The Exorcist

Mellow som alt i alt har været normal hele sit liv, for sit liv vendt op og ned, den aften en veninde lokker hende til at spille et farligt spil.
Et spil der endte med at overtage hendes liv.
~ Denne novelle er med i Halloween konkurrencen og er mulighed 1 ~ Glædelig Halloween

30Likes
85Kommentarer
1392Visninger
AA

3. "Er det ikke Taylor? Mellows storebror?"

Valeries P.O.V

Jeg tastede frustreret Mellows nummer ind igen og satte mobilen til øret. Jeg ventede og begyndte t tælle bippende.

”Det er Mellow telefon, jeg er ikke til stede lige nu. Læg en besked efter bippet, så ringer jeg” Sagde Mellows telefonsvarer. Jeg sukkede og lagde mobilen fra mig.

Jeg havde ikke hørt noget fra Mellow de sidste to dage. Siden den aften var hun ikke til at komme i kontakt med. Hun svarede hverken på mine opkald og sms’er, eller åbnede døren når jeg bankede på.

Morgenen efter alt det der var sket for aftenen inden, havde jeg været nødt til at tage af sted, før Mellow vågnede, fordi jeg havde en aftale med min kæreste, Ryan.

Hun havde været så bleg og kold, da jeg tilfældigt var kommet til at røre hendes kind, da jeg lagde en seddel på hendes hovedpude.

”Banke, banke på?” Jeg kiggede hen mod døren og så en smilende Ryan komme ind. Jeg satte mig op i sengen og tog hans hånd da han kom nærmere.

”Hey, smukke” Sagde han og kyssede min pande. Han satte sig vedsiden af mig på sengen og vendte hovedet på skrå, da han så mit bekymrede ansigt.

”Hvad er der galt?” Spurgte han og nussede mine hænder. Jeg rystede på hovedet. ”Det er bare Mellow, hun har ikke svaret mig i to dage. Jeg er bekymret” Svarede jeg.

Han førte en tot af mit sorte hår om bag øret og lo. ”Val, måske er hun syg eller så har hun bare travlt. Lad være med at bekymre dig” Beroligede han. Jeg smilte let over den måde han havde sagt mit kælenavn.

”Måske har du ret” Mumlede jeg. ”Selvfølgelig har jeg da ret” Grinte han og kyssede mig blidt.

”Men du husker vel hvorfor jeg kom? Vores date?” Spurgte han. Jeg nikkede stille.

”Okay, hvor skal vi hen?” – ”Klokken er spisetid, så lad os finde et hyggeligt sted at spise.” Sagde han og rejste sig op.

”Okay, lad mig lige hente min jakke” Ryan bevægede sig ud i gangen for at tage sko på, mens jeg forsigtigt tog min jakke på. Jeg kiggede på mobilen og før jeg nåede at tænke mig mere om, tog jeg den og ringede Mellow op igen.

”Hallo? Valerie er det dig? ”Spurgte en genkendelig stemme, som til min store ærgrelse ikke var Mellows, men hendes brors.

”Taylor, kan jeg ikke lige tale med Mellow?” Spurgte jeg. Jeg hørte ham sukke, samtidig med en hæslig larm i baggrunden.  

”Hun har det ikke så godt. Hun sover lige nu” Mumlede han, men larmen i baggrunden overbeviste mig om noget andet. ”Hvad er der sket? Hvad fejler hun?” Spurgte jeg igen.

”Hør, jeg ved det ikke. Hun er bare ikke… sig selv, okay?” Taylors stemme gik fra at lyde træt, til at lyde utrolig vred.

”Taylor, hør li- ” – ” Det er nok bedst hvis du lader være med at ringe lige foreløbigt, Mellow har brug for at komme sig” Sagde han som det sidste, før han lagde på. Jeg stønnede irriteret.

”Er du klar?” Spurgte Ryan ude fra gangen af. ”Ja, jeg kommer nu” Svarede jeg og lagde min mobil i lommen. Jeg gik Ryan i møde med et påtvunget smil, af bekymring og mumlede let tak, da han åbnede døren for mig.
                                                                              
”Så jeg fortalte Stefan, at jeg vil tage dig med til hans fest og han sagde det var helt okay” Plaprede Ryan imens han dyppede sine pomfritter i ketchup.

”Fedt” Jeg nikkede og prøvede at lyde interesseret, men alle mine tanker lå på Mellow. Hvad havde Taylor ment med at hun ikke var sig selv? Og hvad fejlede hun?

Jeg pillede en klump brød af burgerbollen jeg sad med og spiste det tavst, imens jeg kiggede ud af vinduet.

Ryan havde åbenbart sagt noget i mellemtiden, da jeg opdagede han sad og kiggede spørgende på mig. ”Undskyld, hvad sagde du?” Spurgte jeg.

”Jeg sagde bare at festen er nu på fredag, kan du der?” – ”Eh, det tror jeg da” Mumlede jeg. Regnen begyndte at slå hårdt mod ruden vedsiden af mig. Der var mørkt udenfor og det eneste man kunne se var silhuetter af bilerne på parkeringspladsen og burgerrestaurantens store gule skilt.

”Hey, er du okay?” Spurgte han og lagde sin mad fra sig. Jeg vendte mig langsomt mod ham og nikkede. Han løftede et bryn.

”Jeg har det fint, jeg er bare træt” Svarede jeg. Okay, jeg løj. Men hvordan skulle jeg fortælle ham jeg frygtede der var noget alvorligt galt med min veninde, uden han ville synes det var underligt.

Han spiste langsomt videre, imens han kiggede rundt på i burgerrestauranten.

”Er det ikke Taylor? Mellows storebror?” Spurgte han, da han kiggede modindgangen. Jeg vendte mig hurtigt om og rigtig nok stod Taylor der i sin sædvanlige sorte bad ass agtige læderjakke.

Jeg rejste mig hurtigt op. ”Lige et øjeblik” Mumlede jeg og skyndte mig hen mod Taylor som tog imod en pose med take away ved kassen.

”Taylor?” Udbrød jeg og lagde en hånd på hans skulder. Han vendte sig om mod mig med hårde øjne. ”Hvad vil du Valerie?” Spurgte han arrigt.

”Hvad i alverden forgår der?” Min stemme var høj, så et ældre par ved det nærmeste bord, vendte sig om mod os.

”Hvad fejler hun og hvorfor prøver du at holde mig væk fra hende?” Halvråbte jeg, hvilket kun tiltrak endnu mere opmærksomhed.

”Hey, hvad sker der her?” Spurgte Ryan som stillede sig ved min side og kiggede underligt fra mig til Taylor.

Taylor kiggede på mig og rystede på hovedet. ”Ikke noget, jeg var alligevel ved at gå” Mumlede han hæst.

Han trådte et skridt tilbage, hvilket fik mig til at rive fat i ærmet på hans jakke.

”Nej du var ej, svar mig nu” Taylor slog min hånd væk, ikke hårdt, men tydeligt nok til at Ryan trådte truende frem mod ham.

”Hvad fanden har du gang i?” Udbrød Ryan. ”Slap lige af Ryan”-”Du rør ikke min kæreste!” Hvæste Ryan. Jeg greb fat i hans hånd og rev ham tilbage vedsiden af mig.

”I slapper begge to af nu! Taylor please svar mig nu på hvad jeg spørger dig om” Sagde jeg.

”Burde du næsten ikke vide det bedre end mig? Det er dig der tvang Mellow til at spille med det åndsvage bræt! Det har gjort hende fuldstændig skør!” Råbte han.

Jeg mærkede mit hjerte begyndte at slå hårdere. ”Hvad mener du med det?” Spurgte jeg. Jeg huskede hurtigt Mellows skrig og hvide ansigt, da lyset slukkede den aften.

Hvad i alverden skete der i mørket? Hvad var det for en smerte hun havde snakket om?

”Jeg ved det ikke, men der er noget galt. Hun er arrig og voldig. Hendes hud er helt ødelagt, hvilket hendes stemme også er” Mumlede han halvkvalt, imens nogle tårer gjorde sig tydelige i hans øjne.

Han tørrede dem hurtigt væk i frygt for nogle vil se dem. ”Det er ikke min søster Mellow der kigger på mig igennem de øjne. J-jeg ved virkelig ikke h-hvad der er galt med hende” Stammede han.

Jeg kiggede hurtigt på Ryan og så tilbage på Taylor. ”Siger du at du tror hun er besat?” Spurgte jeg toneløst.

”Det er dig der er eksperten indenfor alt det der” Sagde han. Han havde jo egentlig ret. Min farmor havde lært mig det hele om den åndelige verden, da jeg var mindre. Hun havde lært mig at håndtere det.

”Okay, vent lige et øjeblik. Valerie, er det overhovedet muligt?” Spurgte Ryan. Taylor kiggede afventende på mig, imens jeg mærkede kulden sprede sig indeni.

”Ja, det er jeg bange for” Hviskede jeg og mærkede tårerne stikke i mine øjne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...