The Exorcist

Mellow som alt i alt har været normal hele sit liv, for sit liv vendt op og ned, den aften en veninde lokker hende til at spille et farligt spil.
Et spil der endte med at overtage hendes liv.
~ Denne novelle er med i Halloween konkurrencen og er mulighed 1 ~ Glædelig Halloween

30Likes
85Kommentarer
1407Visninger
AA

6. ”Hans krop kunne vel ikke holde til den totur, ånden udsatte ham for”


”Wow, du ligner en der er trådt ind i en helt anden verden” Grinte jeg, da Taylor kiggede sig forvirret omkring på det store bibliotek, jeg havde slæbt ham med på for at lave lidt research.

Måske var der noget om exorcisme og onde ånder i de gamle folkesavn.

”Tja” Mumlede han og lagde hænderne i lommerne. ”Du har aldrig været her før, har du?” Spurgte jeg.

Jeg havde aldrig set ham med en bog, jeg var faktisk lidt i tvivl om han nogensinde overhovedet havde rørt en. Udover han sikkert ikke kunne tage sig sammen, så vil det heller ikke være særlig godt for hans popularitet at blive set med en bog.  

”Nej” Svarede han og kiggede skeptisk rundt. Her stod byens bad Boy, omgivet af bøger på det lokale bibliotek.

”En gang skal jo være den første” Sagde jeg med et smil. ”Lad os nu bare få det overstået” Sukkede han.  Jeg nikkede og startede med at lede efter noget i afdelingen for folkesavn.

Taylor kiggede omkring de gamle bibler og smed den ene bog på gulvet efter den anden.

”Taylor, pas nu lidt på” Advarede jeg og skævede mod den gamle bibliotekar som allerede var i gang med at skille et par studerende ud, fordi de larmede. Taylor kunne sikkert hurtigt blive årsagen til vi blev smidt ud.

Han trak en bog ud og viste mig overskriften. ”Mørkedes kræfter” Læste jeg op og nikkede godkendende til at vi godt kunne bruge den.

Jeg ledte videre og fandt et par bøger. I alt havde vi fire bøger vi kunne bruge, resten af den halve time vi brugte på at lede videre var bare spild af tid, for der var ikke flere.

Vi satte os ved et bord allerbagerst på biblioteket, fordi Taylor mente vi ikke kunne risikerede at nogen så os. Og da slet ikke nogen af dem fra vores skole.

Taylor åbnede bogen med et suk og gav sig til at læse. Jeg smilede lidt over at se ham sådan, det var sjovt at se ham tvunget til at læse. Faktisk klædte det ham at se koncentreret ud når han læste.

Min mobil viberede fra min lomme og med det samme vidste jeg det var Ryan. Han havde sms ‘et og ringet til mig tusind gange. Jeg forstod han var nervøs på mine vegne over alt det her, men jeg følte mig en smule stresset med at have ham omkring mig hele tiden.

Jeg følte den dårlige samvittighed fylde hele min krop. Jeg hadede at ignorer ham på den måde, men jeg ville hade endnu mere hvis jeg ikke fik reddet min veninde.

”Skal du ikke tage den?” Spurgte Taylor, da han lå mærke til mobilens summen efter Ryan ringede for anden gang. Jeg rystede på hovedet.

”Ikke lige nu, vi læser” Svarede jeg. Taylor smilede mystisk. ”Jeg tror gerne din kæreste vil i kontakt med dig”

Jeg sukkede. ”Han må altså lige vente” Sagde jeg, hvilket fik ham til at smile bredere. Han kiggede ned i bogen igen, men rettede straks fokus mod mig.

”Hør, der står her at en pige som blev besat i 1887 slap fri fordi en anden lod ånden overtage sin krop” Mumlede Taylor og kiggede op på mig med store øjne.

”Hvor skal vi dog finde en der gad gøre det frivilligt?” Spurgte jeg skeptisk og skød et bryn i vejret. Taylor sank tilbage i stolen og fik et helt andet udtryk i øjende.

”Glem det, Taylor! Det gør du ikke! Vi finder en anden løsning” Udbrød jeg da det gik op for mig at han tænkte på sig selv.


Han stønnede irriteret. ”Hvis det er det der skal til for at redde min søster, så gør jeg det altså” Vrissede han og smækkede bogen sammen.

”Det er for farligt, prøv at forstille dig hvor meget stærkere det bæst vil være hvis han også fik din krop” Sagde jeg og fægtede med armene.

”Pigen har ret” Blandende en ny stemme sig. Taylor og jeg kiggede begge til siden, hvor en ældre herre stod og lænede sig op at sine krykker.

Han smilede kort. ”Jeg kunne ikke undgå at hører jeres samtale. Er din søster besat?” Spurgte han og kiggede på Taylor.

”Af det klammeste uhyre du kan forstille dig” Svarede han.

”I mine unge dage har jeg set meget til exorcisme” Mumlede den gamle mand. Jeg rykkede mig uroligt i stolen og kiggede forventende på ham.

”Ja så, hvad ved du om det?” Spurgte jeg. ”Det går altid udover de mest uskyldige, dem der har de reneste sjæle. Det er det ånderne bedst kan lide” Svarede han og tog sig til hagen.

”Da jeg var barn kendte jeg et postbud, han var den flinkeste dreng jeg nogensinde har mødt. I flere år led han af at være besat, han kunne slet ikke styre sig selv.” Jeg tænkte hurtigt på den måde bæstet havde angrebet Taylor den anden aften.

Det var slet ikke Mellow, langt fra. Bæstet havde gemt hende for langt væk.

”Hvad mener du med det?” Spurgte Taylor alvorligt. Manden lavede en grimasse. ”Ånden fik drengen til at gøre skade på sig selv og andre. Det var tæt på at han havde slået en ihjel, men han blev stoppet i rette tid”

Jeg følte mig på en underlig måde mundlam. Jeg følte at hans historie kørte som en film oppe i mit hoved, jeg kunne se det hele for mig.

Samtidig kunne jeg ikke lade være med at sammenligne drengens situation med Mellows. Ånden havde ganske vidst fået hende til at kaste sig over Taylor, men vil den kunne finde på at få hende til at skade sig selv?

Jeg gøs. ”Hvad skete der bagefter?” – ”Kvinden der var blevet overfaldet var kommet slemt til skade, men efter et par uger på hospitalet, overlevede hun” Svarede han som om det var et eventyr han fortalte.

”Nej jeg mener, hvad skete der med drengen? Hvordan endte det hele?” Mandens ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt fra afslappet til trist.

”Han døde” Svarede han, hvilket gav et sæt i både Taylor og mig. Taylor som sad og rettede sit hår, stivnede og kiggede med store øjne på ham.

”Mener du det?” Spyttede han ud. ”Hvordan?” Spurgte jeg hurtigt. Manden masserede sin ene tænding og trak på skuldrene.

”Hans krop kunne vel ikke holde til den totur, ånden udsatte ham for” Sagde han. Taylor sank tilbage i sin stol med tomme øjne.

Han følte han havde fået slasket sin søsters dødsdom lige i ansigtet.

”Hør knægt, ingen var sikker på det der skete. Drengen blev bare fundet død i sin seng en morgen” Sagde manden henvendt til Taylor.

”Jeg siger ikke at det samme vil ske for din søster” Tilføjede han. ”Og hvordan ved du så det?” Vrissede Taylor vredt, hvilket fik mig til at sende ham et advarende blik.

”Det ved jeg heller ikke, men ikke alle ånder er ens” Svarede han. Jeg tænkte straks på det ånden havde sagt med at han ønskede Mellow død.

”Hvad synes du vi skal gøre?” Sukkede jeg. ”I skal vise den satans ånd hvem der bestemmer” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...