The Exorcist

Mellow som alt i alt har været normal hele sit liv, for sit liv vendt op og ned, den aften en veninde lokker hende til at spille et farligt spil.
Et spil der endte med at overtage hendes liv.
~ Denne novelle er med i Halloween konkurrencen og er mulighed 1 ~ Glædelig Halloween

30Likes
85Kommentarer
1462Visninger
AA

5. "I kan alle brænde op i helvede"

Det var allerede en uge siden jeg havde været hjemme hos Mellow og synet af bæstet røde øjne sad stadig i mit hoved og generede mig.

Der var mange der havde spurgt efter Mellow i skolen, så Taylor og mig havde begge fortalt dem at hun led af influenza. Jeg havde en dårlig mavefornemmelse over at gå og lyve, men vi kunne ikke risikere folk fik noget at vide. De ville tro vi var sindssyge.

Klokken ringede og jeg pakkede hurtigt mine ting sammen og kastede tasken over skulderen. Et par af mine klassekammerater kiggede med både åben mund og udspillede øjne, da Taylor stod i døråbningen og ventede på mig.

Han gik en klasse over os og var absolut en af de mest populære og eftertragtede på hele skolen. Han hilste lavt da jeg gik forbi ham og fulgte med mig ud på parkeringspladsen.

”Jeg gik ud fra du godt kunne bruge et lift når du alligevel skal besøge Mellow?” Spurgte han og skævede til hans sorte motorcykel. Han tændte for en cigaret og tog et sug samtidig med han rakte mig en hjelm.

”Jo tak” Svarede jeg lidt efter og tog hjelmen på, som føltes som en stor klods på mit hoved.  Taylor grinte af mit forsøg på at spænde den, hvilket bare fik mig til at kigge irriteret på ham.

”Her lad mig vise dig hvordan man gør” Grinte han og spændte hjelmen sammen under min hage. Han fiskede et par sorte Ray Ban solbriller frem og satte sig op på motorcyklen. Han kunne umuligt blive mere bad ass agtig.

Jeg satte mig forsigtigt bagved ham og lod mine arme hænge om hans liv. ”Du må hellere holde bedre fast, hvis du ikke vil falde af” Hørte jeg ham sige da han gassede op. Jeg strammede mit grab om ham og sænkede hovedet.

Det ville ikke være særlig smart hvis Ryan så mig sådan her. Med armene om en anden.

Han drønede hurtigt af sted fra skolen og stoppede først da vil holdte foran det velkendte hus. Vi steg af næsten samtidig og med en klodset bevægelse rakte jeg ham hjelmen tilbage.

Taylor trak motorcyklen ind i garagen og lagde nøglerne til den i hans jakkelomme. ”Lad os gå ind” Sagde han da han passerede mig uden øjenkontakt.

Vi gik ind og det første vi fik øje på, var hans mor som sad i sofaen og snakkede med en ældre herre. De kiggede begge op på os og hilste lavmælt.

”Valerie og Taylor, det her er Mr. Mcjouney. Præsten jeg fortalte jer om” Sagde moren og skævede til præsten.

”Hej, jeg er Taylor. Tak fordi du gider hjælpe min søster” Hilste Taylor da han rakte ham hånden. Præsten nikkede langsomt og godkendende.

Jeg rakte ham hånden efter Taylor og mumlede langsomt mit navn. ”Må jeg have lov til at se hende?” Spurgte præsten. Moren nikkede og pegede mod døren til Mellows værelse.

”Denne vej” Svarede hun og åbnede døren for ham. Jeg fulgte langsomt efter de andre ind i rummet, hvor bæstet igen sad oppe på skabet med ryggen til.

”Mellow jeg er Mr. Mcjourney. Jeg er præst og jeg er her for at hjælpe di-” – ”Den hedder James” Afbrød Taylor og vrissede da navnet forlod hans mund.

”Ja så, kan jeg få lov at tale med dig, James?” Spurgte præsten uden at få mere svar end et hvæs. Jeg mærkede hurtigt kulden sprede sig i min krop, da hvæset satte minder i gang fra sidste gang jeg havde været her.

Det gav en knasende og ubehagelig lyd, da bæstet drejede nakken for at se på os. De røde øjne så udmattede ud og alt huden var blevet kridhvid. 

Selvom de røde øjne havde placeret sig på præsten, havde jeg stadig en følelse af at blive stirret på. Hårene på mine arme og nakke rejste sig og gåsehuden blev tydelig overalt på min krop.

”Jeg kan forstå på det hele at du mødte Mellow igennem et Ouija bræt” Sagde præsten lavmælt og tydeligt.

Den grinte kort. ”Ja, hun kunne ikke have gjort det lettere for mig” Sagde den hæst. Jeg sank en klump og så på Mellows mor der var begyndt at fælle tårer.

Jeg ville trøste hende, men før jeg nåede at sige noget, kom bæstet mig overraskende nok i forkøbet.

”En ung pige, lige så dum og følsom som sin mor” Den slog igen op i et lille grin, hvilket fik Taylor til at reagere med et ordentligt brøl.

”Hold din fucking kæft!” Brøllede han og gik truende frem mod skabet. Præsten lagde en hånd på hans skulder og bad ham roligt om at slappe af..

Moren begyndte at hulke, så jeg lagde trøstende armene omkring hende. Hun sank sammen i armene på mig imens hulkene blev mere halvkvalte.

”Nå ja, jeg glemte helt at nævne hendes bror. Følsom er han ikke, men til gengæld dobbelt så dum” Hvæsede den med et ulækkert smil.

Den smukke Mellow som før havde eget kroppen, havde mistet den til et bæst som havde forvandlet hvert et punkt til noget hæsligt.

Taylor kogede for alvor over og før nogen af os kunne reagere, havde han sprunget frem mod skabet og grebet fat i bæstet fødder, for derefter at knalde Mellows krop hårdt ned på jorden.

”Taylor!” Råbte jeg uden han reagerede. Bæstet skreg og begyndte at slå Taylor, den slog ham over ansigtet og i maven, så han faldt sammen på gulvet.

Den kom på benene, men før den nåede at kaste sig over ham, kastede præsten helligt vand på den. Det begyndte hurtigt at ryge fra Mellows krop, så det lignede hun stod i brænd. Dens hæse og mandelige skrig trang igennem mine ører.

Den faldt bagud og landede hårdt på gulvet igen. ”Tag fat i hende!” Råbte præsten, men ingen af os reagerede. ”Tag fat i hende og løft hende op i sengen” Fortsatte han. Taylor reagerede og rejste sig op. Han tog fat i armene på hende og jeg greb fat i benene, så vi fik hende lagt på sengen.

Den klagede og skreg stadig indtil det hellige vand var tørret. ”Og hold så godt fast” Sagde han.

Han fandt sin bibel frem og begyndte at sige en masse ord på latinsk, jeg ikke forstod. Bæstet vred i sine arme og ben, så det blev svært at holde fat.

”Slip mig i helvedes mennesker, slip mig!” Råbte den og prøvede forgæves at rive sine arme og ben til sig.

”Lad gud redde din sjæl og rense din krop. Lad den blive fri og spær ånden inde” Læste præsten op.

”I kan alle brænde op i helvede” Skreg den og spyttede efter præsten. Han gentog teksten fra før, hvilket gjorde bæstet mere aggressivt.

”Forsvind ud af den uskyldige piges krop og kom aldrig igen” Sagde præsten og lagde en hånd på dens pande. ”Befri hende”

”Denne krop er min, den tilhører mig nu! Der er intet i kan gøre” – ”Slip hende fri!” Præsten hævede stemmen og fjernede sin hånd.

”Aldrig” Hvæste den. Præsten sank tilbage og trak vejret dybt. ”Jeg kan ikke gøre det her alene” Sagde han.

”Hvad mener du?” Spurgte moren fortvivlet. ”Jeg må have hjælp. Ånden er for stærk, så jeg kan ikke gøre det alene.” Svarede han.

”Så du kan ikke hjælpe min datter?” - ”Jeg har en ven fra Italien som måske kan hjælpe, han ved meget mere om det her, end jeg gør” Bekræftede han.

”Vi må sætte stærkere metoder i brug”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...