Try To Change My Past •♥• - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 13 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der når LaCrystal Johnson som er 17 år. begynder på en ny skole for 7'ende gang? Efter at have mistet sine forældre og sin lillesøster. Efter alt det mobning hun har været igennem. Hvordan klarer hun sig. Åbner hun sig op? Finder hun kærligheden? får hun nye bekendtskaber? Får hun endelig en rigtig ven? Find ud af det når LaCrystal begynder sit nye liv for 7'ende gang på "Oxford High School"

18Likes
12Kommentarer
1199Visninger
AA

5. Kapitel 3


Jeg prøvede langsomt at rejse mig op fra den våde dybe vandpyt. Men kom ikke ret langt, før tog hænder lande på mit bryst og skubbede mig tilbage. Jeg mistede pusten og besluttede mig for at blive liggende. Jeg mærkede flere spark på ryggen og i maven. Jeg tiggede dem om at stoppe, men intet hjalp. Jeg åbnede øjnene og så en enorm vinterstøvle med fuld fart lige imod mig. Der efter blev alting sort.

 

Jeg vågnede med et sæt. Jeg hev efter vejret. Jeg satte mig op og kiggede rundt. Godt, det var bare en drøm. Jeg havde fået min vejrtrækning under kontrol og lagde mig stille tilbage igen. Jeg havde de drømme, så inderligt meget. De mindede mig om alle de ting jeg havde oplevet. Gode som dårlige. Hvorfor kunne min underbevidsthed ikke bare tage en fri dag i ny og næ? Jeg kiggede på uret og så klokken var lidt i syv, så jeg skulle alligevel snart op. Jeg sukkede tungt og rejste mig. Jeg gik ovre til mit spejl, som hang over min mors gamle chatol. Jeg lod mine øjne glide hen over mine fregner. Som var spredt over det hele. Op til mine blå øjne. Og til det værste det røde hår. Jeg havde lært at respektere det, men det undrede mig stadig hvorfor jeg havde rødt hår. For hverken min mor, far eller lillesøster havde. Jeg hadede at tænke på, at det gjorde mig anderledes. Jeg sukkede igen tungt og bukkede mig ned, til den nederste skuffe. For at trække den ud og gribe fat om mine sorte Ray-Ban solbriller. Jeg lagde dem øverst på chatollet for derefter at lede efter noget tøj. Ja det er vinter og jeg tænker på solbriller. Jeg ved det udmærke godt, men efter en nat fyldt med mareridt kan jeg bedst lide at skjule mine ildrøde øjne.

 

Jeg gik hen af  brugstenene på vej over til indgangen. Jeg følte alles blik på mig, men det var nok bare mig. Jeg tog mine hørertelefoner ud og skubbede blidt til døren. Jeg trådte ind i en dejlig varme og gik videre gennem de farverig gange ind til jeg så mit skab. Jeg stak nøglen ind og drejede den og for en gangs skyld åbnede det uden problemer. "Solbriller seriøst Crystal?" Jeg kendte den stemme. Den irske accent og det lav meldte grin. Meget sød kombination! Jeg tog mine fysik bøger ud af skabet og kiggede over på Niall. "Jep, og tro mig du vil ikke vide hvorfor." Sagde jeg og gav ham elevator blikket. Han så nu meget godt ud, men hans hjerte tilhørte en anden. Jeg kunne dog heller ikke se mig og Niall sammen. "Jo hvorfor?" Tiggede han. "Jeg rystede på hoved og sendte ham et smil. "Måske senere." Vi trådte ind i fysik lokalet og satte os foran Zayn og en blond pige jeg ikke havde set før? Jeg kiggede på Niall og han kiggede på mig. Han lagde hoved tættere på mit og hviskede "For det første så er Mandy syg og for det andet, hende den blonde er Perrie Edwards. Zayns flirt." Jeg trak hoved tilbage og kigge overasket på ham. Han kunne jo se lige igennem mig. Hvad hvis han kunne fornemme at jeg var som jeg var. At jeg faktisk var bange, bange for at være så tæt på ham? "Hey rolig, jeg stilte selv en del spørgsmål da jeg begyndte her." Fortalte han og lagde en hånd på min skulder. "Så du har ikke gået her sån.. altid?" "Nej, jeg har boet i Irland indtil starten af sommerferien." "Ohh.. Okay." Nikkede jeg "Hvad med dig?" Jeg nåede heldigvis ikke at svare for i det sammen kom vores lærer ind. "Okay unger, i bliver delt op i hold to og to." Sagde han og skubbede sine briller på plads. "Zayn og Perrie, Liam og Jayla, Kayla og Niall, Louis og Mandy." Jeg hørte Niall sukke. "Ja, Louis?" Lød det fra læreren. "Mandy er her ikke i dag." Sagde og skævede over til os. "Så begynder du bare selv." Sagde han bestemt og kiggede ned på sin liste igen. "Mara og Martin, Sasha og Simon, Taylor og Tara og til sidst, men ikke mindst Harry og LaCrystal. Hmmm.. Du må være ny." Sagde han og kiggede rundt i klassen, i håb om jeg ville række hånden op. Jeg rakte hånden op, og han nikkede annerkendene. "Miss. Jhonson, tag de solbriller af." "Jamen."- "Ikke noget men." Jeg tog langsom mine solbriller af og undervisningen forsatte. Efter et kvarters tid hvor han havde forklaret hvad vi skulle. Bedte han os om at gå sammen med vores makker. Så jeg var på vej over til Harry. Jeg satte mig på stolen ved siden af ham, og mærkede hans borende blik. "Heey." Lød det muntret fra ham. "Hej." kom det neutralt fra min mund. Imens jeg sørgede for at kigge ned. "Hvad er der med Mandy?" Spurgte jeg, da de jo skulle være sammen i går aftes. "Hun fik det dårligt." Sagde han og begyndte at stille nogle ting frem. "Hvordan dårligt?" Spurgte jeg og kiggede forsigtigt over på ham. "Opkast." Svarede han og kigede mig lige ind i øjnene. Forsent han havde set det. "D-dine øjne de er helt røde." Sagde han stille og rykkede nærmere. Jeg rykkede automatisk lidt tilbage. "Mareridt." forsikrede jeg og kiggede ned. "Var det derfor du havde solbriller på?" "Jep, lige præcis." Sukkede jeg og lænede mig tilbage. Jeg kørte hånden gennem mit røde hår. "Hvordan syntes du ellers Oxford er?" Spurgte han og fangede igen mine øjne. "Udmærke." Sagde jeg og legede med mine tommelfingre. Jeg kiggede på min mobil. Okay der var 10 minutter tilbage af timen. "Hey Crystal, kan jeg ikke få dit nummer?" Spurgte Harry. Mit nummer? Aldrig i mit liv havde en dreng spurgt om mit nummer. Faktisk var det kun familien der havde det. "Je-jeg ved nu ikke Harry." Tøvede jeg. "Hvad skulle der kunne ske ved det?" Spurgte han igen. Jeg sukkede bare og vendte hoved væk fra ham. Der gik flere minutter før han igen spurgte "Kom nu Crystal." Han prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig igen om for at se på ham. Heldigvis ringede klokken. Jeg rejste mig og tog mine ting og gik ovre mod døren.

 

Jeg sad bare og ventede på at klokken ville ringe. For sidste gang i dag. Jeg hørte med det samme klokken bimle, da mr. Flitz sagde sit sidste ord. Lektier. Jeg skyndte mig at pakke mine ting og jeg nærmest løb ud af matematik lokalet.

 

Jeg gik med min enormt tunge taske på fortovet. Jeg kom til en skillevej og vidste faktisk ikke hvilken vej jeg skulle. Jeg sukkede højlydt. Hvorfor var det altid mig? En sort bil rullede op på siden af mig. Jeg kiggede ind i ruden, men kunne intet se. Vinduet rullede stille ned og jeg ventede mig det værste. Indtil jeg så de grønne velkendte øjne. "Hvad med et lift?" Spurgte Harry og smilede. "Altså hvis du ved hvor Timeline ligger." Svarede jeg. Timeline var min mosers ret så kendte modebutik. "Selvfølgelig gør jeg det. Hop ind." Sagde han og viftede med hånden. "Hvis du stopper bilen." Sagde jeg og et lille grin slap ud. Der var en ret så akavet stilhed inde i bilen. "Hvornår er vi der?" Hørte jeg mig selv spørge. "Om et øjeblik." sagde Harry og kiggede over på mig. Jeg nikkede anerkendende. "Hvad skal du så i Timeline?" "Shoppe?" løj jeg og kiggede underlig på ham. "Ja undskyld, hvor er jeg dum" Han rystede på hoved. Jeg kiggede ud af ruden og så de orange blade falde af, en efter en. Harry skulle ikke undskylde! Hvis der overhoved var nogle der skulle sige undskyld til mig. Var det alle de mennesker der havde gjort livet surt for mig. "Du er ikke dum Harry, du tænker dig bare ikke om." Mumlede jeg mod ruden, men så han sagtens kunne hører mig. "Så er vi her." Sagde han og holdte ind på en parkeringsplads. "Mange tak for turen Harry." Sagde jeg og steg ud af bilen. "Det koster noget." Rømmede Harry sig og smilte lumsk. "Hvad mener du?" Spurgte jeg og stak hoved ind af ruden. "Dit nummer." Han smilede kækt. Jeg vendte mig om og begyndte at gå. "Hey Crystal du kan ikke bare gå.. Crystal." Råbte han efter mig. Jeg vinkede til ham og gik ind i Timeline.

 

Jeg havde aldrig været her før. Altså jo, den som ligger i London. Ellers ikke. Jeg elskede den virkelig. Så mange kjoler, bukser, bluser, frakker, smykker osv. Jeg gik over til sektionen med kjoler. Der var virkelig mange. Og forskellige var de også. Jeg tog fat om en bøjle med en virkelig gudyp, fin kjole på. Blå med glimer på. Virkelig fornem galla kjole. Jeg hænger den tilbage på sin plads og i det jeg vender mig om ser jeg en bekendt skikkelse. Jeg gik ovre mod den bekendte skikkelse. "Mandy?" Spurgte jeg og kiggede undrende på hende. Med det samme vendte hun sig om. Ja det var Mandy. Hendes øjne skinnede af tvivl. "Du har det vidst bedre?" Konstaterede jeg og smilte et varmt smil. Hun nikkede. "Det kan du tro jeg har. Altså jeg hørte der var op til 50% rabat så jeg måtte bare her ned." Fortalte hun og flettede sine fingre sammen. "Men vent lige lidt, hvordan kom du ind til byen så hurtigt?" Hun smilte skummelt og løftede det ene øjenbryn. "Jeg fik et lift." Sagde jeg og uskyldigt og kiggede bagud da jeg kunne hører skridt. Åh nej, åh nej. Der gik Tine. Det måtte bare ikke ske. Jeg kiggede straks på Mandy igen. Jeg måtte handle hurtigt. "Så Harry sagde du havde bræk syge." - "Hej Crystal, hvornår er du kommet?". Jeg sukkede stille og vendte mig om væk fra Mandy og men stod nu over for min moster. "Jeg er næsten lige kommet." Sagde jeg og smilte. "Okay, vi spiser ved syv tiden. Hej Mandy du er velkommen til at spise med." Sagde hun og vinkede smilende til Mandy som stadig stod bag mig. "Nå, vi ses tøser." Sagde hun og begyndte at gå igen. Jeg vinkede forsigtigt og lagde min hånd i den anden. Jeg vendte mig Mandy og så hende direkte i øjnene. Jeg var virkelig bange for at fortælle hende det, men på et tidspunkt skulle det jo frem. "Jeg har en hemmelighed."

 

________________________________________

•♥•

Hej alle fantastiske mennesker som tager sig tid til at læse denne movella!

Jeg arbejder hårdt på at finde på også syntes jeg heller ikke mine skrive evner er helt i top.

Så jeg ville blive enormt glad hvis i ville kommentere hvad i syntes er godt og knap så godt!

-Kan i ellers begynde og føle lidt stemning?

-Tak fordi i læser med!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...