The Exorcist

Mellow som alt i alt har været normal hele sit liv, for sit liv vendt op og ned, den aften en veninde lokker hende til at spille et farligt spil.
Et spil der endte med at overtage hendes liv.
~ Denne novelle er med i Halloween konkurrencen og er mulighed 1 ~ Glædelig Halloween

30Likes
85Kommentarer
1406Visninger
AA

9. "Er han død?"

Ryans P.O.V

Jeg klemte mine hænder hårdt fat i rattet, da jeg så Taylor forlade huset. Jeg havde aldrig før overvåget nogen, men her sad jeg i ly af mørket i min bil og holdte øje med huset foran mig.

Jeg vidste at Taylor og Mellow Tanner boede her og jeg vidste at det var her min såkaldte ekskæreste brugte alt sin tid.

Min krop sitrede af jalousi og vrede. Jeg kunne ikke forstå at hun kunne gå bag min ryg på den måde og have en affære med Taylor.

En høj brummen startede idet Taylor satte sig op på sin motorcykel og trillede ud af garagen. Jeg fulgte ham med øjende til han var væk og hev min taske frem fra bagsæderne.

Jeg trak et langt ko ben frem og listede mig ud af bilen og over mod huset. Egentlig vidste jeg ikke hvad jeg havde gang i, men vreden i mig havde brug for at komme ud.

Han havde ødelagt Valerie og mit forhold, så nu ville jeg ødelægge noget af hans.

Forældrene var ikke hjemme og Mellow havde jeg ikke set i flere uger, så jeg følte mig sikker, da jeg brækkede døren op med ko benet.

Huset indenfor var rodet og mørkt, det var tydeligt at en teenager var alene hjemme.

Jeg havde aldrig før været i huset, så jeg vidste ikke hvor jeg skulle gå hen. Det første rum jeg åbnede døren til var bare et badeværelse, men værelset vedsiden af lignede det jeg ledte efter.

I rummet hang der plakater af bands og foran fjernsynet stod der en Xbox. Det kunne umuligt være andre end Taylor der havde værelse her.

Jeg smilede grumt og gik hen mod fjernsynet. Jeg løftede ko benet uden besvær og hamrede det lige ind i fjernsynet, så glasset gik i stykker.  Xbox én blev også slået til ukendeligheder.

Selvom det føltes godt at smadre de ting, så følte jeg mig latterlig. Det føltes latterligt at slå disse ting i stykker.

Jeg rev hans cd samling ned fra reolen og trampede hårdt på dem. Hans pude og madras flåede jeg i stykker med den lommekniv jeg havde i lommen og hans væg fik utallige slag fra ko benet.

Min puls var noget helt op og jeg følte mig udmattet. Jeg kiggede rundt i rummet imens jeg hev efter vejret. Det lignede en krigszone, ikke længere et normalt værelse.

Jeg følte mig tilfreds over resultatet og besluttede mig for at gå, før Taylor kom tilbage. Men før jeg overhovedet havde taget det første skridt, fik jeg øje på en af Valeries T-shirts på gulvet.

Mit hjerte begyndte hurtigt at hamre voldsomt og vreden spredte sig igen rundt i min krop.

Hele min krop sitrede og jeg brølede vredt. Jeg stormede ud af værelset og slog til alle de ting jeg mødte på min vej.

Min massakre gik videre i køkkenet og bagefter stuen. Den ene ting blev smadret efter den anden og der lå glas næsten over det hele.

Jeg brølede og smed ko benet fra mig. Jeg sank ned på knæ og kiggede rundt. Alt det her ville blive opdaget lige så snart Taylor kom hjem. Han ville ringe til politiet og de vil komme og undersøge stedet efter dna.

Jeg ville komme i fængsel i meget lang tid.

Taylor ville vinde og det ville jeg ikke tillade. Jeg rodede i min jakkelomme og fandt en lighter frem. Jeg blev næsten bange for mig selv over at se denne voldsomme side af mig.

Jeg tændte den og smed den i sofaen, hvor små flammer hurtigt blev til store. Hele huset ville brænde ned og ingen ville vide det var mig.

I køkkenet fandt jeg en flaske klorin under vasken. Jeg havde før hørt at klorin var godt til at fjerne fingeraftryk med. Faktisk havde jeg set det i en tv serie, men måske kunne det bruges.

Jeg hældte klorinen på gulvet rundt i huset, så der hang en tung lugt af det. Ilden havde spredt sig fra sofaerne til gardinerne og jeg vidste at det var på tide at jeg kom ud herfra.

Jeg samlede ko benet op fra gulvet og vendte mig rundt. Det gav et spjæt i mig, da jeg fik øje på pigen i døråbningen. Hun stod og kiggede ned i gulvet. Det lange hår dækkede det meste af hendes ansigt og kjolen hun havde på, var helt ødelagt.

Selvom hun havde bloduspringninger over det hele og hendes ansigt var dækket, men jeg genkendte hende alligevel.

”Mellow?” Spurgte jeg. Hun svarede ikke, kun en lav knurren forlod hendes mund.

Hele min krop begyndte at sitre af uro. Nu var jeg blevet opdaget, Mellow kunne blive brugt som vidne. Jeg klemte ko benet hårdt i mine hænder, imens jeg tænkte på en løsning.

”Der sker dig ikke noget, hvis du ikke siger det var mig” Mumlede jeg og prøvede at lyde hård. Jeg løj, jeg kunne aldrig finde på at slå en pige, men jeg følte jeg var nødt til at true hende.

”Hvis du bare siger at du glemte at slukke nogle stearinlys. Jeg krummer ikke et hår på dit hoved, hvis du bare gør hvad jeg siger” Kommanderede jeg.

Hun svarede mig ikke og selvom jeg var fuld af uro indeni, kunne jeg dog mærke irritationen sprede sig. Hun provokerede mig ved ikke at svarer mig eller i det mindste kigge op på mig.

”Mellow, hører du efter!?” Sagde jeg med hævet stemme. Hendes lydløshed fik vreden frem i mig og jeg gik truende frem mod hende.

”Hør for helvede hv-” Jeg blev afbrudt af nogle hvide øjne der kiggede op på mig med et højt skrig. Jeg gispede og skyndte mig at bakke tilbage.

Pludselig huskede jeg hvad Valerie havde snakket om på restauranten.  Mellow var besat.

”Jeg kan mærke din skyldige sjæl” Hvæsede den. ”Du skal dø” Jeg skreg højt som en pige og slog ud efter bæstet med ko benet. Jeg ramte ikke nogle af gangene. Bæstet var hurtig som en kat og før jeg vidste af det, havde den placeret hænderne om min hals og væltet mig ned på jorden.

Jeg prøvede forgæves at slå efter den, imens jeg kæmpede for at få vejret. Den klemte hårdt og smerterne spredte sig overalt i min krop.

”Du kommer til at brænde ned sammen med det her forbandede hus, din satan” Den slog et grin og stirrede ind i mine øjne, før alt følelsen forsvandt fra min krop.

Pludselig sortnede alt.

Valeries P.O.V

Taylor og jeg var begge mundlamme, da vi steg af motorcykelen og så det brændende hus foran os. Taylor råbte efter Mellow igennem døren og vendte sig mod mig med våde øjne.

”Hvad gør vi? Valerie hvad fanden gør vi lige!?” Udbrød han og fægtede med armene. Man kunne ikke se andet end flammer igennem vinduerne. Hvad var der dog sket?

”Er i okay?” Råbte en mand bag os som kom løbende over fra nabohuset af. Han stirrede chokeret på huset og så på os.

”Vi har det fint, kan du ikke ringe efter brænd væsenet?” Spurgte jeg. ”Jo selvfølgelig” Sagde han og stod allerede med sin telefon klar.

Taylor sank på knæ foran døren imens han råbte efter Mellow. Han var angst for at have mistet sin søster.

Jeg stillede mig ved hans side og lagde en hånd på hans ene skulder. Jeg fik hurtigt en ide og gik om i baghaven. Ind igennem vinduerne kunne jeg se at der ikke var ild på Mellows og Taylors værelse.

Jeg åndede lettet ud og råbte på Taylor. ”Taylor skynd dig!” Råbte jeg og pegede på vinduet i det han kom løbende. Han forstod hurtigt hvad jeg mente og samlede en sten om fra jorden og kastede den mod vinduet.

Det sprækkede og med et spark fra mine støvler, lykkedes det os at knuse vinduet helt. Vi kravlede begge ind på det mørke værelse.

”Shit!” Udbrød Taylor. ”Hvad er der?” Spurgte jeg hurtigt. Han pegede på sengen hvor bæstet ikke længere var spændt fast i. Vi kunne ikke få øje på den andre steder i værelset og utrygheden spredte sig i hele min krop.

Jeg huskede tydeligt hvad der skete sidste nat, hvor den overraskede os i døråbningen.

Vi hostede begge, da røgen efterhånden kom ind i værelset.  ”Valerie, forsigtig hun kan være hvor som helst” Taylor greb fat i min overarm, for at virke beskyttende.

Jeg nikkede. ”Lad os finde hende” Sagde jeg. Vi kæmpede os igennem røgen ud fra værelset. Røgen kløede i min hals og fik sløvheden til at overtage min krop.

Jeg vaklede usikkert ud i stuen, hvor jeg pludselig faldt. Taylor stod stivnet, men før jeg kunne nå at spørge om hvad der var galt, fik jeg øje på Ryan liggende vedsiden af mig.

Jeg kom på benene med et skrig. Ryan var død, som i stendød. Hans udspillede øjne var tørre og røde.

”Nej, nej, nej!” Skreg jeg og satte mig ned på knæ vedsiden af ham. Jeg klappede ham på kinderne og satte to fingre på hans pulsårer. Men der var ingen puls og han vågnede ikke.

”Han er død, Taylor han er død!” Græd jeg. Taylor satte vedsiden af mig og lagde sine arme omkring mig. Han vuggede mig som jeg var et barn i hans arme og tyssede på mig.

”Det skal nok gå. Det er jeg ked af, det er jeg virkelig” Hviskede han mod mit øre. Jeg hulkede højt og rystede på hovedet. Det var min skyld Ryan var død. Havde det ikke været for mig, havde han aldrig sneget sig ind i huset.

”Taylor! Mellow!” Skreg en stemme højt udefra. Fire skikkelser dukkede op foran stuevinduet. Taylors far smadrede en havestol mod vinduet, så glaskårene spredte sig på gulvet omkring os.

”Skynd jer ud!” Råbte han far. ”Taylor, hvor er Mellow!” Kom det fra hans mor som var helt ude af den.

Bag hende stod præsten og en anden ukendt mand. Det var formentlig den mand de havde hentet hele vejen fra Italien.

”Jeg ved det ikke” Svarede Taylor. Han hjalp mig på benene og hjalp mig med at komme ud af vinduet. Jeg gjorde plads så han kunne komme ud, men det gjorde han ikke, han forsatte længere en i huset.

”Kom ud derfra knægt, du slår dig selv ihjel derinde” Råbte hans far til ham. ”Jeg er nødt til at finde Mellow” Svarede Taylor og forsatte uden at være det meste bange for ilden.

Jeg begyndte at kravle ind igen og landede hårdt på stuegulvet. ”Valerie, blev nu her ude” Sagde Taylors far i samme toneleje som han havde snakket til Taylor.

Jeg kravlede forsigtigt hen af gulvet og greb fat i Ryan arme. Jeg var nødt til at rede ham også selvom han var død. Jeg kunne ikke lade ilden æde ham op.

Jeg trak ham hen af gulvet mod vinduet. ”Gider du tage fat?” Spurgte jeg faren. Han nikkede og hjalp med at få liget ud af vinduet.

”Er han død?” Råbte Taylors mor og lignede en der kunne besvime. Et par arme snoede sig omkring mig og jeg var ikke lang tid om at finde ud af det ikke var Taylor.

”TAYLOR!” Skreg jeg af mine lungers fulde kræft. Jeg blev trukket hen mod ilden imens bæstet grinte en uhyggelig latter.

Jeg landede igen på gulvet, da Taylor skubbede til bæstet. Glasskårene borede sig igennem mine hænder og blodet løb langsomt.

Jeg blev hjulpet på benene af den ukendte mand fra før, som pludselig havde bevæget sig en i stuen sammen med præsten.

Taylor holdte bæstet fast, så præsterne kunne ligge hænderne på hendes hoved. De bad hurtigt og utydeligt, men uanset hvad de fablede om, så virkede det.

Bæstet stoppede med at kæmpe imod, imens Mellows naturlige brune øjne blev mere og mere tydelige. Bæstet kastede en klam hvid væske ud og faldt om på gulvet.

”Er hun okay?” Spurgte jeg. Taylor mærkede hendes puls og nikkede. ”Så var det det? Er Mellow tilbage?” Spurgte Taylors far.

”Hendes sjæl er stærk, hun lod aldrig ånden overtage helt” Sagde den ukendte mand. Byens lokale præst hævede et kors over hende.

”Jeres datter er tilbage” Sagde han.



Undskyld, det har taget mig så lang tid at skrive sidste kapitel, men jeg havde virkelig svært ved at komme igang. Nå, men Mellow er tilbage og alt er godt. Eller er det? 
Jeg håber i har nydt novellen og tusind, tusind tak for alle favoritlister, likes og kommentarer. 
Jeg var blandt de fem vinderere og  det var bare så fedt. Husk at tjekke epilogen ud. 

 

The Only Way Is Up! ♫ x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...