The Exorcist

Mellow som alt i alt har været normal hele sit liv, for sit liv vendt op og ned, den aften en veninde lokker hende til at spille et farligt spil.
Et spil der endte med at overtage hendes liv.
~ Denne novelle er med i Halloween konkurrencen og er mulighed 1 ~ Glædelig Halloween

30Likes
85Kommentarer
1408Visninger
AA

8. ”Vi er nødt til at binde den fast”

Det var fuldstændig mørkt da jeg vågnede og slog øjende op. Til at starte med vidste jeg slet ikke hvor jeg var, før jeg fik øje på nogle plakater af nogle bands og  noget tøj på gulvet.

Taylors værelse. Faktisk lå jeg endda i hans arme i hans store dobbeltseng. Jeg tog fat i hans arm som hang sløvt omkring mit liv og rykkede ham nærmere.

Jeg huskede tydeligt episoden i går aftes med Ryan og kysset. Taylor havde taget mig med hjem og vi var faldet i søvn i hans seng.

Hans varme ånde pustede stille mod min nakke i takt med jeg kunne mærke hans hjerte slå.

Jeg var parat til at falde i søvn igen, men nogle lyde holdt mig vågen. Jeg kunne hører skridt ude på gangen. Døren til værelset stod på klem og pludselig var der en der gik forbi.

Mit hjerte begyndte at banke hurtigere af frygt. Jeg vidste ikke om det var hans forældre eller om det var bæstet.

Så vidt jeg kunne huske, så havde bæstet fri adgang til at gå rundt i huset. Mellows værelse var ikke låst.

Jeg klemte hårdt i Taylors hånd for at prøve at vække ham, men han reagerede ikke.

”Taylor?” Mumlede jeg hæst. Skridtende kunne høres igen og pludselig blev døren skubbet op. Et højt og skingert skrig undslap min mund, da de velkendte hvide øjne stirrede ind i mine.

Det gav et ryk i Taylor som hurtigt kom op og sidde. Først så han forvirret ud, da jeg lå i hans seng, men hurtigt fik han øje på bæstet og veg tilbage.

”Hvad fanden?” Udbrød han. Den hvæsede og blev bare stående. Vinduet bag den lyste ind på den, så vi tydeligt kunne se dens ansigt.

Den havde noget klamt hvidt snask til at hænge i mundvigende og så værre ud end nogensinde. Den lignede et lig.

”Skrid ud med dig” Råbte Taylor af den. Bæstet kunne tydeligvis ikke lide at blive råbt af, for den hvæste og spændte knytnæver.

Taylor følte sig ikke særlig truet af bæstet i hans søsters spinkle krop, for han svang benene ud over sengekanten og traskede hen mod den.

”Taylor pas på” Hviskede jeg panisk. Bæstet havde allerede overfaldt ham en gang, den kunne sikkert sagtens finde på at gøre det igen.

Den lod ham komme helt tæt på, men da Taylor kun stod et skridt foran den, viste den tænder og skubbede ham op mod væggen bag ham.

Taylor faldt ned på gulvet med et bump og hurtigt var bæstet ovenpå ham. Den slog og kradsede ham. Jeg skreg forskrækket og løb hen mod den.

Jeg rev fat i det lange hår og prøvede at trække bæstet væk fra Taylor. Den skreg og vendte sig mod mig. Dens øjne viste ikke kun vrede, de viste også ren ondskab.

Den rejste sig og bevægede sig hen mod mig. Jeg græd panisk og veg tilbage, før jeg gik ind i sengen og faldte ned i den. Den var hurtigt tæt på.

Den borrede sine negle ind i mine arme, hvilket sveg.  Taylor greb fat om livet på den og trak den væk. Sårene i mine arme blødte. Ikke voldsomt, men nok til at det dryppede ned på sengebetrækket.

”Valerie, tag mit halstørklæde” Sagde Taylor som kæmpede for at holde fat i bæstet. Jeg løb over mod hans kommode og greb fat i det halstørklæde han havde snakket om.

”Bind hendes hænder fast ” Han vendte den om, så jeg kunne binde den sammen bagfra, Mine hænder rystede, men jeg fik hurtigt båndet dens hænder sammen i en hård knude.

Taylor greb fat i dens overarm og trak den af sted mod Mellows værelse. Jeg fulgte efter imens jeg pressede fingrene ned i sårene for at stoppe blødningerne. Jeg bed tænderne hårdt sammen og kvalte et gisp.

Taylor skubbede den ned i Mellows gamle seng og åbnede skabet. Han tog en masse bælter frem og kastede dem over mod sengen.

”Vi er nødt til at binde den fast” Mumlede han og greb fat i dens ene arm. Han bandt armene sammen til sengen og bagefter dens ben.

Jeg stod bare og kiggede uden at sige noget. ”Er du okay?” Spurgte Taylor da han vendte sig mod mig. Bæstet skreg højlydt.

Det var heldigt for forældrene at de ikke var hjemme til at opleve dette, for at se deres datter bundet fast på den måde, ville være forfærdeligt.

”Den kradsede bare hul, det er ikke noget særligt” Hviskede jeg. ”Lad mig se det” Svarede han og tog blidt fat i min arm. Han lavede en grimasse og trak mig med ud i køkkenet.

Han tændte vandhanen og holdte min arm hen under det kolde vand. ”Din kind” Sagde jeg forskrækket da jeg fik øje på de lange kradsmærker ned af hans kind.

”Det er okay” Han slukkede for vandhanen og tørrede min arm af med en serviet. Til sidst gav han mig et plaster på, der var stort nok til at dække alle sårene. 

”Lad mig hjælpe dig med det der” Sagde jeg og hentydede til hans kind. ”Det er lige meget” Mumlede han.

”Taylor, du for bare et grimt ar og så-” – ”Jeg er lige glad, okay? Lad det være” Vrissede han, hvilket kom bag på mig. Jeg veg tilbage og han gemte sit ansigt i sine hænder.

”Undskyld” Hviskede han. Han krammede mig tæt ind til sig og hviskede undskyld gentagende gange i mit øre.

Han fingerer kærtegnede min ryg. Han rystede og jeg kunne mærke hans hjerte banke ualmindeligt hurtigt.

Han var tydeligvist blevet skræmt over situationen og det blev efterhånden sværere og sværere at tro på at Mellow ville komme tilbage.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...