Peacemaker ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2013
  • Opdateret: 8 nov. 2014
  • Status: Igang
*fortsættelse til Troublemaker-serien* Danielle Murs og Harry Styles har været kærester i omkring to år. De har støttet hinanden igennem tykt og tyndt, og alt ser ud til at forløbe godt for dem, lige indtil, at Danielle opdager at hun er gravid. Overraskelsen er stor for dem begge, men problemet ligger i, at Harry og drengene skal på turné med deres nyeste album. En ny turné betyder nye rejsemål og langdistanceforhold. Harry vælger at efterlade den gravide Danielle tilbage i London. Det betyder at Danielle selv må klare sig igennem den hårde graviditet. En tid med skænderier og svækkende følelser begynder for dem begge. Danielle begynder at tvivle på sit forhold til den unge Harry, da han har prioteret sit job højere end det faktum, at han skal være far. Vil den lille nyfødte baby skabe nogle andre toner mellem parret, da de lige pludselig står overfor deres livs største beslutning, da Harry vender hjem fra turnéen?

67Likes
29Kommentarer
8002Visninger
AA

3. All To Well


 

"Har du snakket med Olly?" Det var det første spørgsmål, som mødte mig, da jeg trådte ind i lejligheden, hvor jeg efterhånden havde boet de sidste to år af mit liv. Jeg smed min taske indenfor døren, og bevægede mig ind i stuen, hvor jeg straks fik øje på drengene, som sad henne i sofaerne, med hver deres controler. Mit blik gled hen på Harry, som sad yderst i den lange sofa. Hans krøllede hår var strøget tilbage med en rød bandana. Jeg havde flere gange fortalt ham, at den var umådelig grim, men han vil ikke høre - og han ville ikke klippes. Så jeg måtte blot affinde mig med det. 

"Ja, jeg har lige været ovre ved ham," sukkede jeg udmattet, da jeg stillede mig i åbningen til dagligstuen.

"Heeey Daniiii," lød det fra den anden sofa, hvor Louis havde placeret sig. Jeg tog mig til hovedet, og udstødte et udmattet suk i ironi. 

"Åh nej, ikke dig!" Et hånligt grin kom fra ham, og jeg lyste op i et roligt smil. Mit forhold til Louis var meget specielt. Ikke fordi, at vi hængte ud sammen særlig tit, men han og Eleanor var tit herovre for at spise - mest fordi Louis ikke kunne lave mad, så de spiste tit hos os. Det gjorde heller ikke særlig meget, fordi jeg havde det godt sammen med Eleanor. Hun var virkelig en skøn pige, og vi var efterhånden blevet ret gode veninder, hvis jeg kunne tillade mig, at sige det. 

"Jamen, jeg er da også glad for at se dig," sarkasmen i hans stemme var tydelig, men jeg glemte helt at svare ham, idet Harry vendte sit hoved om mod mig. 

"Hvorfor gider han ikke komme over i aften?" Afbrød Harry, og jeg holdt vejret et kort øjeblik. Ser i, det var Harrys "tur" til at holde drenge aften. Ja, de holdte drenge aftner, ligesom piger holdt pyjamaspartier. Det var lidt sært, men set bort fra det, så ønskede Harry, at Olly skulle være en del af det, siden de nu var blevet tætte venner. 

"Fordi Harry.. han havde en anden aftale," jeg følte mig lidt som en mor lige nu. Nu kunne jeg forstå, hvordan Paul havde det med drengene, når de var på turné. Pain in the ass. 

"Han gider ikke lege med os," grinede Niall ovre fra sin plads ved siden af Louis. Hans grin var ikke til at tage fejl af. Han havde en skøn latter, som virkelig kunne få en til at smile, hvis man var nede. 

"Nej, det kan jeg godt forstå," mumlede jeg med et smil. Med ét vendte de alle sammen deres blik mod mig, og så på mig med store øjne. Man skulle tro, at jeg havde sagt, at der var gratis kage et eller andet sted. Jeg blev stående ved min plads i døren, mens jeg så overrasket på dem. Nogle gange skræmte de mig altså - selv Harry. 

"Gå tilbage til køkkenet, hvor du hører til!" Råbte Louis, og et falsk hulk lød fra ham. Det her var normalt på så mange punkter, selvom folk nok ville tro, at han havde mistet forstanden. Jeg tvivlede stadig. Jeg rystede blot på hovedet med et smil, inden jeg forsvandt fra stueåbningen, og satte kurs mod køkkenet. 

Jeg fandt min mobil frem, for at tjekke min twitter. Det gjorde jeg flere gange om dagen, fordi jeg fik flere og flere følgere, jo mere jeg tweetede. Jeg havde dog mine mistanker om, at det blot var fordi, at jeg var sammen med Harry. Men det gjorde mig nu heller ikke så meget, fordi alle fansene var søde overfor mig.

 

@EleanorJCalder You're boyfriend yells as a baby. Told me to go 2 the kitchen xoxo Dani

 

Jeg kunne ikke dy mig for at tweete til Eleanor. Det var noget, som vi var begyndt med på det sidste. Det hele startede med, at hun havde tweetet mig, noget med at Harry havde smadret hendes vase. Jeg vidste ikke lige, hvordan han havde båret sig af med det, men det kom hvert fald på twitter. 

 


 

Jeg havde besluttet mig for, at joine drengene på deres filmaften. Jeg havde ikke noget bedre at tage mig til. At sidde inde i soveværelset, og stene en eller anden film alene, det tiltalte mig ikke lige. Og desuden, så var det også hyggeligt at være sammen med drengene nogle gange. Selvom jeg havde snakket med Harry om det flere gange, så følte jeg alligevel at jeg var en form for: Det Tredje Hjul, selvom jeg ville være det sjette i dette her tilfælde... For at vende tilbage til det hele situationen igen, så havde Harry sagt, at jeg på ingen måde ødelagde deres drengeaftener, selvom jeg følte det.. 

"Dani, vil du række mig chipsene?" Jeg blev revet ud af mine tanker, da lyden af Liams stemme lød i min øresnegl. Jeg så over på ham, med et forvirret blik. Jeg hørte ikke rigtigt, hvad det var han sagde, fordi mine tanker var et helt andet sted. 

"Hvad?" Han slog en varm latter op, rystede på hovedet af mig. Lige meget, hvor forvirret jeg var, så bar Liam altid roligt over med mig. Han var virkelig den varmeste og sødeste sjæl, som jeg kendte. 

"Vil du række mig chipsene?" Gentog han, og smilede en anelse flovt, da jeg kom i tanke om, at jeg måske havde tømt hele chipsskålen for mig selv. Tøvende tog jeg fat i kanten af chipsskålen, og rakte den over mod ham. Idet jeg gjorde det, kunne jeg mærke Zayns ben mod mig knæ et kort sekund, inden jeg satte mig tilbage i sofaen ved siden af ham. 

Jeg var ikke nær så tæt med Zayn, som jeg var ved Niall eller Louis, men jeg havde det godt sammen med ham. Han var virkelig en sød person, som var en fantastisk kunstner. Jeg kunne godt forstå, hvorfor Perrie var faldet for ham - de var det sødeste sammen.

"Øh Dani.. Hvor er alle chipsene?" Lød det fra Liam, som så skuffet ned i den tomme skål, hvor chipsene førhen lå. For anden gang i dag mærkede jeg drengenes blik på mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. 

"HAR DU SPIST DEM ALLE SAMMEN!?" Udbrød Niall højt, og tog den tomme chipsskål ud af Liams hænder. Jeg sendte ham et uskyldigt blik, inden en underlig følelse skyllede indover min krop. En følelse af utilpashed fyldte min mave, og skyllede op gennem min hals. 

Jeg skulle lige til at svare dem, da jeg valgte at holde min mund lukket. Jeg rejste mig hurtigt op fra min plads i sofaen ved siden af Zayn, inden jeg løb ud på badeværelset. Jeg nåede ikke engang at lukke døren bag mig, før jeg faldt på knæ ved toilettet. Min mave trak sig så meget sammen, at det gjorde ondt. Jeg hev efter vejret, da jeg igen kunne kontrollere min krop. 

"Babe, er du okay?" Jeg vendte forsigtigt mit hoved, for at se Harry bevæge sig fra døråbningen, og hen ved siden af mig. Han lagde sin hånd mod min ryg, og strøg noget hår væk fra mit ansigt. Jeg sank en klump en enkelt gang, inden jeg skyllede ud i toilettet. 

"Du skulle ikke have set det," mumlede jeg, og trak efter vejret en sidste gang. Min mave gjorde stadig ondt, efter den havde trukket sig sammen på den voldsomme måde, som den havde gjort. 

"Skidt med det. Men er du okay?" Smilede han roligt, og aede blidt min kind, med to fingre. Jeg trak lidt på skuldrene, inden jeg så op på ham med et lille smil. 

"Ja, jeg fik det bare dårligt," hans hvide tænder kom til syne mellem hans lyserøde læber, idet han lod et varmt fnys undslippe hans læber. 

"Det tør siges. Du har lige spist en XXL chipspose for dig selv," jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt ved hans kommentar. Det var så typisk en Harry-kommentar, som normalt ikke var særlig sjov  - ligesom hans banke-på vitser. De var ikke sjove, selvom han selv syntes det. 

"Luk," mumlede jeg med et smil, og rejste mig op fra gulvet. Han rejste sig selv op, inden han grinte lidt. 

"Jeg går ind til de andre igen, okay?" Harry var den mest beskyttende kæreste, som jeg nogensinde havde haft, ingen tvivl om det. Han gik aldrig, hvis jeg var ked af det. Han lagde sig engang 'syg', fra et vigtigt møde omkring det nye album, fordi jeg var syg. Hvor mange ville lige gøre det? Ikke ret mange. 

"Ja, jeg kommer om lidt," smilede jeg let, inden han forlod mig alene på badeværelset. Jeg gik hen mod spejlet for at se, hvordan min eyeliner var tværet ud under mit øje. Hvordan det var muligt, var jeg ikke helt sikker på. Med en fugtig vatpind fjernede jeg det hurtigt, og børstede mine tænder. Jeg havde den grimmeste smag af chips i munden lige nu, og det eneste der hjalp var at børste mine tænder.  

 


 

Det var kun Liam og Niall som var blevet hængende natten over. Louis og Zayn var taget hjem til Eleanor og Perrie. Det var da også til at forstå. Nu hvor de for engangsskyld var hjemme i London, så skulle de også have tid til deres kærester. På det punkt, var jeg ret afslappet med det. Jeg havde ikke så meget i mod, at Harry var væk natten over, selvom han ikke særlig tit var hjemme. Jeg kendte det på en eller anden måde. Hvis jeg havde fri et par dage, ville jeg også gerne have lov til at se Olly og min familie.

Jeg vågnede ved lyden af høje stemmer ude fra køkkenet. Jeg rakte ud efter min mobil, for at opdage at klokken var lidt over ti. Jeg strakte mig en enkelt gang, inden jeg i mine lange natbukser og min slidte t-shirt vimsede ud fra soveværelset, og ind i køkkenet. 

"Vi har lavet morgenmad," smilede Harry friskt, og jeg gabte en enkelt gang, inden jeg slog mig ned på den første ledige stol, som jeg fik øje på ved det veldækkede morgenbord. 

"Det er da noget nyt," mumlede jeg med min trætte morgenstemme. Det var en flabet kommentar, men alligevel smilede jeg selv lidt af den. Harry lavede sjældent morgenmad til mig, og slet ikke når drengene var her. 

"Altså selvom Harry sov sammen med os i nat, betyder det ikke, at han ikke elsker dig," det var nok den sødeste kommentar, som jeg længe havde hørt fra Niall. Så cute. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hans kommentar, fordi.. nurgh! Jeg kunne høre Harrys slå et lille fnis op, inden jeg mærkede han lagde sin arme rundt om mig bagfra. Automatisk så jeg op på ham med et smil, som varmt blev gengældt. Hans grønne øjne strålede klart, og jeg mærkede hans blide læber mod spidsen af min næse. 

"Er du nu sikker?" Jokede jeg, uden rigtigt at se på Niall idet jeg svarede ham. Mit spørgsmål var nærmere henkastet til Harry, som blev ved med at smile.

"Helt sikker," hviskede han nærmest, og kyssede min næsetip en sidste gang, inden Liam afbrød os. 

"Så er der æg og bacon!" 

 

"Hvad skal du så lave i dag?" Kom det fra Harry, som havde smidt sig så lang, som han nu var i en store sofa, da Liam og Niall langt om længe var taget hjem. Tro mig, jeg elsker dem, men nogle gange trænger jeg også til lidt ... plads. 

"Det ved jeg ikke endnu," svarede jeg ham, da jeg lod mig dumpe ned i sofaen ved siden af ham. Et smil spillede omkring hans læber, og det fik de små søde smilehuller han havde til at stikke frem. Hvor jeg dog elskede de smilehuller. 

"Det ved jeg," med én bevægelse lagde han sine hænder omkring min talje, og trak mig tæt ind til sig. Jeg udbrød i et fnis, inden han pressede sin læber mod mine. Selvom vi havde gjort dette en masse gange, havde det ikke ændret noget inde i mig. Jeg var stadig ligeså forelsket i ham, som jeg altid havde været. Jeg besvarede hans kys, og det udviklede sig roligt, lige ind til jeg trak mig væk fra ham.

Følelsen af utilpashed sneg sig ind over mig endnu engang, og jeg kunne mærke, hvordan igen sneg sig op igennem min hals igen. Uden tøven rejste jeg mig fra sofaen, og løb ud på badeværelset i håb om, at det ikke var for sent. Jeg faldt på knæ ved toilettet, og min mave trak sig fuldstændig sammen. Det gjorde mere ondt end jeg huskede. 

Midt i mine oprevet tanker kunne jeg mærke, at Harry strøg mit hår tilbage i en hestehale, mens han blidt aede mig på ryggen. Det var en rar følelse at mærke, at han var der, men det hjalp ikke på smerten. Efter at jeg havde siddet og sundet mig lidt, trak jeg ud i toilettet, og satte mig helt ned på gulvet, mens jeg trak efter vejret. Min mave var øm som aldrig før.

"Shhh," roligt trak han mig ind til sig, og lagde sin arme omkring mig. I en rolig bevægelse vuggede han mig fra side til side. Jeg kunne af en eller anden sær grund ikke kontrollere mine følelser lige nu. Jeg havde lyst til at græde, men over hvad, var jeg ikke helt klar over. Jeg gav slip på mine følelser, og langsomt begyndte jeg at græde. Jeg var bange. Bange for at der var noget galt med mig. Først troede jeg, at det var fordi, at jeg havde spist for mange chips, men det kunne det umuligt være denne her gang. 

"Du må ikke græde, søde" hviskede han ned i mit hår, og jeg prøvede ihærdigt at lade være, selvom det var svært. 

"Harry, hvad er der galt med mig?" Hviskede jeg, da jeg havde tørret mine øjne, og trukket mig lidt væk fra ham. 

"Jeg ved det ikke. Du har sikkert bare spist nogle dårlige æg," et kort øjeblik gav det mening, men ikke da jeg kom i tanke om, at han også havde spist af de æg. 

"Jamen du spiste også af dem?" Snøftede jeg en enkelt gang, inden en anden tanke slog mig. Min krop stivnede, da jeg rejste mig op fra gulvet. Der kom ikke noget svar fra ham, han rejste sig bare op, og prøvede at berolige mig. Men det lykkes ham ikke. Med hurtige skridt skyndte jeg mig ind i soveværelset, for at gribe fat i min telefon. 

Jeg fandt hurtigt min app, som adminstrerede min cyklus. Ja, jeg var en nød til selv at holde styr på det. Og den her passede præcis, så der var intet problem. Mit blik faldt på kalenderen, og jeg tabte min telefon i chok. Det kunne ikke passe. 

"Vil du ikke godt fortælle mig, hvad det er der sker, Dani? Du freaker mig snart ud!" Lød det fra Harry, som stod i døråbningen til soveværelset. Jeg kiggede ikke på ham, mit blik var fæstnet på klædeskabet af en eller anden mærkelig grund. 

"Jeg.. Jeg tror, at jeg er gravid," 

 

________________________________________________________________

* * * 

Første kapitel - jeg håber, at I kan lide det. 

Hvordan tror I, at Harrys reaktion vil være? ;-) 

Jeg er ikke særlig god til at stille indledende spørgsmål, så jeg kan kun sige, at I skal glæde jer til næste kapitel, hvor I vil få Harrys og de andres reaktion! 

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...