Heksens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2013
  • Opdateret: 13 okt. 2013
  • Status: Igang
Til halloween konkurrencen mulighed nummer 1
Claria er lige flytte fra Wisconsin. Hendes far døde i et fly styrt. Hun tror ikke på det overnaturlige som hekse og troldmænd. Men efter noget mærkeligt der sker i fysiktimen opdager hun sin egen hemmelighed

8Likes
5Kommentarer
499Visninger
AA

1. kapitel 1

-Nu må du endelig ikke tiltrække for meget opmærksomhed. Har du spist morgenmad. Vi ved alle at du bliver en smugle gnaven hvis du ikke spiser. Har du nu husket madpakken?
-Mor. Rolig. Jeg ved det er min 5. skole. Jeg kan da ikke gøre for at jeg ikke passer ind nogen steder. At jeg er anderledes.
-Det ved jeg
Jeg tager min taske i hånden, og går over mod døren. Bussen kommer udenfor om 2 minutter
-Har du nu husket det hele?
-Ja mor
-Det var godt. Du ved jeg bare vil have at du skal have det godt på din nye skole.
Jeg siger ikke mere. Jeg går bare. Jeg ved ikke hvorfor jeg har flyttet så mange gange. I film plejer den underlige pige altid at være heks. Jeg lever i en ganske normal verden. Jeg ved hekse og troldmænd ikke findes. Siden min far døde har min mor været overbeskyttende. Hun er også blevet meget anderledes. Hvis hun bare gør den mindste ting forkert beder hun om tilgivelse. Hun forlanger også jeg skal. Jeg kan ikke altid se hvad jeg selv gør. Måske er det bare et forkert blik, en forkert bevægelse eller måske bare at jeg ikke siger godmorgen. Min far var stor forretningsmand. Han var tit væk på forretningsrejser eller andet. Han døde i et flystyrt. Han havde aldrig travlt. Jeg ved ikke hvordan han kunne holde forretningen sådan i gang. Men god må han da have været.
Bussen triller langsomt ned af vejen og stopper foran mig. Jeg træder ind. Bussen kører med et hurtigt ryk. Jeg falder lige på halen. Folk griner lavt. Jeg ved godt, det er mig, de griner af. Jeg finder en plads og sætter mig. Alles øjne følger mig hele vejen ned.  Jeg kigger ud af vinduet. Ser træerne suse forbi mig. Der ligger en masse gul-orange blade. Solen gemmer sig bag træerne. Langt nede. Det er efterår og min ynglings tid på året. Jeg føler mig stærkere på denne tid. Specielt ved fuldmåne. Og bare generelt i mørke. Alle mine bekymringer forsvinder og jeg føler mig mere hjemme. Eller bare hjemme. Bussen stopper foran en gård. Der kommer en pige. Hun er nok første år på highschool. Jeg er senior. Bagefter kommer en høj, muskuløs lyshåret fyr ind. Drengene bagi råber op. Han er nok ”leder” af en gruppe. Eller bare meget populær. Jeg har aldrig selv være populær. Heller ikke fordi jeg ønsker at være den alle på skolen kender og ser op til. Jeg vil bare have nogle venner som kan lide mig for den jeg er. Bussen forsætter hurtigt. Pigen må være drengens lillesøster. Hvor gammel mon han er? Han ligner en senior. Men det er aldrig nemt at vide.
Bussen stopper og folk rejser sig op og skynder sig ud af bussen. Jeg kommer sidst ud. Jeg slukker min telefon. Jeg fik at vide, jeg skal gå op og sige, at jeg er den nye elev. Jeg ved ikke hvor henne. Skolen ser meget stor ud. Tror aldrig jeg kommer til at kunne finde rundt her. Men jeg skal ikke være her i så lang tid alligevel. Jeg følger bare de andre. Der er en lang bred vej for forgængere. For enden er der 1 stor bue i en mur der ser ud til at gå hele vejen uden om skolen. Jeg går gennem buen og ind over skolegården. Der er en stor hovedbygning i midten og 2 mindre bygninger ved dens side. Der er et kort over skolen. Jeg finder kontoret. På gangen kigger folk efter mig. Jeg går meget forsigtigt. Store vinduer lyser gangen op. På en af dørene må der da stå kontor. Jeg forsætter ned af gangen. Jeg kigger over på dørene. Jeg holder ikke øje med, hvor jeg går. Jeg går ind i en person. I et kort sekund bliver jeg bange for det var ham den søde fra bussen.
-Ej det må du undskylde.
Jeg kigger på personen. Det er bare en nørd.
-Det gør intet. Er du ikke ny her?
-Jo det er jeg.
-Har du sagt på kontoret du er kommet?
-Nej jeg ved ikke hvor det ligger
-Følg med så skal jeg vise det
Jeg følger efter ham.
-Hvad hedder du?
-Claria
-Jeg hedder Detlef. Jeg kommer fra Tyskland, men er flyttet her over da jeg var 5. Hvor kommer du fra?
-Jeg kommer fra Wisconsin. Vi er lige flyttet her til.
-Hvad årgang?
-Senior. Og dig?
-Senior. Kontoret er her. Hvis du har spørgsmål skal du bare sige til. Har gået her i nogle år efterhånden.
-Okay tak for hjælpen.
Detlef går igen. Jeg banker på døren.
-Kom bare ind
Jeg går ind. En lille spinkel dame sidder med mange bunker papir. Hun er i gang med at skrive noget ind på computer.
-Du må så være den nye elev?
-Ja det er mig
-Og du hedder?
-Claria Hood
-Ja du er lige her. Senior?
-Ja
-Her er dit skema. Du skal starte med fysik. Ovre i denne bygning er alt det teoretiske. Bygningen mod øst er idræt og bygningen mod vest er de kreative fag. Det med rødt er kreative fag. Det med sort er teoretiske og det med blåt er idræt. På hver dør er der et nummer. Det står med farver så det passer til fagene. Der står nummer på lokale. Hvis fagene bliver for svære eller for lette kan du snakke med dine lærer. Han vil vurdere om du skal rykke op eller ned i niveau. Held og lykke.
Jeg går ud igen. Det står med sort. Så det er denne bygning. Lokale nummer 34. Det må vel være på gangen nedenunder. Klokken er 5 minutter i 8. Jeg skynder mig lidt. Der er så mange der går langsomt så det er svært at skynde sig. Klokken ringer. Den kan ikke allerede ringe. Folk forsvinder ind i lokalerne. Jeg går ned af trappen. Der er ikke en eneste på gangen. ”30 gangen”. Det må være her. 30, 31 32, 33, 34. Her. Jeg åbner døren. Alle sidder klar. Læren er kommet. Han stopper med at snakke og kigger over på mig. Folk kigger på mig og fniser. Pigerne gør det mere diskret end drengene, som bare griner meget højt.
-Der er tilsyneladende en som ikke kende mine regler. Du må være den nye elev. Velkommen til. Jeg er hr. Johnson. Jeg har undervist her i 31 år. Nu du er ny gælder reglen ikke fuldt ud denne gang. Men kom ikke for sent næste gang. Har du haft om astrofysik?
-Nej.
-Men jeg ser lige hvad du ved. Hvilken planet ligger først i solsystemet fra solen?
-Merkur.
-Hvor langt er Merkurs årlængde?
-87 jorddage og 23 jordtimer
-Omdrejningstid?
-58 jorddage og 15 timer
-Gennemsnitlig kredsløbshastighed?
-47,87 km/s
-Alle dine svar er korrekt. Synes du sagde du ikke har haft astrofysik? Har du en interesse for naturvidenskab siden du ved alt det?
-Det har jeg heller ikke. Nej hr. Johnson.
-Men reglen er at jeg stille en række spørgsmål til den der kommer for sent. Hvis man svare forkert er det en time efter skole.
-Du skal sidde ved siden af Detlef. Det er ham der har en tom plads ved siden af sig. I er fysikkammerater  
Jeg sætter ned ved siden af ham. Jeg ved ikke hvor jeg ved alt det fra. Jeg har aldrig haft bare den mindste interesse for naturvidenskab eller har haft om det i skolen. Det hele snore rundt. Jeg ved ikke hvad der sker. Mon det kun er mig der føler det? Jeg tror ikke bare det er mig. Jeg tror virkelig det snore rundt. Der er negle der kradser på tavlen og en dør åbner og lukker. Jeg lukker mine øjne kort. Vinduerne sprænger. Jeg åbner mine øjne. Det hele stopper. Dem der sad tættest ved vinduerne ligger på gulvet med glasskår i ryggen og blod over det hele. Drengene ligger helt stille og siger intet, mens pigerne ligger med endnu mere blod og skriger. Jeg tror ikke på det. Det er ikke virkeligt. Det er jo ikke noget som nogen her inde kan gøre. Eller nogle mennesker. Og jeg ved der ikke findes overnaturlige ting. Hr. Johnson ligger med blod over det hele. Dem der ikke er kommet noget til sidder helt blege i ansigterne. Pigerne skriger stadig. De bliver ved at bløde.
-Hr. Johnson det er slut.
Alle de siddende kigger på hinanden. Ingen af os ved hvad vi skal gøre.
-Hr. Johnson?
Jeg går forsigtigt op. Blodet flyder ud over det hele. Lige så forsigtigt kigger jeg bag katederet. Hr. Johnson er blevet til 2. Et kæmpe glasskår ramte ham lige nedenunder hovedet. Hovedet og kroppen ligger 2 forskellige steder. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det så meget bedre nu. Nej. Nej nej nej NEJ. Det her KAN ikke være min skyld. Jeg sad jo bare her nede. Det kan ligeså godt være en af de andre. Men det her passer ikke. Pigerne skriger ikke mere.
-Øhh mennesker. Jeg tror vi skal have lidt hjælp.
Jeg tager hovedet og holder det op så de andre kan se. Nogle af dem besvimer.
-Jeg tror altså vi må hente hjælp
Jeg kigger på hovedet. Da jeg kigger vender det hvide ud af øjnene. Øjnene ruller rundt så man kan se pupillerne. Øjnene skifter farve. Fra grøn til rød. Det bløder ud af dem. Jeg slipper ikke hovedet. Jeg kan ikke slippe. Det er som om håret vokser fast til mine fingre. Jeg ryster min hånd. Jeg kan ikke slippe det. Det bløder også ud af ører og mund, og hjernen kommer ud af næsen. Jeg slipper hovedet. Der sidder stadig en der sidder. Han er meget bleg. De andre ligger besvimet på gulvet. Ham der er bleg er ham den søde fra bussen. Jeg må hjælpe ham ud af dette lokale. Hvorfor er jeg ikke besvimet eller bleg? Jeg er nok for vant til at se på det, med alle de gyserfilm jeg har set gennem årene.
-Kom med
Han sidder helt bleg. Jeg går ned og tager hans arm. Jeg tager ham med ud på gangen.
-Er du okay?
Han svare ikke. Jeg tager hans hånd og mærker efter hans puls. Den er der. På den anden side af gangen er der vandhaner. Jeg laver min hånd til en skål og fylder lidt vand i. Jeg taber noget af det, men jeg smider resten i hovedet på ham. Han kommer lidt mere til sig selv
-Er du okay?
-Ja. Hvem er du?
-Jeg hedder Claria. Jeg er ny her, og jeg kommer fra Wisconsin.
-Var det ikke dig jeg så i bussen? Jeg steg på ved sådan en gård
-Det kan sagtens være
-Jeg hedder Ross
-Skal hurtigt se noget.
Ligeså stille åbner jeg døren til lokalet. Blodet ligger omkring alle de døde. Det er koldt. Vinden suser lige ind gennem i ødelagte vinduer. Alle ligger der stadig. Hr. Johnson ligger der også.
- Hvad skal vi gøre? Jeg tror det er mig. For hvorfor var det da jeg satte mig og gjorde et eller andet med mine hænder det hele skete?
Jeg kan mærke mine øjne bliver blanke.
-Jeg har dræbt en hel klasse. Jeg følte ingen skyld da jeg stod der inde. Jeg følte intet. Jo jeg følte mig hjemme i blod salen
-Det er ikke dig der har gjort noget. Det kan ikke lade sig gøre. Der må være nogen der har smidt et eller andet gennem vinduerne.
-Hvordan forklare du så negle på tavlen og døren der åbnede og lukkede?
-Det… Der må vel være naturlige årsager. Intet menneske besidder kræfter til at gøre alt det.
-Nej. Og der findes ikke hekse og troldmænd. Vi må finde nogle, som kan hjælpe os. Vi kan ikke bare lade dem ligge. Hvad med dem der er besvimet?
-Jeg henter dem ud. Jeg har aldrig troet, jeg skal sige dette til en dreng, men jeg henter dem ud. Du ved hvad der skete sidste gang du var inde i lokalet.
-Ja
Jeg åbner døren. De er kommet til sig selv.
-Følg med mig. Vi finder nogle som kan tage sig af dette.
Lugten i lokalet er blandet af blod, død og opkast. De har nok tænkt der var klamt. Jeg føler intet overfor det. Jeg føler mig bare i bedre humør. Jeg burde være en af dem der lå på gulvet, og synes det var klamt. Men det er nok bare min personlighed. Jeg får dem med ud på gangen. Jeg kan ikke gøre noget ved de døde. Klokken er kvart i ni. Folk har stadig time.
-Hvor skal man melde folk døde?
-Måske kontoret
-okay mig og en anden går ned på kontoret og 4 venter.
-Jeg går med
Ross går over ved siden af mig. Vi går ned af gangen.
-Hvorfor flyttede du her til?
-Jeg har gået på andre skoler hvor jeg ikke har passet ind. Folk har grint af mig, og spredt falske rygter. Min mor er født og opvokset i denne stat. Hun tog på ferie i Wisconsin og mødte min far. Hun blev i Wisconsin. Jeg kom til og er født og opvokset i Wisconsin. Min far var forretningsmand. For nogle måneder siden døde min far i en flyulykke. Min mor valgte at flytte tilbage her til. Til hendes familie.
-Jeg kommer fra Alaska
-Fedt
Jeg banker på døren til kontoret
-Kom bare ind.
Damen sidder med mindre papirer end da jeg kom første gang.
-Der er sket et uheld i fysik. Hr. Johnson har fået hugget hovedet af, og alle undtag os 2, og 4 andre, er døde. Hvad skal vi gøre?
-Vi skal blive ude af lokalet. Jeg tilkalder hjælp
-Det er i lokale 34
-Hvad skal vi overlevende gøre?
-Sæt jer ned i kantinen. Jeg aflyser resten af jeres dag
-Okay. Vi henter lige de andre.
Vi går ud igen. Hun virker ret stresset. Det er hun måske også. Dårlig første dag alligevel. Hvorfor er jeg så kold når de andre bliver påvirket så meget? Det spørgsmål kommer jeg til at stille mig selv mange gange i dag.

 

Jeg sidder i bussen på vej hjem. Der er ret meget larm. Ross siger ikke engang hej da han går forbi og skal til at stå af. Ej okay, det ville jeg nok heller ikke gøre selv. Bladene drysser af træerne. Nogle træer står allerede helt uden blade. Findes hekse og troldmænd virkelig? Det er ikke videnskabeligt bevist, og Ross kunne heller ikke forklare det. Jeg tror ikke på det. Også selvom nogle ting faktisk er ret magiske. Nogle af drengene står af så der bliver mere ro i bussen. Jeg kigger ind i skoven. Det er helt mørkt. Træernes kroner skygger ikke for solen. Solen er fremme men ingen kroner på træerne. Hvordan kan det så være mørkt der inde? Jeg kommer med en masse gode spørgsmål i dag. Men det er sikkert ikke nogle jeg får svar på. Jeg læner mig op af vinduet. Jeg skal huske at skal op når jeg skal af. Der går nok 10 minutter endnu. Det er ret afslappende. Hvis der var lidt mere ro. Da jeg boede i Wisconsin, lige efter min far var død, blev jeg kørt og hentet. Min mor er ret bange for der skal ske mig noget. Jeg er ikke. Jeg er vel ikke mere sårbar end andre? Endnu et spørgsmål jeg nok ikke så svar på. Det er rigtig efterårs vejr.  Der gik ikke helt 10 minutter. Jeg går op foran. Folk kigger sådan mærkeligt på mig. Bilen holder ude foran.
-Så er jeg hjemme
Døren lukker selv, og døren til mit værelse åbner
-Mor er du hjemme? Er her nogen
Jeg vender mig rundt. Der står min mor.
-Jeg er
-Men hvord…
-Var det en god dag?
-Ja udover der skete det mærkeligste. Jeg kunne svare på en masse spørgsmål om noget jeg ikke ved noget om. Så begynde det hele at snore rundt. Der var en dør der åbnede og lukkede af sig selv. Der var en lyd som om nogen kradsede på tavlen. Så sprang alle vinduerne. Hr. Johnsons hoved og krop blev adskilt. Vi var kun 6 ud af 26 elever der overlevede. Der er ingen naturlig forklaring på det. For hekse og troldmænd findes ikke.
-Jeg. Jeg tror det er tid til jeg siger det her. Kom over og sid ned.
Jeg følger hende over i sofaen.
-I. I hele dit liv har jeg opdraget dig til at du ikke skulle tro at hekse, heksekunster, troldmænd og trolddom findes. Men øhh. Ja. D. Det gør det. Det var dig der fik det hele til at ske. Derfor har jeg været overbeskyttende hele dit liv. Hvis du bliver vred nok, kan du udslette verden. Jeg er selv heks. Jeg synes bare ikke du skal kendes som heksens datter. Du er mægtigere end jeg nogensinde vil kunne blive. Det med du vidste alt det var noget som os hekse kan.
Mine øjne bliver blanke. Hun har løjet for mig hele livet. Jeg har vokset op i en løgn. Hvorfor først nu?
-Har jeg levet i en løgn?
-Claria hør nu
-Hvad er der at høre.
-Jeg er 17 år. Først nu vælger du at fortælle mig det. Jeg har aldrig troet på det. Jeg tror stadig ikke på det. Det er ikke mig der gjorde det.
-Da du blev født kunne vi se du blev en heks. Din far var også heks. Vi valgte at give dig følelser. Du skulle tro du var normal. Da du var baby fik du ting til at svæve. Vi skyndte at sætte tingene ned så du ikke opdagede noget. Jeg ved jeg skulle have sagt det noget før. Du må tilgive mig.
-Er det derfor du beder om tilgivelse hele tiden?
-Ja
Hun begynder også at græde.
-Ondskaben dør aldrig. Om lidt tid skal du vælge skæbne. Hvis du bliver ond kommer du over på mørkets side. Hvis du bliver god, kan du udrette store ting og hjælpe verden
-Fortæl nu bare sandheden
-Det er sandheden
-Nej. Du lyver
-Kan du så gå ind på dit værelse?!
-Jeg skal nok selv bestemme
-Nej. Gå ind på dit værelse
-Nej!
Hende øjne bliver røde og det blæser op omkring hende.
-Gå så ind på dit værelse!
Jeg går ind og lukker døren. Passer det virkelig. Er jeg en heks. Skal jeg bede om tilgivelse for at blive på den gode side? Er det derfor hun beder om tilgivelse hele tiden? Måske skal jeg bare være på den mørke side. Hvis det er det jeg vil?
-Hvorfor gjorde jeg nu det igen. Se nu alt det jeg skal rydde op.  
Jeg kigger på mine hænder. Der er kun en måde at finde ud af om det passer.
Jeg peger over på min reol. Jeg skal koncentrere mig. Kom nu. Reolen letter fra jorden. Jeg får et kæmpe chok. Jeg sætter den ned igen. Hun løj ikke. Jeg er virkelig en heks. Jeg må styrer mine kræfter når jeg er i skolen.
-Du løj ikke.
-Du fik din reol til at lette ikke?
-Jo. Du må undskylde.
-det er ikke mig du skal bede om tilgivelse.
-Der er jo kun os?
Hun kigger op. Hvorfor kigger hun op?
-Det er en højere oppe du skal bede om tilgivelse.
-Er det for at tjene point til den lyse side?
-Ja
Jeg folder mine hænder sammen
-Det er ikke nok. Du skal ned på knæ. Så ved han du mener det
-Er det her ikke fint nok.
-Gå ind i skabet hvis du synes det pinligt her
-Jeg gør det bare her.
Hun får de røde øjne igen. Hun griber fat i mig og skubber mig ind i skabet. Jeg koncentrerer mig. Jeg prøver at skubbe døren op. Hun har blokeret den. Jeg banker på den.
-Luk mig ud
-Bed om tilgivelse først!
-luk mig ud kom nu!
Jeg banker mere ihærdigt på døren. Koncentration. Jeg knytter mine næver. Knive kommer ud.
-Tving mig ikke til det her.
-Bed om tilgivelse først!
Jeg prøver at kigge gennem døren, så jeg ikke rammer hende. Jeg hakker mine kniveknoer lige gennem døren, indtil den er smadret nok til at jeg kan komme ud. Jeg prøver ikke at få dem ind igen. Jeg peger over mod vinduet, så det sprænger. Mine øjne bliver røde og mit hår bliver sort.
-Jeg bestemmer selv hvad jeg gør!
Jeg tager knivene ind igen. Min mor har overgivet sig.
-Kan du prøve at styre dine kræfter når du er i skolen.
-Ja
-Ikke blive alt for glad, eller alt for vred. Jeg lærer dig at bruge dine kræfter. Fx til at fixe de ødelagte vinduer.
-Hvis nu jeg kommer til at slå nogen ihjel? Ligesom i dag
-Så giver det point til den mørke side! Så udfør gode ting og hjælp. Så er chancen for at blive god meget stører. Du må ikke tro jeg lyver igen. Du har en søster. Hun valgte den mørke side. Hun lagde en forbandelse over dig. Du skal slå en ihjel du elsker for at ophæve den. Hun vidste du aldrig vil kunne få dig selv til det
-Hvor er hun nu?
-Mørkets rige. Hovedcentralen der tæller point for de onde. Hun kom sammen med den store mørke. Din far døde ikke i et fly styrt. Eller jo det gjorde han. Hun skulle selv slå en ihjel hun elskede for at lægge forbandelsen over dig. Hun valgte jeres far. Hun er her. Jeg kan mærke det. Eller ikke helt. Hendes ånd er her!
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...