My Precious

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 11 nov. 2013
  • Status: Igang
En pige, Sungmin, kommer oprindeligt fra Danmark, men er flygtet til Syd Korea. Nu ligger hun og fryser hver dag i gaderne af Seoul, da hun har hverken penge eller husly. Hvad sker der, når den smukke og arrogante skuespiller og sanger Jang Geun Suk træder ind i billedet?
Fandom - K-pop

6Likes
5Kommentarer
651Visninger
AA

5. Kapitel 3

Da jeg sad inde i hans stue, kunne jeg ikke lade være med at føle mig langt mere end malplaceret. Jeg hørte jo ikke til i det fine miljø, og hans hus var virkelig som taget ud af tv-programmet ”Liebhaverne”, på TV2. Jeg kunne godt mærke, at det kun var nogle måneder siden jeg forlod Danmark – jeg mener, jeg kunne stadig huske ”Liebhaverne” på TV2! Selvom nogle mennesker måske ville smile ved tanken, mindet, så gjorde jeg ikke. Jeg havde ikke rigtig noget at smile af. Altså lige udover det faktum at jeg rent faktisk var i et varmt hus, med en blød sofa. Det var også det eneste jeg havde set af selve huset, for det var her Geun Suk havde smidt mig af. Og med ”smidt mig af”, mener jeg, at han placerede mig ned i sofaen, som om jeg var lavet af porcelæn.

”Hey, er du vågen?” Geun Suk kom gående ind i rummet, med et mindre smil. Utroligt hvor meget hans ansigt ændrede sig, når han smilede! Han var noget nær perfekt, i mine øjne. Til hans spørgsmål nikkede jeg svagt. Jeg var yderst lykkelig over, at han faktisk talte ret godt engelsk. Gad vide hvor han havde lært det? Det var langt fra alle koreanere der kunne engelsk, og på dette niveau? Det var langt de færreste, specielt på hans alder. Dermed ikke sagt at han var gammel, men den yngre aldersgruppe lærte mere engelsk i skolen.

”Er du sulten, eller noget? Jeg kan forestille mig du ikke har fået mad i lang tid,” han smilede stadig kun et lille smil, men det var mere end nok til mig. Forsigtigt nikkede jeg igen til hans spørgsmål, og kort efter forsvandt han. Det tog ikke lang tid før han var tilbage, denne gang med et fad, fyldt med den dejligste mad. Mine tænder løb måske en smule i vand, og mine mave knurrede måske lidt for højt, det fik i hvert fald et smil frem på Geun Suks læber.

”Du er vidst sulten, huh’? Tag for dig,” sagde han, idet han satte bakken ned. Derpå satte han sig ned ved min side, og hjalp mig op at sidde ordenligt. Ikke fordi jeg ikke selv kunne side, men det var nu rart nok med støtten, når man nu ikke rigtig var andet end skind og ben.

”Du er da virkelig ikke andet end skind og ben. Hvor længe har du boet på gaden?” hans smil var nu forsvundet, og et ansigt med en mine der kunne minde om bekymring havde taget over.

”Hmm… Et par måneder. Siden jeg forlod Danmark,” forklarede jeg kort. Han kiggede forfærdet på mig, med de der store øjne, koreanere er så gode til at lave. Jeg trak bare kort på skuldrene af ham, og fortsatte så med at spise den fantastiske mad, der stod lige for næsen af mig. Den duft var simpelthen fantastisk.

”Nå, jeg viser dig lige dit værelse. Tror du, du selv kan gå lidt?”

”M-m-mit værelse?”

”Ja, dit værelse. Du kan jo ikke sove på sofaen, og jeg lader dig ikke sove på gaden, foran mit hus igen,” konkluderede han kort, og rejste sig så, hvorefter han rakte en hånd ud til mig. Med et lille smil tog jeg den, og straks kom jeg på benene. Jeg skar lidt ansigt af smerterne der jog gennem min krop, på grund af det mindre stød jeg fik, da jeg rejste mig for hurtigt. Det var dog hurtigt glemt, og snart efter bevægede vi os i mit elskede snegletempo ned af gangene, ind til vi nåede den dør, der angiveligt skulle føre ind til mig værelse.

”Bare gå ind,” sagde han kort, og gav slip på min arm, som han ellers havde haft godt fast i, hele tiden. Jeg nikkede kort, og åbnede døren. Selvom værelset sikkert ikke var noget specielt for ham, synes jeg det var fantastisk. Det var faktisk endnu mere overdådigt end mit værelse havde været hjemme i gamle Danmark. Jeg vendte mig hurtigt rundt, og begyndte at takke ham. Han stoppede mig dog, med en afvigende bevægelse med hånden, og bad mig gå ind, og gøre mig klar til natten. Jeg smillede et lille smil, og forsvandt derefter helt ind i rummet.

Det var helt forfærdeligt at kigge ned af min krop, da jeg tog mit tøj af. På stolen lå et sæt nattøj, som så dejligt varmt ud. Men først skulle mit eget tøj jo af, og det var ikke ligefrem et kønt syn der mødte mig. Rød og blå og sort hele vejen rundt ved mine ribben, og på min mave. Størknet blod fyldte en del på min mave, selvom det heldigvis var mest blå mærker der dækkede mig. Sårene havde jeg vel fået, da de sparkede efter mig, eller da jeg løb, og da jeg lagde mig ind mod muren. Det forklarede også flere af de blå mærker – murer er ikke ligefrem lavet til at sove op af.

Med et suk gik jeg ind i badet. Jeg var lykkelig over det faktum, at værelset havde sit eget badeværelse. Med noget der føltes som den rareste følelse i flere måneder, lod jeg vandet skylle over mig. Hurtigt fandt jeg noget shampoo, og fik vasket mit hår. Efter en god halv time i badet, steg ud. Badeværelset var helt dampet til, men jeg var ligeglad, det var jo ikke min vandregning, det gik udover.

Hurtigt fik jeg mig tørret, og fik hævet nattøjet på. Som gættet var det varmt. Men ikke nok med at det var varmt, så var det også helt utrolig blødt. Med et smil gik jeg ind i værelset igen, for at falde ned på den store seng. Jeg faldt næsten i søvn, så snart mit hoved landede på puden. Det var første gang i lang tid jeg havde sovet inde, og endda på fuld mave. Lykkeligere kunne jeg ikke blive i det sekund, og selvfølgelig faldt jeg hurtigt ind i det der startede som en helt drømmeløs søvn, som desværre udviklede sig senere ud på natten.

 

____________________________________

 

Tredje kapitel completed! :) Forlad gerne en kommentar, så bliver jeg lykkelig.

X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...