Forbandet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Færdig
D. 31. oktober 2009, begår den melankolske og afsporede teenagepige Samantha pludselig selvmord ved at hoppe ud foran et tog. Inden da tegnede hun et fuldstændig virkelighedstro billede af sig selv, som hun så derefter lagde ud på internettet. Billedet bliver hurtigt ekstremt populær, primært grundet mystikken omkring det, og snart begynder rygterne at florere på internettet. At Samanthas fortvivlede sjæl lever videre i hendes internetkendte selvportræt, og at hendes vrede vil ramme alle der kigger på hende i mere end fem minutter. Og da den 16-årige Marlene kommer til at gøre det, kun de færreste tør gøre - at stirre Samantha i øjnene i mere end fem minutter - tager hendes liv en rædselsvækkende drejning... (valgmulighed nr. 1 - skriv en gyser)

45Likes
86Kommentarer
4560Visninger
AA

5. 3

Marlene og Kamilla Berg fulgtes tit hjem fra skole. Selvom de som regel plejede at skilles ved Høje Tåstrup station - Marlene tog som oftest bussen det sidste stykke, imens Kamilla tog toget til Glostrup -, fulgtes de alligevel ad de 800 meter, der var fra gymnasiet og ned til stationen.

Kamilla Berg var nok den person - udover Catrine og Nicolaj - som Marlene snakkede mest med. Om alt, lige fra ubetydeligt smalltalk om tøj og drenge, til hjertesorger, til... Ja, alt stort set. Selvom Marlene dog havde visse ting, hun ikke havde lyst til at fortælle Kamilla. Såsom hendes fars alkoholmisbrug. Kamilla vidste godt, at Marlenes familie var dysfunktionel, og kendte alt til Marlenes hobby om at sidde og få følelserne ud på papir ved at tegne melankolske ansigter med døde, tomme smil - tegninger, der ikke just var ydermere behagelige at betragte. Hun havde vist Marlene, at hun var til at stole på. Hun fortalte intet. Alt, hvad Marlene delte med Kamilla, forblev imellem de to veninder. Selv hvis Kamilla drak sig fuld til diverse fester, kom hemmelighederne aldrig frem. Det havde været beviset nok for Marlene til, at Kamilla var en ægte veninde. En veninde, der var værd at holde på. Men nogen ting, var bare for svære at dele. Nogen ting, gjorde for ondt. Hendes far var en af dem. Det var kun Catrine der vidste det. Ikke engang Nicolaj. Selvom hun måske overvejede på et tidspunkt at fortælle ham det. Han hadede nemlig, hvis nogen holdte hemmeligheder for ham.

"Jeg syntes det er mega hyggeligt, at vi skal køre i tog sammen. Det er sgu ikke hver dag, det sker," udbrød Kamilla. Smøgen glødede mellem hendes fingre, og de grålige røgskyer forlod hendes mund som hun bevægede læberne. Det var endnu en passion, de to piger kunne dele. At ryge. Selvom Marlene primært røg for at dulme nerverne og bevare kontrollen over sig selv, var Kamilla mere en af den slags typer, der i sin tid - som 14-årig - var begyndt at ryge på grund af gruppepres. Fordi "alle de andre gjorde det." Dengang, havde hun ikke været stærk nok til at sige fra. Det var også dengang, hun var begyndt at drikke. Men stadigvæk, så var det en ting, de havde til fælles. Af samme grund røg de altid sammen i pauserne og til diverse fester. Det gjorde det også en del mere selskabeligt. 

Marlene tog et sug af sin cigaret, så spidsen blussede og hendes kinder blev trukket indad. En fin stråle af røg forlod efterfølgende de tilspidsede læber, da hun på ny havde sænket den aflange smøg. De sad begge på træbænken i perronens rygeaflukke - Et firkantet glasbur med to bænke i hver side. Da det var hverdag, var perronen fyldt op af mennesker. Mange i tykke frakker og med pelskraver. At sidde inde i glasburet sammen med sin veninde, isoleret fra en overbefolket platform, gjorde det også en helt del hyggeligere. Herinde var der ikke ligeså trængt og klaustrofobisk. Godt nok hang der en konstant tåge af tobakslugt, som fik det til at rive i lungerne. Men det var Marlene såvel som Kamilla vant til. Så det gjorde dem intet. 

Marlene nikkede, og skrabede sin sko en enkelt gang imod cementet under sig. "Nej, det er det ikke. Men sådan er det når ens kæreste bor inde i byen." Hun tog endnu et sug. 

Kamilla lænede sig tilbage så hendes ryg hvilede imod glasvæggen. Drejede hovedet og tog et kig ud mod de mange mennesker, der fyldte perronen på den anden side, hvormed hun på ny vendte sit fokus imod Marlene. "Sikkert. Men derfor er det sgu stadig hyggeligt. Hvad, øhm, forresten... Hvordan går det egentlig derhjemme? Det er noget tid siden, du har fortalt mig om det. Er det blevet bedre, eller...?"

Marlene rystede på hovedet som hun tog endnu et sug. Herefter svarede hun, som et par røgskyer forlod hendes mund. "Ikke sådan... Ikke sådan rigtig. Det er blevet værrere. Siden Catrine flyttede sammen med kæresten, er alt bare gået af helvedes til."

"Nederen." 

Marlene trak på skulderen som hun på ny stak cigaretten ind i munden. Spidsen glødede rødt som hun tog et par inhaleringer. "Sikkert. Men jeg er vant til det. Det er far, jeg er bekymret for. Jeg er bange for, at han ikke klarer det i længden. Men som sagt, jeg har vænt mig til det, så jeg klarer mig nok." Den pressende knugen i brystet fik hende til øjeblikkeligt at hæve cigaretten og tage endnu et par kraftige sug, så nikotinen atter kunne berolige hendes sind. 

"Ej, men Marlene for fuck sake... Altså, det er sgu da ikke noget man vænner sig til. Og jeg kan se på dig, at det plager dig. Du ryger mere, end du plejer."

Marlene sænkede sin smøg og kiggede sin veninde i øjnene. Fugtede læberne. Forsøgte at smile, som den pressende sviden atter var at mærke bag hendes øjeæbler. "Jeg er da bare stresset? Alle de opgaver er sgu svære at nå når man samtidig også gerne vil til fester og have tid med kæresten. Du ved." Hun blinkede, og stoppede atter cigaretten ind i munden.

"Så siger vi det." Kamilla rystede på hovedet som hun ligeledes hævede sin cigaret og drog et par indsug. 

Marlene havde dog på fornemmelsen, at hendes veninde ikke troede på hende. Kamilla skiftede dog emne.

"Men hvad skal dig og Nicolaj så ellers lave i dag?"

"Altså, først skal vi ud og spise inde på Strøget... Og derefter en tur i biografen og se den der, øhm... Den der To På Flugt. Du ved, den nye disneyfilm."

"Orv. Den så jeg sammen med min lillebror i sidste uge. Den skal I glæde jer til at se. Den er mega genial!"

Marlene rynkede panden som hun på ny, sænkede sin smøg. En røgsky forlod hendes mund da hun svarede sin veninde. "Jeg troede du hadede tegnefilm?" 

"Det gør jeg også. Men To på flugt er en undtagelse. Seriøst, Marlene, du vil elske den! Og når det kommer fra en, der ikke kan li' tegnefilm, så er der sgu noget om snakken." 

En kluklatter forlod Marlenes læber, inden hun gjorde en bevægelse med hovedet. "Tjah. Det kan der vel være noget om." 

"Hvad så bagefter?"

"Så skal vi skøjte på skøjtebanen i Frederiksberg Have. Og derefter skal vi hjem til Nicolaj og hans familie." 

"Hm. Det lyder da ellers som nogen gode fredag aften-planer."

"Hvad med dig, Milla? Skal du noget særligt?" 

Kamilla trak på skulderen. Røgen fra cigaretten mellem hendes fingre, snoede sig i en tynd stråle opad, dansende i luften. "Ikke rigtig. Mine forældre er ude hele aftenen, så jeg skal bare være derhjemme. Passe min lillebror. Jeg gider ikke se Disney Sjov med ham, men måske tager jeg ham med ud på McDonalds. Så slipper jeg for selv at lave maden."

Marlene trak på smilebåndet og kunne ikke lade være med at le ved Kamillas bemærkning. Hendes veninde hadede madlavning. Primært fordi hun bare ikke kunne finde ud af det. Engang, da Marlene var blevet inviteret hjem for at spise sammen med hende, fandt hun hurtigt ud af, at Kamillas evner indenfor madlavning, var håbløst ringe. Det var den dag i dag, stadig et mysterium for hende, hvordan det lykkedes Kamilla at få pandekagedej til delvist at sætte sig fast i loftet, og delvist at blive forvandlet til kul på stegepanden. 

"Det lyder som en god idé. I hvertfald hvis du gerne vil sikre dig, at din lillebror ikke bliver utilfreds."

"Hvad mener du med det?" Kamilla rynkede panden, som hun foregav at være fornærmet. 

Marlene rystede smilende på hovedet. "Ikke noget." Hun tog et kig på det røde S-tog, der holdt og ventede. Spærrede for deres udsyn. "Tror du ikke snart vi skal sætte os ind? Der er ikke så lang tid, før vores tog kører. Det er allerede blevet startet op." 

Kamilla trak på skulderen som hun drejede hovedet til siden. Skulede imod det røde tog, der holdte dér, på den anden side ad glasvæggen. Hun sugede kraftigt ind, så hendes kinder blev indhulede. Lod derefter sine blå øjne fare tilbage til Marlene. "Tjoh, god idé. Her er sgu også ved at være rimelig småkoldt." Med de ord, skoddede hun smøgen fra sig, tværerede den ud på betonen med sin skospids og rejste sig op som hun i samme bevægelse svang sin håndtaske indover skulderen. Marlene fulgte hendes eksempel, tog ligeledes det sidste sug og rejste sig op, hvorpå hun fulgte med sin veninde udenfor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...