Try To Change My Past •♥• - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der når LaCrystal Johnson som er 17 år. begynder på en ny skole for 7'ende gang? Efter at have mistet sine forældre og sin lillesøster. Efter alt det mobning hun har været igennem. Hvordan klarer hun sig. Åbner hun sig op? Finder hun kærligheden? får hun nye bekendtskaber? Får hun endelig en rigtig ven? Find ud af det når LaCrystal begynder sit nye liv for 7'ende gang på "Oxford High School"

18Likes
12Kommentarer
1113Visninger
AA

6. Kapitel 4

 

 


 

Jeg trak Crystal ind i et kæmpe bjørne kram. Hvordan kunne hun dog gå og holde på alt det? Jeg hørte små hulk. "Shhh.. så, så.... Det skal nok gå." hviskede jeg og strøg min hånd op og ned af hendes ryg. Lige fra da vi gik ind af døren til hendes værelse, kunne jeg se hun havde svært ved at holde sine tårer tilbage. Jeg trak mig fra hende, for at kigge over på hendes nat bord. Jeg tog fat om en ramme med et billede af fire personer, som stod og var glade foran Big Ben. Jeg kunne næsten ikke genkende Crystal, men det var hende! "Er det dem?" Spurgte jeg og lage det i mit skød. Hun nikkede anerkende og smilede lidt. "Hvor lang tid siden er det, altså at de døde?" Spurgte jeg og kiggede på hendes røde øjne. "Knap en måned." Sagde hun stille og kiggede på billede igen. "Det er jeg ked af." Sagde jeg og trak hende igen ind i et kram. Hvordan kunne denne dejlige pige dog være så stærk? Det var helt utroligt. Efter en times tid, hvor vi havde snakket om en hel masse ting, vidste jeg at der var meget mere. En banken lød på døren og Tine, som jeg havde snakket en del med i Timeline stak hoved ind. "Vil i have noget at spise?" Spurgte hun og sendte et varmt og kærligt smil. Det måtte være hårdt at miste sin søster, og sammentidig tage en teenager til sig. Ikke bare en teenager, men en teenager som havde mistet alt hun holdte af. Jeg kiggede på Crystal som nikkede anerkendende, da hun vist ikke var klar til at sige noget, takkede jeg ja, for os begge to.

 

Vi sad i stuen og hyggede efter en dejlig middag, vi så et eller andet reality program. "Jeg forstår ikke meningen med alle de reality programmer." Sagde jeg og kastede et blik på Crystal som sad med sin te i hånden. "det er nok for at få noget underholdning." Indskød Tine. "Det er ikke ligefrem underholdene." Brød Crystal ind og viftede lidt med hånden som nok havde fået det lidt for varm, af at holde om den varme tekop. Hvis de virkelig vil lave et underholdene og spændene reality program, burde de indfører The Hunger Games." Fortsatte hun og tog en tår af sin tekop. "Det ville jeg ikke nyde noget af." Sagde jeg og pustede et vildfarende hår tot væk fra mit ansigt. "Det kunne være underholdene." Sagde hun og kiggede fortsat på tv'et. "Så længe du ikke selv er med." sagde Tine med et let smil og rejste sig for at gå ud i køkkenet. "Så længe jeg ikke selv er med."  Konstaterede Crystal og gnubbede sine øjne. "Klokken er også ved at blive mange." Sagde jeg og kiggede på uret. "Hvordan kommer du hjem?" Spurgte Tine ude fra køkkenet. "Går, vil jeg tro. Der er kun et par kilometer." Sagde jeg og gik ud af stuen med Crystal lige i hælene. "Er du sikker? Jeg kan godt kører dig hjem hvis det er." Sagde Tine og tørrede et eller andet væk fra køkkenbordet. "Jeg følger hende hjem Tine, jeg trænger alligevel til noget frisk luft." Kom det fra Crystal som allerede havde været ude at tage sko på. "Okay så." Sagde Tine og smilte bredt.

 

"Såee.. Har du et lille crush på Niall?" Spurgte Crystal i en drillende tone, hvilket kom en smugle bag på mig. Jeg kunne mærke mine kinder blusse op og sørgede for at kigge ned i jorden, hvor vi gik. "Kom nu, fortæl." Sagde hun blidt og prikkede til mig med sin albue. "Måske en lille smugle." Mumlede jeg og fast holdte mit blik på joden. Selvfølgelig havde jeg et lille crush på Niall, han var en rigtig sød og rar fyr, og ikke júst grim. "Mhmm.. Det tænkte jeg nok." Sagde hun med en sikker stemme.

 

"Du klarer den herfra?" Spurgte jeg da vi stod foran min hoveddør. "Ja selvfølgelig." Sagde hun og rettede på sit halstørklæde. Jeg trak hende ind i et kram. "Det har været hyggeligt." Sagde jeg og trak mig atter væk fra hende. Et svagt men oprigtigt smil gled over hendes læber. "Ja, det har det." Sagde hun, jeg kunne se i hendes blå dybe øjne at hun ikke var vand til afskeder dom disse. Døren bag mig gik op og ud kom min mor. "Hej." Sagde hun og trådte ud for at give Crystal hånden. "Hej, Crystal." Præsenterede hun sig og gav min mor hånden. "Hyggeligt at møde dig, jeg er Mandys mor, Annie." Sagde hun og kiggede kort over på mig. "Iligemåde." Sagde Crystal "Jeg må hellere se at komme hjemad inden det bliver forsent." Sagde hun og nikkede mod vejen. "Vi ses." Sagde mig og min mor og kiggede på den udadtil glade pige, men inderst inde den meget forskræmte og utvivlsomme pige. "Vi ses." Sagde hun og forsvandt ud i mørket. 

 

•♥•

Hej alle sammen.

Det er utrolig lang tid siden jeg har lagt noget ud på denne movella. Men jeg er så småt ved at begynde på den igen og håber nu i vil læse med!

 

Kom gere med kommentarer

Husk at like og alt det der! 

:)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...