The Exorcist

Mellow som alt i alt har været normal hele sit liv, for sit liv vendt op og ned, den aften en veninde lokker hende til at spille et farligt spil.
Et spil der endte med at overtage hendes liv.
~ Denne novelle er med i Halloween konkurrencen og er mulighed 1 ~ Glædelig Halloween

30Likes
85Kommentarer
1397Visninger
AA

7. ”Vi er færdige”

Mellows P.O.V

Jeg kunne hører lyden af min mors stemme, da døren bag mig blev åbnet. Jeg havde ingen chance for at se på hende, fordi ånden i min krop, stædigt sad med ryggen til ovenpå mit skab.

Jeg havde været fanget og ude af stand til at styre min egen krop, i to uger nu. Jeg savnede følelsen af at kunne bevæge mig og tale. Ånden talte ikke direkte til mig, men den havde gjort det klart at jeg aldrig nogensinde vil få kroppen for mig selv igen.

Faktisk havde han i sinde at slå mig ihjel, når den rette tid var kommet. Jeg var rædselsslagen, havde jeg kunne skrige, råbe og græde, så havde jeg uden tvivl gjort det.

Præsten som for et par dage siden havde været her, havde gjort noget som gjorde ånden bange. Han havde givet mig et øjeblik hvor jeg selv kunne styre min krop. Det havde kun varet i få sekunder, men jeg havde nået at prøve at bevæge mine fingere.

Taylor og Valeries stemmer blandede sig med min mors. Jeg vidste at de alle prøvede at redde mig, men de overraskede mig dog lidt at Valerie og Taylor kunne arbejde så godt sammen.

De talte pænt til hinanden og ikke flabet som de plejede, når Valerie var på besøg.

Jeg håbede at de blev ved med at tro på at jeg var derinde et sted. Selvom jeg på ingen måde kunne vise jeg var her, håbede jeg stadig de vil kunne se igennem det og vide at jeg var herinde og ventede på at få kontrollen tilbage.

Valeries P.O.V

”Hvornår kommer du så tilbage?” Spurgte Taylor og lænede sig op af dørkammen, imens jeg tog jakke og sko på.

”Om en times tid, måske to” Sagde jeg og kunne ikke undgå at smile over den måde han stod og kiggede. Han virkede så anderledes, jeg kunne lide den Taylor jeg havde lært at kende i det her forløb.

Han var ikke nær så slem som jeg havde troet. ”Så smut hjem og lav din sædvanlige 12-taller” Grinte han. Jeg rullede med øjende. Bare fordi jeg havde besluttet at tage hjem og lave lektier, så mente Taylor jeg var lidt af en nørd.

”Jaer selvfølgelig” Mumlede jeg ironisk. ”Måske Mellow fri, når du kommer tilbage”

”Sådan noget skal du slet ikke spøge med, Taylor.” Sagde jeg og gav ham et alvorligt blik. Han rystede bare blidt på hovedet.

”Valerie det spøger jo allerede” Svarede han. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, selvom det var en dårlig joke.

”Ses” Jeg sendte ham et lille smil og skyndte mig ud af døren. Himmelen var grå og små regndråber faldte omkring mig, typisk søndagsvejr.
                                                          ∞

Det var svært at koncentrere sig om den kedelige matematikbog, da de røde øjne blev ved med at vise sig for mig i min underbevidsthed.

Jeg sukkede og smækkede bogen sammen. Det her var håbløst, alt der var i mine tanker var alt det her omkring Mellow.

Jeg hørte pludselig et smæk fra vores hoveddør, hvilket gav mig et stort chok, så jeg gispede. Mine forældre kom ikke hjem før i morgen, så jeg kunne regne ud det ikke var dem.

Skridtende fra en person kunne nemt høres ene fra mit værelse af. Mit hjerte bankede hurtigere end før og jeg sad stivnet på sengen.
Med frygt og forventninger af det allerværste, greb jeg ud efter min hårspray, som var det eneste jeg lige kunne finde.

Det ville ikke hjælpe noget at slå med den, men det vil kunne blinde personen for et par minutter, hvis jeg sprøjtede det i øjende på dem.

Jeg listede forsigtigt hen mod døren, samtidig med personen på den anden side også gjorde det. Jeg holdte pegefingeren mod aftrykkeren klar, idet der blev revet ned i håndtaget.

Jeg trykkede til så hårsprayen fyldte hele rummet med en klam lugt. ”Hvad helvede?” Råbte en bekendt stemme. Personen faldt ned på knæ og gned sig i øjende.

”Hvad skulle det til for?” Udbrød han og kiggede op. ”Ryan?” Spurgte jeg overrasket, da jeg så det var ham jeg var gået løs på.

”Undskyld, undskyld. Jeg troede det var en tyv eller sådan noget” Lo jeg og forventede egentlig at han vil deltage i mit grin. Men han så dybt alvorlig ud og kiggede på mig med vrede øjne.

”Hvor fanden har du været? Vrissede han. Jeg veg lidt tilbage og følte mig straks øm i maven over dårlig samvittighed.

”Eh, jeg-” – ”Jeg har prøvet at komme i kontakt med dig i over en uge!” Sagde han.

Jeg pressede læberne sammen. ”Undskyld, Ryan jeg har bare haft meget at se til” Undskyldte jeg forsigtigt.

Han slog hånden ind i væggen og gav mig et blik, han aldrig havde givet mig før. Mørke øjne fyldt med skuffelse og vrede.

”Ja, det er da også hvad jeg har hørt. Du har jo så travlt med at rende rundt med Taylor” Råbte han. Jeg havde aldrig set ham så vred før, men af en grund forstod jeg ham også.

Jeg havde været en idiot overfor ham, men alt det med Mellow havde bare taget alt min opmærksomhed.

”Vi prøver at redde Mellow, vi er nødt til at samarbejde om det” sagde jeg som mit forsvar. Ryan rullede med øjende.

”Ja, som om. Jeg har hørt hvordan i kører rundt sammen på hans motorcykel og går ture i parken”

”Tror du jeg er dig utro eller hvad?” Udbrød jeg. ”Jeg er ikke en idiot, jeg ved hvad der forgår. Jeg troede bare ikke at du kunne synke så dybt” Vrissede han.

Tårerne begyndte at stikke i mine øjne. ”Ryan, det passer ikke” Hviskede jeg.

”Vil du ikke godt tage dig sammen og lad være med at spille så falsk? Hold kæft jeg synes du er latterlig. Jeg kan ikke fatte jeg forelskede mig i dig dengang” Sagde han og trådte et skridt tilbage mod døren.

Tårerne strømmede ned af mine kinder, da jeg bad ham om at blive. ”Vi er færdige” Sagde han som det sidste, før han gik.

Jeg hulkede først, da han smækkede døren. Jeg faldt sammen på gulvet og forsatte mit hysteri, så det gjorde ondt i hele min krop.

Jeg kunne ikke forstå at han lige havde forladt mig i troen om jeg havde været ham utro. Jeg kunne simpelthen ikke forstå at han ikke troede på mig.

Jeg tørrede rystende tårerne væk fra min kinder og fandt min mobil frem. Jeg søgte igennem mine kontakter og trykkede på Taylors nummer.

Ryan var væk, Mellow var væk, lige nu var han den eneste jeg havde. Han tog hurtigt telefonen og hilste med en glad stemme.

”Valerie? Hvad sker der?” Spurgte han, da han hørte jeg græd. ”Vil du ikke nok komme og hente mig?” Græd jeg og måtte tage mig sammen, for ikke at overdrive.

”Jo?” Svarede Taylor med en spørgende stemme. ”Jeg kommer med det samme” Gentog han. Jeg nikkede selvom han ikke kunne høre det og lagde på.

Jeg hentede nogle vådservietter og tørrede mascaraen under mine øjne væk. Efter at have fjernet alt øjenmakeuppen, lignede jeg et lig. Helt bleg og trist at se på.

Jeg friskede op med lidt pudder under øjende og tog et tyndt lag mascaraer på, så mine øjne endte med at have et dådyr-look, fordi de var så våde.

Lyden af Taylors motorcykel, kunne høres i det fjerne. Så jeg tog min jakke på og skyndte mig udenfor, hvor Taylor kom løbende mod mig.

”Hvad sker der?” Spurgte han forpustet. Jeg trådte grædende ind i hans favn og hulkede mod hans skulder.   

”Hey, tag det roligt og fortæl mig hvad der sker” Beroligede han mig og strøg mig over håret. Jeg følte mig tryg i hans arme og tænkte egentlig ikke så meget over hvis nogen så os.

”Han slog op med mig” Hulkede jeg uden at se op på ham. ”Ryan?” Spurgte Taylor og jeg nikkede. Han fortsatte med at stryge mig over håret og hviske beroligende ord.

”Alting skal nok blive godt igen, okay? Det lover jeg” Mumlede han stille. Jeg kiggede op på ham, så mine øjne mødte hans. De var omsorgsfulde og kærlige.

Jeg lagde min ene hånd på hans kind. ”Også det med Mellow?” Spurgte jeg og kærtegnede hans kind. Han nikkede stille. 

Der var stilhed i et øjeblik hvor ingen af os sagde noget, men bare kiggede på hinanden. Idet jeg tænkte jeg nok hellere måtte bakke ud af hans omfavnelse, gjorde jeg det stikmodsatte.

Jeg lagde hænderne om hans nakke og pressede min læber mod hans. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...