Et minde for LIVET!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 11 okt. 2013
  • Status: Igang
Telefonen ringede for tredje gang!
Og han spurgte mig "hvad hedder du?"
"Hvorfor?" spurgte jeg.
"Fordi jeg gerne vil vide, hvem jeg ser på lige nu!"
....... Det var lidt af movellaen.....Læs den hvis du tør!

1Likes
0Kommentarer
365Visninger
AA

1. Farvel mor og far!

Jeg havde lige sagt farvel til mine forældre. Nu var de på vej mod lufthavnen. De havde vundet en tur til Italien, så nu havde jeg to uger alene hjemme.  De spurte om jeg ikke ville babysittes, men nu var jeg altså 15 år, så DET gad jeg ikke! Det ville bare være for barnligt, jeg turde da godt at være alene hjemme om aften!

Jeg fik en sms fra min veninde Kath.

Sms’en: Hey  Zara min <3.

Kommer du ikke over i aften, har huset for mig selv :D

Det lød fedt, så jeg skrev at jeg kom kl. 8. Så havde jeg lige 2 timer til at gøre mig klar.

Klokken var halv 8, så nu måtte jeg til at gå…. Da jeg åbnede døren mødte en slem blæst mig, og mørket var trådt til. ”Skønt” vejr at gå i! =(

Endelig var jeg ved Kath´s hus og var nu klar til at hygge. Jeg ringede på døren, da hun kom og åbnede var hun ikke alene. For bag hende stod to drenge, de ligner nogle der var to-tre år ældre end mig og Zara.    Kath præsenterede mig hurtigt for de to drenge. Den ene havde mørkt hår, og grønne øjne og var et halvt hoved højere end mig, han så nu meget sød ud. Hans navn var Louis. Den anden dreng havde lyst hår, blå øjne, han var så også sindssyg høj, og havde mange bumser. Han hed Chris, jeg synes var lidt skræmmende.

Vi skulle lave mad, og vi skulle deles op i to hold. Og gæt hvem der kom sammen med ”skræmmende” Chris, det gjorder jeg selvfølgelig. Det var Kath der havde bestemt hvem der skulle være sammen.

Efter made legede vi S P eller K…. Og det var ikke så fedt, for Kath og ”søde” Louis snavede, det var Cris der gav dem konsekvensen=(

Efter det sagde jeg, at jeg skulle hjem, så skyndte Chris sig ”selvfølgelig” at sige at HAN også skulle hjem nu. Han sagde han havde travlt, så han havde ikke tid til at følges, og det var HELT fint med mig!

Så jeg tog mig god tid til, at gøre mig klar til at smutte, mest nok fordi jeg håbede, at Louis ville smutte med MIG! Men det var jo selvfølgelig kun en drøm, for det skete selvfølgelig ikke. Så jeg smuttede hjemad.

Jeg kunne se Chris som en skygge foran mig. Vejen drejede forude, og jeg kunne se Chris gå om hjørnet…

Jeg gik et par skridt mere og drejede, så også selv rundt om hjørnet. MEN HOV…. Jeg kunne pludselig ikke se ham mere, han var pist væk. Jeg tænkte han nok var gået igennem skoven, som lå på højre side af mig.

Jeg gik lige så stille videre, da jeg pludselig hørte noget over fra skoven. OG ud af skoven sprang Chris, han vred mine hænder om på min ryg, og skubbede mig op imod et træ! Han holdte mig fast op mod træet, og sagde at hvis skreg, ville jeg komme til at fortryde. Han begyndte at kysse mig, men jeg kæmpede alt hvad jeg kunne for at komme fri! Så gav jeg ham et knæ imellem benene, så han faldt ned på jorden. OG så løb jeg bare alt hvad jeg kunne, Men han gav ikke så let op…

Læs videre når næste kapitel udkommer! Giv gerne nogle kommentar<3

Jeg ved godt at kapitlet var lidt langt, men nu har lært lidt om personerne ;)

Uhyggelig det bliver den længer henne!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...