ligesom, det plejede. Drengene og jeg havde faktisk aftalt at holde Fifa eftermiddag - ja man kan godt kalde det en gamerdag, bare det kun var i eftermiddag. Louis havde sagt, at Eleanor ville være på arbejde, så vi havde lejligheden for os selv. 

"Oooooooog det var Rooney!" Lød det højlydt indefra stuen, og jeg var ikke i tvivl om, at det var Louis' højlydte stemme, men alligevel smilede jeg blot af det, inden jeg begav mig derind. 

Ligesom det alt var. Zayn og Liam i sofaen, Niall og Louis på gulvet i en blodig kamp mellem Manchester United og FC Barcelona. De var til tider triste menneske, men de var mine triste mennesker. 

"Harry! Hvem holder du med?" Lød det koncentreret fra Niall, som havde et fast greb omkring controlleren i hans hænder. Det var altid det samme spørgsmål. Zayn holdt med Manchester, Liam Barcelona, så ergo var det som regel mig, som skulle vælge side. Jeg var ikke den helt store fodboldfan, som de andre, men jeg endte altid med at vælge Manchester, fordi.. Ja, jeg kendte ikke ret mange andre hold. 

"Manchester," smilede jeg, og smed mig ned i den ledige sofa tættest på tv'et. 

"Du burde skamme dig, Styles," kom det muggent fra Niall, og Liam erklærede sig straks enig med ham. Same old. Same old. 

"Vi har forresten bestil pizza, hvis du vil blive til aftensmad," kom det fra Liam, og jeg kiggede mig over skulderen, for at se på ham, men jeg nåede knap nok at skille mine læber ad, inden Louis brød ind i samtalen. 

"Men du må kun, hvis du tager Dani med. Eleanor gider ikke sidde alene, og hører på os spille fodbold. NIALL DIN ODDER! DU TACKLER MIN SPILLER!" Jeg slog en kort latter op, ved det sidste, som han sagde. Det kom apropos lige ud i det blå. Men jeg kendte Louis så godt efterhånden, og han gjorde bare spontane ting midt i det hele. 

"Jeg skal forresten fortælle jer en stor nyhed," jeg prøvede at holde det store smil væk fra mine læber, men bare tanken gjorde mig helt høj, og sommerfuglene i min mave begyndte at røre uroligt på sig. 

"Sig ikke, at I også skal giftes," kommenterede Louis fraværende, men jeg kunne se på smilet om hans læber, at han ikke mente noget ondt med den kommentar. 

"Hey!" Grinede Zayn fra sin plads i den anden sofa. Han friede til Perrie for nogle få måneder siden, men brylluppet ville først stå engang om et år. Det var en stor ting for dem, fordi.. Ja de havde jo været sammen i næsten ligeså lang tid som Dani og jeg. Men de var nok bare klar til at binde sig, og vi var alle sammen glade på deres vegne, men det var stadig sjovt at joke med - det syntes Louis. 

"Nej, det er ikke det," smilede jeg skævt, og så ned i jorden, for at skjule det voksende smil på mine læber. Lige meget hvor meget jeg prøvede, så kunne jeg næsten ikke holde op med at smile. 

"Hvad så?" Spurgte Liam nysgerrigt, men jeg blev alligevel ved med, at kigge ned i jorden, for at kontrollere mit smil. I en bevægelse, foldede jeg mine hænder foran mig, og tog en dyb indånding. 

"Kan i huske sidst vi holdte filmaften hos mig? Og Dani blev dårlig midt i det hele?" Jeg prøvede at se op på dem, med et alvorligt blik. Jeg kunne godt lide, at køre lidt rundt med dem, hvorefter at overraske dem. 

"Ja, men det var fordi hun spille alle chipsene selv," lød det en smule muggent nede fra Niall, som stadig spillede Fifa med Louis. Jeg vidste godt, at han ikke var rigtig sur, men han var stadig chokket over, at der ingenting var tilbage til ham den aften. 

"Ja, men det skete igen, da i var taget hjem, så samme aftenen tog vi til lægen," lyden fra tv'et blev slukket, og jeg kiggede hen, for at se, at Niall og Louis havde pauset spillet, og kiggede hen på mig med to overraskende blikke. 

"Hvad var der så galt?" Spurgte Zayn bekymret. Jeg vidste ikke helt hundrede, hvad det var de tænkte lige nu, men det lignede, at de var meget bekymrede. Men det var der intet at sige til, for jeg var selv utrolig bekymret før Dani kom op med muligheden om, at hun var gravid. 

"Der var det galt, at jeg skal være far," jeg så op med et stort smil, som jeg ikke kunne skjule. Bare at høre mig selv sige de ord, gjorde mig endnu gladere, og mit smil endnu større. 

"Er hun gravid?" Udbrød Louis, og jeg slog en lav latter op, inden jeg nikkede. Det her kunne sagtens virke som en joke, men det var det absolut ikke. Jeg skulle være far til et lille barn. 

"Wauw, tillykke Harry!" Sad de målløst på deres flader, men den målløse stemning forsvandt hurtigt, da der rullede flere og flere spørgsmål ind, og flere lykkeønskninger. Jeg vidste godt, at de ville blive glade for det, for jeg kunne ikke forstille mig andet. Jeg var mere spændt på Ollys reaktion. 

 

____________________________________________________________

Sorry for ventetiden, men jeg håber I kan lide kapitlet anyways! :D 

Omg, jeg er totalt in love with Story Of My Life <33333333333333 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...