Heksens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 13 okt. 2013
  • Status: Igang
Til halloween konkurrencen mulighed nummer 1
Claria er lige flytte fra Wisconsin. Hendes far døde i et fly styrt. Hun tror ikke på det overnaturlige som hekse og troldmænd. Men efter noget mærkeligt der sker i fysiktimen opdager hun sin egen hemmelighed

8Likes
5Kommentarer
502Visninger
AA

2. kapitel 2

Jeg vågner med et sæt. Jeg tænder lyset. Jeg føler mit tøj er vådt. Jeg står ud af sengen og går over til kommoden for at finde et nyt sæt nattøj. Jeg kigger i spejlet. Det er ikke vand jeg er våd af, men blod. Jeg har blod omkring munden og hele vejen ned til mine fødder. Jeg er ikke kommet til skade. Hvad har jeg lavet? Jeg kigger ind i spejlbilledet. Mi t lys slukker. En pige kommer frem i spejlet.
-Jeg er din søster
Hun har sort hår og røde øjne. Mit vindue sprænger op. Det blæser op udenfor. Træernes kroner svajer fra side til side. Mine gardiner ruller til siden.  Hendes stemme bliver dybere
-Om du vil lide det eller ej kommer du på den mørke side. Du har i søvne jagtet en uskyldig hund og spist den.  Og du føler intet. Mor sagde hun og far gav dig følelser. Men helt ærligt. Du har ikke nogen følelser. Du føler ingen skyld over at slå de mennesker ihjel.  
-Hvorfor lagde du forbandelsen på mig?
Hun forsvinder ud af spejlet. Mit spejlbillede er der heller ikke. Hun er nok væk. Jeg vender mig rundt. Der står hun.
-Indse det! Du kommer på den mørke side!
Hendes stemme bliver normal
-Jeg har solgt min sjæl til djævlen. Jeg vil bare gerne have dig på min side!
-Hvorfor kan vi ikke snakke sammen hvis jeg kommer på den gode side?
-Lys side og mørk side er værste fjender
-Kan du ikke komme på den lyse side?
-Jeg har solgt min sjæl.
Hun forsvinder væk. Helt væk. Vinduet lukker, gardinerne ruller for og lyset tændes. Har jeg spist en hund? Hun har ret. Jeg føler intet. Jeg ender på den mørke side.  Det løber koldt ned af ryggen. Der er en der står og ånder mig i nakken.  Jeg vender mig om. Nej jeg er alene nu. Det er nok bare noget jeg tænker. Jeg finder noget rent nattøj og går i seng igen

 

-Du skal til at op! Bussen kommer om 15 minutter                
Shit, det kan jeg ikke når. Jeg finder noget tøj. Mit hår, det er sort. Hvad skal jeg gøre?
-Skal jeg kører dig?
-Nej det er fint jeg tager bussen.
Jeg går ud på badeværelset og finder min hårbørste. Gider ikke gøre noget ved håret i dag. Jeg kan have en bolle i hånden mens jeg pakker tasken. 5 minutter til bussen kommer. Jeg tager mine sko på samtidig med, jeg børster tænder.  Nu skal det gå hurtigt. Jeg skyller tandbørsten og tager min jakke. Jeg skynder mig ned for enden af vejen. Ligesom jeg stiller mig, kommer bussen. I dag falder jeg ikke. Kan se en ledig plads oppe bagved. Jeg skynder mig op i den anden ende af bussen. Folk kigger lidt efter mig i dag. Mindre end i går. Men i går faldt jeg også. Jeg sætter min hånd på vinduet. Alle træer vi kører forbi taber deres blade. Jeg fjerner hånden fra vinduet. Der er et lille stykke endnu til gården. Det er som om vi bliver ved at kører forbi de samme træer. Det gør vi nok ikke, men skovens træer ligner hinanden meget. Vi kører ud af skoven. Jeg sidder bare og kigger ud af vinduet. Nej jeg kigger ikke. Jeg stirrer. Jeg stirrer på det der glider forbi mine øjne. Jeg vil have min far tilbage. Bo i Wisconsin og ikke vide jeg er heks. Der er ingen der må vide det. Det er nok derfor jeg altid har været speciel. Men hekse behøves da ikke være onde. Gør de? Hvis jeg får ordet ”heks” at vide og jeg skal sige det første jeg tænker på, er det en høj, stort, spids hat, grøn hun, vorte på en lang rynket hage, lange sort jakke, som går ned til jorden, grøn hud, flyvende kost og sort kat. I børnebøger er heksen altid den onde. Jeg er heks. Men det er måske på en anden måde. Jeg modtager en SMS. Det er fra et ukendt nummer. ”du må aldrig lade dine følelser overtage”. Jeg tror ikke det er fra min mor. Og det lyder ikke som noget, min søster vil skrive. Og hvor skulle hun have mit nummer fra? Og hvis der er min er min søster, ville hun så ikke have jeg skal lade mine følelser overtage, så jeg gør noget dumt? Bussen stopper. Vi er ved gården. Pigen og Ross står på her. Det er helt rigtigt. Pigen først og derefter Ross. Han går lige forbi mig. Han skal ned til sine venner. Jeg er lidt i tvivl om jeg har følelser. Måske skal jeg bare ikke føle noget hele tiden. Eller måske har jeg ikke nogen forbandelse. Måske skal jeg bare være på den mørke side. Det ville da der heller ikke være galt i. Vil der?

Vi stiger af bussen og går op ad vejen. Jeg går med mit skema i hånden.  Vi skal have engelsk i den første time. Lokale nummer 12. Og det er teorifag. Så det er hovedbygningen. Lokale nummer 12. Jeg går op mod bygningen i raskt tempo. Jeg kan hører Ross snakke med nogle bag mig. Det er sikkert gutterne. Jeg går langsommere og lader dem gå foran. Da vi kommer ind i skolen gården er der nogle, som spiller bold, andre sidder og snakker i små grupper. Ross og de andre går over til en gruppe piger. Selvfølgelig gør Ross det. Alle piger falder for ham. Han er høj og muskuløs og lyst gyldent hår og blå øjne der glimter perfekt i solen. Han er pigernes ven. Detlef kommer også nu. Han går direkte ind i bygningen. Jeg burde også, for jeg aner jo ikke hvor det er henne, vi skal være. Jeg åbner den store brune dør og går ind. Der må være en oversigt et eller andet sted. Detlef står og snakker med en pige. Jeg tror det er en af de overlevende fra fysik klassen. Hvorfor bliver jeg sur nu? Jeg skal ikke være sur nu! Han kommer den her vej.
-God morgen Claria. Ved du så hvor du skal hen af?
-Nej ikke rigtigt
-Så kom med. Vi har ikke engelsk med hende. Vi skal have alle timer sammen. Så hvis du er i tvivl om, hvor du skal hen, så kan du bare spørge mig.
-Okay
-Som du kan se nu skal vi være i lokale 12, og det er på 10’er gangen. Denne vej
Jeg følger efter Detlef. Han ved hvor det er. I dag håber jeg på at dagen bliver længere end i går.

 

Det er nu sidste time. Dagen har forholdt sig rolig. Jeg har styret mine følelser. Det er sidste time. Det er idræt. Mit hadefag. Vi skal over i en anden bygning. Ross går over i et andet lokale. Vi har ikke idræt sammen. Eller matematik.  Eller historie. Jeg står og klæder om da en pige kommer over til mig.
-du er ny her ikke?
-jo det er jeg.  Jeg hedder Claria
-Jeg er Kat og det her er min veninde Marcella.
-Hej
-Du har ikke fået invitation til senior festen på lørdag vel?
-Nej
-Jeg sender den når jeg kommer hjem
-Fedt. Jeg kommer lige om 2 sekunder.
Jeg går ud på toilettet. Jeg har brug for at få lidt vand i hovedet. Jeg kigger i spejlet. Jeg har røde øjne. Da jeg bøjer mig ned, bliver mit spejlbillede hvor det er. Jeg kan ikke komme ud med røde øjne. Hvad vil de andre ikke tænke? Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke hvornår det går væk. Okay Claria. Glade tanker. Jeg lukker mine øjne og tænker tilbage på dengang, vi var en familie. Den sommer vil tilbragte i en skov. Vi fangede selv vores mad. Vi levede af fisk hele sommeren. Jeg hjalp med at fange dem. Bedste sommer i mit liv. Mine røde øjne forsvinder. Jeg kan gå ud igen. Jeg tager ved håndtaget for at åbne døren. Det falder af.
-Hallo er der nogen? Hallo. HJÆLP MIG.
Der er ingen der svare. Der er helt stille i omklædningen. De er nok gået ud i hallen. Jeg banker hårdere på døren.
-Er der nogen? Hjælp! Jeg er låst inde!
Jeg ligger hånden på døren. Jeg skal koncentrere mig. Hvis jeg koncentrerer mig kan jeg måske åbne den selv. Jeg lukker mine øjne og prøver alt hvad jeg kan. Det lykkes. Døren åbner. Jeg kigger op. Min søster står i omklædningen. Jeg får et kæmpe chok!
-Hvad laver du her?
Hun siger intet. Hun smiler bare ondt.
-Hvad laver du her?!
Hun peger hendes hånd over på døren til hallen så den låser. Derefter hendes hånd på vinduet så det lukker.
-Du er heksens datter. Forstå det. Vi har brug for dig på den mørke side.
Hun skubber mig ind i døren. Ret hårdt. Hun tager fat i mit hoved og banker det ned i kanten af bænken. Jeg bløder ret meget. Hun er min søster. Hvorfor gør hun det? Uanset hvem man har solgt sin sjæl til! Hun lader mig ligge og forsvinder så igen. Hun prøver måske at true mig over på den mørke side. Det gør vildt ondt

 

Døren åbnes. De andre piger kommer ind. Jeg er ikke helt tilstede. Jeg kan høre en skrige.
-Hallo Claria. Claria er du der?
Jeg kan høre hende men jeg kan ikke svare.
-Hr. Blake? Kom lige
Han kommer ind og ser mig ligge på gulvet.
-Hvad er der sket med hende?
-Hun var sådan da vi kom ind
-I kan klæde om i den anden sals omklædning. Her er blod over det hele.
jeg kan ikke åbne mine øjne, bevæge mig eller svare. Jeg kan godt hører og føle. Lige nu føler jeg, jeg snart dør.
-God dag det er Hr. Blake. Jeg er idræts lærer for din datter Claria. Hun kom ikke til idræt og da pigerne skulle ind og i bad, var hun der. Hun ligger på gulvet. I en lille sø af blod. Det bløder fra hendes hoved.
Han snakker nok i telefon med min mor. Jeg får sikkert ikke lov at tage med til festen. Men det vil jeg!
-Ja. Ja det gør jeg. Hej
Han ligger noget over mig. Det er nok for at folk ikke ser mig være helt rød af blod. Han løfter mig op.

 

Jeg har været væk i noget tid. Jeg vågner op på et hospital. Min mor sidder ved siden af sengen. Jeg har slet ikke kunne mærke noget. Jeg har det varmt.
-Hvad skete der?
-Der skete noget i skolen. Din lærer ringede til mig.
-Det. Det. Det var min søster. Hun tog mit hoved og bankede hårdt ned i bænkekanten nogle gange. Mit hoved gør ret ondt.
-Du har en lang flænge i panden. Er det derfra?
-Ja
-Der kommer en læge og snakker med der lige om lidt. Jeg venter ude på gangen mens du snakker med ham eller hende.
Døren åbnes. En læge kommer ind.
-Jeg venter bare her ude.
Lægen kommer over og sætter sig ved siden af mig.
-Ja. Claria du er kommet til skade med dit hoved. Hvad skete der?
-Jeg fik mit hoved slået ned i en bænkkant.
Jeg tager mit til hovedet og lukker mine øjne. Det gør bare så ondt.
-Hvad sker der?
-Det gøre bare så ondt.
-Jeg kan lige finde noget is
Hun går igen. Hun henter nok noget is. Der bliver lige pludselig koldt. Det er nok bare mig der føler det. Vinduet står åbent. Der er ikke andre i dette rum. Jeg holder min hånd over og koncentrer mig om at lukke det. Det sprænger. Men det er ikke mig. Der er nogen der har kastet en sten gennem vinduet. Jeg har ikke kræfter til at rejse mig for at se hvem det er, der kastede en sten gennem vinduet. Den der gjorde det er ret dum. Døren åbnes igen. Der kommer ikke nogen ind. Jeg har slået hovedet. Det er nok bare mig. Døren åbnes igen. Denne gang er det lægen. Jeg ved ikke hvem det var der åbnede sidste gang.
-Her er der lidt is. Hvem har ødelagt vinduet?
-Det ved jeg ikke. Der er blevet kastet en sten gennem.
-Når lige meget lige nu.
Jeg tager iset og ligger mod mit hoved. Det er dejlig afkølende.
-Du skal lige have røntgenfotograferet dit kranium. Så hvis du lige kommer med.
Jeg kan ikke rejse mig.
-Jeg kan lige hjælpe dig.
Hun hjælper mig. Mine ben er meget svage. Jeg håber ikke der er sket noget alvorligt med mit hoved. Vi går lidt ned af gang og ind i en elevator. Vi går ned af gangen og ind i et lille rum. Jeg skal op at ligge på briksen. Den er ret hård. Jeg synes det tager lang tid for de få fotos.
-Så er de taget. Jeg får lige en til at hjælpe dig ned og se billederne.
Døren åbnes ind til rummet. En anden læge er kommet for at hjælpe mig ned. Han hjælper mig op og ned.

 

Billederne viste af jeg har fået en lille revne i mit kranium. Jeg må ikke tage i skole i morgen, mandag og tirsdag. Jeg kan heller ikke komme med til festen. Mit hoved er meget ømt. Det er klart. Jeg skal bare hjem i seng. Bare sove. Det har jeg brug for. Jeg er ret smadret. Jeg ligger lige nu i sengen på hospitalet. Min mor er nede og hente mad. I spejlet ovre på vægen kommer der et spejlbillede frem. Lyset i rummet slukkes. Jeg kan ikke se hvem der kommer der. Det er en pige med sort hår, røde øjne, sort makeup, sort læbestift, åbne sår i hele ansigtet og en rød kjole. Det blæser lidt der hvor hun er. Hun ser ret uhyggelig ud. Hun bløder i ansigtet. Der er en lav ond latter. Hun bløder væk igen. Det er bare en lille pige på 13-14 år. Hun er ikke meget ældre. Jeg lukker mine øjne. Døren åbnes. Jeg har stadig lukket øjne.
-Claria, så er der mad. Kan du sidde op?
Jeg kæmper for at komme op at sidde.
-Jeg har snakket med skolen tidligere, og sagt vi forventer, du først kommer igen om en uge. Er det fint, eller skal det være længere?
-Det er fint.
Vi spiser resten af vores mad i stilhed. Der er ikke rigtig noget at snakke om. Jeg er ikke specielt sulten. Jeg lægger mig ned igen. Og kravler helt ind under dynen. Jeg lukker mine øjne. Jeg er godt træt efter det der er sket her de 2 sidste dage. Jeg fik heller ikke en god lang nats søvn. Hvorfor vågnede jeg overhovedet? Hvorfor skulle jeg have spist en hund, og hvor skulle jeg have fået den fra? Vi har ikke nogen naboer med hund. Faktisk har vi slet ikke naboer. De nærmeste bor 2 kilometer væk. Og de har heller ikke hund. I hvert fald ikke mere. Hvorfor viste pigen sig i spejlet? Hvem var hun? Måske har hun i en ung alder solgt sin sjæl. Jeg tror bare det er mig der ser syner. Kan det i nat ikke bare have været en drøm? Men det tror jeg alligevel ikke. For jeg havde stadig lidt blod i hovedet, da jeg vågnede. Jeg vil være positiv. Ende på den gode side. Også selv om det for tiden ser sort ud. Jeg tager dynen af hovedet.
-Hvad er klokken?
-10 minutter i 7
-Tror du jeg kommer hjem i aften?
-Nej. Hvis du ikke gør, bliver jeg hos dig hele natten.
-Det behøves du altså ikke.
-Jo for hvis der sker noget
-Det gør der ikke.
-Hvis din søster kommer igen
-Hvad kan du gøre hvis hun gør?
-Beskytte dig
-Hun er virkelig fokuseret på at jeg skal være sammen med hende.
-Hvorfor?
-Det ved jeg ikke
-Er der sket noget siden hun endte der ovre.
-Da hun var på din alder og helt ned i 13 års alderen var hun på stoffer og lavede meget kriminalitet. Da hun var 15 slog hun en ihjel. Det var ikke din far. Hun vidste godt hun var heks. Men hun brugte ikke sine kræfter. Vi sagde hun skulle stoppe, ellers måtte hun ikke komme hjem. Hun valgte at forsætte. Jeg elsker hende stadig. Hun er min datter. Uanset hvem der ejer hendes sjæl.
-Hvis jeg kommer på den mørke side?
-Vil jeg stadig elske dig
Jeg får tårer i øjnene. Jeg visker.
-Jeg vil ikke.
-Hvad vil du ikke?
-Livet.
-Elsk det! Uanset hvad. Det kan samle de lyse point. Hold det ud.
-Jeg kan ikke.
-Du skal prøve. Din søster hiver dig ned. Hver stærk
Tårerne triller ned over mine kinder. Jeg græder lydløst. Min mor tager min hånd.
-Bliv hos mig i nat mor. Lov det.
-Det lover jeg. Jeg forlader aldrig din side.

 

Jeg vågner. Jeg kigger på klokken. Den er 5 minutter i 12. Min mor ligger i den anden seng. Jeg kan ikke sove. Mit hoved gør så ondt. Elsk livet? Så skal der være noget at elske. Jeg vender mig. Gardinerne er trukket for. Det er godt jeg har fået et andet rum. Mon jeg kommer hjem i morgen Jeg skal være ligeglad? Jeg skal være ligeglad! Hvis jeg er ligeglad kan ingen såre mig. Bare holde mig for mig selv. Så kan jeg styre mine følelser og min søster kan ikke gøre mig noget. Hvorfor fik jeg ikke at vide noget før jeg har en søster? Måske skammer min mor sig lidt over hendes opførsel? Tror jeg først fandt ud af det i nat så jeg ikke blev for nysgerrig. Måske var det aldrig meningen jeg skulle finde ud af min hemmelighed. Men på en eller anden måde ville jeg finde ud af det alligevel. Jeg vender mig rundt igen. Jeg stirrer bare op i loftet. Jeg er stærk. Jeg var bare for svag i dag. Jeg kunne måske godt have gjort modstand. Jeg skal bare prøve. Jeg er måske stærkere end jeg selv ved. Jeg lukker mine øjne. Jeg vil ikke åbne dem før det er morgen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...