The Exorcist

Mellow som alt i alt har været normal hele sit liv, for sit liv vendt op og ned, den aften en veninde lokker hende til at spille et farligt spil.
Et spil der endte med at overtage hendes liv.
~ Denne novelle er med i Halloween konkurrencen og er mulighed 1 ~ Glædelig Halloween

30Likes
85Kommentarer
1395Visninger
AA

4. "Er du sikker på at du har lyst til at se hende?"

Valeries P.O.V

”Jeg mødte Valerie, da jeg hentede maden. Hun insisterede på at se Mellow” Sagde Taylor, da vi trådte ind i deres køkken, hvor Mellows forældre sad.

De kiggede begge op på mig uden at sige noget. Taylor og Mellows mor havde rødsprængte øjne da hun kiggede op fra sin bog.

”Hej Valerie” Mumlede hun og tørrede sin håndryg mod hendes øjne. Jeg følte mig utrolig uvelkommen, selvom jeg havde været her tusind gange før. Måske var det fordi jeg havde tvunget Taylor til at tage mig med sig hjem.

”Hvordan har Mellow det?” Spurgte jeg. Hendes mor klappede bogen sammen, så jeg kunne læse bogens titel, der stod med gyldne bogstaver. Biblen?

Faren sukkede. ”Hun har det ærligtalt ikke særlig godt. Det er nok bedst hvis du går” Sagde han.

Jeg kiggede på dem alle sammen, som så enige ud. ”Jeg er nødt til at se hende” Stammede jeg. Hendes forældre kiggede på hinanden.

”Er du sikker på at du har lyst til at se hende?” Spurgte hendes far og gav mig et underligt blik, som jeg ikke kunne tyde.

Jeg nikkede hurtigt. ”Ja selvfølgelig” Hendes far rejste sig med et suk og lavede tegn til at jeg skulle følge efter ham. Taylor og hans mor kiggede bekymrede på mig, da jeg kiggede vendte mig om.

Jeg gik videre med løftet bryn og så faren stoppe op foran døren til Mellows værelse. Taylor kom hen vedsiden af mig og nikkede godkendende til hans far, da han lagde hånden på dørhåndtaget.

Han åbnede døren til et koldt værelse, hvor kun en lille lampe ved vinduet var tændt. Jeg trådte forsigtigt ind og kiggede mod sengen, men den var tom.

Jeg kiggede undrende tilbage mod Taylor som stadig stod i døråbningen. Han blik fokuserede på noget bag mig, hvilket fik mig til at vende mig om.

Et uventet syn gik mig i møde, da jeg fik øje på Mellow side i sin natkjole ovenpå hendes tøjskab. Hun sad med ryggen til, så jeg ikke kunne se hendes ansigt. Hendes mørke hår hang filtret ned af hendes ryg.

”Mellow?” Spurgte jeg lavt. Hun reagerede tydeligvist på min stemme, for jeg kunne se hende bevæge sig.

”Jeg hedder ikke Mellow” Knurrede en hæs og ukendt stemme. Jeg gispede overrasket og kiggede tilbage på Taylor og hans far.

”J-jo du gør” Stammede jeg bestemt. Mellows ben svingende ud og kanten på skabet så hun sad med siden til. Hun satte sine hænder på kanten og kastede sig ned på gulvet, hvor hun landede yndefuldt.

”Jeg hedder ikke Mellow!” Gentog stemmen vredt i det hun vendte sig mod mig. Et skrig helt nede fra maven undslap min mund, da de røde øjne mødte mine. Pludselig huskede jeg dem fra aftenen, vi spillede med ånden.

Jeg faldte ind i væggen bag mig, da jeg skyndte mig bagud. Taylor greb fat i min arm og hjalp mig op uden at tage blikket fra de røde øjne der havde overtaget min venindes ansigt.

Pigen foran mig var bestemt ikke Mellow. Det var en dæmon.

”Hvad er du for en?” Hviskede jeg halvkvalt. Den svarede ikke, den blev bare stående og stirrede på os alle tre.

”Svar mig!” Råbte jeg, så Taylor bad mig slappe af. Den hvæsede arrigt, hvilket skræmte mig for vid og sans.

”Jeg hedder James” Hvæste den. ”Skrid ud af min venindes krop, dit fucking uhyre!” Udbrød jeg. Den svarede ikke, men udstødte bare et lille hæst grin, hvilket gjorde mig endnu mere vred.

”Hvad er det du vil. Hvad har du tænkt dig at gøre?” De røde øjne borrede sig dybt ind i mine, da den trådte et skridt frem mod mig.

Det var som om alle følelser der nogensinde havde været i min krop sprang i luften. Alt indeni mig tændte fuldstændig af.

”Hvad med Mellow!? Vil du ikke nok slippe hende fri?” Bad jeg samtidig med en tårer gled ned af min kind.

Den trådte et skridt tilbage og gjorde antræk til at kravle op på skabet igen.

”Hendes sjæl er fri, når hendes krop ligger død og ødelagt på jorden” Svarede den og kravlede op på skabet.
                                                        
                                                ∞


”Slap af Valerie” Mumlede Taylor da han lukkede døren ind til Mellows værelse, så jeg ikke længerer kunne få øje på skabningen ovenpå skabet.

Jeg satte mig med ansigtet i hænderne på familiens sofa. ”Så tror du hun er… Besat?” Taylor lavede en grimasse til det sidste ord.

”Jeg tror ikke, jeg ved det. Det kunne du da også selv hører” Vrissede jeg, hvilket jeg hurtigt indså, var en fejl, da Taylor fornærmet skød et bryn i vejret.

Han hadede at blive nedgjort, det havde jeg lært for mange år siden. Lige fra der vi var små og jeg kritiserede hans supermands løbehjul, når Mellow og jeg legede i haven.

”Undskyld” Sagde jeg uden rigtig at mene det, men jeg vidste vi ikke ville komme langt med skænderier. Vi måtte finde en måde at samarbejde på så vi kunne få den gamle Mellow tilbage. Selvom det lød umuligt, burde der være en løsning.

”Hvad skal vi gøre?” Spurgte han lidt efter med hænderne på hofterne. Jeg masserede let mine tændinger og trak på skulderene.

Min farmor havde ikke specifikt lært mig at kontrollere besættelse, så jeg var ude hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg vidste rent faktisk ingenting om det og det frustrererede mig, så jeg kunne mærke det stikke helt ud i fingerende.

”Jeg ved det ikke, jeg må lige tænke over det” – ”Tænke over det?” Spurgte Taylor forbavset og sendte mig store øjne.

”Det har vi ikke tid til, du hørte selv hvad det bæst sagde, han vil slå Mellow ihjel!” Vrissede han.

Forældrene kom ind i stuen til os og kiggede fra Taylor til mig. ”Dæmp jer lidt” Sagde Mellows far og satte sig i sin lænestol. Moren satte sig vedsiden af mig og hev biblen frem på hendes skød.

”Jeg tror det bedste ville være, hvis vi fik fat på en præst” Sagde hun lavt. Alle kiggede på hende og gjorde sig hurtigt enige.

”Jeg kender en gammel præst der før har haft med eksorcisme at gøre og han vil sikkert gerne hjælpe” Tilføjede hun og åbnede bogen, hvor der på den første side var skrevet en lille autograf af en præst.

”Tror du han kan fjerne den?” Spurgte Taylor skeptisk. Moren trak på skulderende og svarede. ”Jeg ved det ikke, Taylor, men vi må håbe for det bedste”

”Men han er stærk. Måske alt for stærk, de lykkedes ham at besætte hende på to dage” Indskød jeg. Faren lagde ansigtet fortvivlet i hænderne og sank tilbage i sofaen.

”Jeg ved det, men den må også kunne komme ud, når den kan komme ind” Svarede hun.

”Vi må håbe du har ret” Sukkede jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...