Try To Change My Past •♥• - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der når LaCrystal Johnson som er 17 år. begynder på en ny skole for 7'ende gang? Efter at have mistet sine forældre og sin lillesøster. Efter alt det mobning hun har været igennem. Hvordan klarer hun sig. Åbner hun sig op? Finder hun kærligheden? får hun nye bekendtskaber? Får hun endelig en rigtig ven? Find ud af det når LaCrystal begynder sit nye liv for 7'ende gang på "Oxford High School"

18Likes
12Kommentarer
1182Visninger
AA

1. Prolog •♥•

Jeg gik ned af gaden med tårnene strømmende ned af kinderne. Jeg tog min dejlige lune luffe af og mærkede straks den kolde, men skønne vinter kulde mod min rystende hånd. Jeg tørrede stille mine tårer væk.

 

Hvorfor skulle jeg altid være offeret? Hvorfor var der i det hele taget nogle som skulle behandles så skamfuldt og dårligt? Men af alle de seks skoler jeg havde gået på var det altid mig, der blev offeret.

 

Det at blive skubbet, sparket, slået, spyttet, ydmygede, grint og pint af. Bare fordi man ikke ligner alle andre. Bare man er lidt anderledes. Hvis du ikke er lyshåret eller mørkhåret, men måske som mig. Rødhåret. Hvis du står ved dine meninger, ligegyldigt hvad folk tænker. Kan det let ende uretfærdigt.

 

Heldigvis var det, den sidste dag på min dagværende skole. Jeg skulle flytte igen, men denne gang var det noget andet. håbede jeg. Jeg nærmede mig huset. Jeg så min mosters gule bil ude i indkørslen. Et lille stik i mit allerede ødelagte hjerte. Blev lidt voldsommere da jeg trådte ind. Her føltes så tomt og koldt. Så utænkeligt. For hver gang jeg trådte ind her følte jeg mig tryk, som om ingen kunne gøre mig mere skade, men ikke mere. Alt var væk. Undtagen alle flyttekasserne med mine forældres og lillesøsters ting stod henne i et hjørne. Som mig og min moster havde brugt timer på at gå igennem, med tårer og sorg. Ja jeg havde mistet dem. Dem som betød alt for mig. De var der altid til at bakke mig op når det var værst. De kunne få den lyse side frem i mig, når djævlen havde besat sig dybt inde i mit bryst. De kunne få mit smil frem som ingen så. Det var dem der holdte mig i live. Det var dem der fik mit herte til at slå. Det var dem der gav mig livet.

 

Jeg hjalp min moster med de sidste par flytte kasser ud på hendes trailer. Vi lagde en grøn pressening over flyttekasserne og spændte den godt fast. Jeg gik ind af have lågen, med mine nøgler i den højre hånd. Jeg kiggede op i himlen, grå og kold. Ligesom den dag vi flyttede ind. Jeg kiggede ned igen. Jeg stod lidt og beundrede den hvide dør. Jeg stak nøglen i nøglehullet, som var belagt med guld. Jeg drejede den stille til høje og hørte det velkendte klik. Jeg trak den stille ud. Det sidste jeg gjorde var at lade min hånd glider over det guldbelagte dørhåndtag. I det samme da jeg trådte ned fra det sidste trappetrin på verandaen begyndte det at regne.

 

Jeg løb ind i bilen til min moster som ventede på mig. Jeg kiggede for sidste gang på huset. "Er du sikker på du er klar til det her Crystal?" Spurgte hun søgende efter svar. Jeg nikkede svagt og gav hende et lille smil. Jeg måtte begynde på en frisk.

 

________________________________________

•♥•

Hej alle fantastisk mennesker!

Jeg håber i vil følge denne movella, det ville betyder virkelig meget for mig.

Da det er den første "seriøse" jeg vil prøve at lave.

-Hvad syntes i ellers indtil videre?

-Men ellers tusind tak! :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...