Wayne Town

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
Min speciale er jo gyser/spænding, men jeg har ikke rigtig fået lavet noget i den genre her på det sidste. Jeg tror ikke jeg har været sådan rigtig i humør til det... MEN NU er jeres ynglings gyser writer på banen igen, med Wayne Town. For dem der har fulgt mig længe, ved i at jeg har skrevet en før. Det bliver den samme historie, bare fortalt anderledes da min måde at skrive på også har ændret sig. Jeg er normalt typen der er virkelig dårlig til at skrive de der tingester som fortæller lidt om historien uden at spoile det hele. Så derfor lader jeg bare vær! Det eneste jeg siger er bare - hvis i er til lidt horror - har i fundet det helt rigtige sted!

6Likes
11Kommentarer
464Visninger
AA

5. The sunday headtrauma

Samantha vågnede og var lige ved at sprænges i luften af hovedpine. Hun prøvede at huske tilbage på dagen før: De var taget i biografen, Daniel havde brændt dem af, de havde set en eller anden gyser film, taget hjem til Samantha - og der stoppede hukommelsen brat. Hun vendte sig om og spærrede med det samme øjnende op. Ved siden af hende lå Nate i bar overkrop, og hun var virkelig bange for hvad hun ville se hvis hun hev dynen en anelse længere ned. Hun hoppede ud af sengen og fik undertøj på. Hun hev et par jeans op over røven og fandt en tank top. Stille listede hun ned i stuen. Det var endnu værre end hun havde regnet med. Kasper, Nathalie og Cloe lå alle sammen på gulvet og sov. Rundt om dem stod der flasker, flasker og flere flasker. Hun kom med det samme i tanke om at det var søndag. FUCK! Hendes forældre ville komme hjem fra deres tur til Daskota (en lille by hvor deres sommerhuse-hytte lå). Jo hurtigere hun kunne få dem ud så hun kunne rydde op - jo bedere.  Hun åbnede et vindue for at lufte ud "Så er det op!" råbte hun og skubbede til de tre næsten bevidstløse mennesker. Hun løb op ovenpå til Nate. Han sad op og gned sine øjne. "Godmorgen... Du ved - du er fantastisk" begyndte han. Samantha smed hans tøj som lå på gulvet foran sengen hen til ham. "Tøj på og UD!" sagde hun surt. Hun skyndte sig ud på toilettet og fik fjernet resterne af gårsdagens makeup. Hun tænkte ikke over det anden gang før hun hoppede ind i bruseren med fuld beklædning og lod det varme vand glide hen over hendes krop. Hun stod i et øjeblik og prøvede virkelig at huske tilbage, men det gav hende bare en endnu værre hovedpine, en den hun havde i forvejen. Pludselig lukkede døren til badeværelset. Samantha tænkte at det nok måtte være Nate som havde opdaget hvor meget damp der kom ind på hendes værelse når man glemte at lukke døren. Alligevel følte hun lidt at det var som om at rummet temperatur lige var faldet ti grader. Det dejlige varme vand føltes pludselig klamt, og hun slukkede bruseren. Mens Samantha stod der og tørrede sin krop følte hun hele tiden at hun så skygger ud af sin øjenkrog, men vær eneste gang hun kiggede til side var der ingenting. Hun åbnede døren ind til hendes værelse, men noget tog hårdt fat i hendes ben, og hun gled på det våde badeværelses gulv. Hun landede med hovedet på fliserne og lyset slukkede.

Samantha rejste sig op og rørte forsigtigt ved hendes baghoved. En knivskarp smerte skar igennem hendes hoved da hendes rystende fingre fandt det blødende sår. Da hun så på hendes bloddækkede hænder skulle hun lige til at brække sig, men hun slugte i stedet for og trådte ind på hendes soveværelse. Det var blevet mørkt udenfor og hun kunne se stjernerne blinke klart på den sorte himmel. Hun åbnede døren ud til trappen og gik stille ned i entréen. Alt lyset var tændt, men hun kunne ikke høre om  nogen var hjemme. "Mor? Far?" prøvede hun, men forgæves. Det var som om hun ikke kunne tale. Hun trådte ind i stuen hvor tv'et kørte med en gammel sort og hvid film. Hun satte sig i sofaen og kiggede ud i luften. Pludselig var det som om hun kunne være et let åndedrag i nakken. "Annikha! Du er den skøreste søster man kan have!" sagde hun smilende og vendte sig om. Nu vidste hun hvad det gik ud på! Hendes søster ville bare prøve at gøre hende bange! Ikke denne gang tænkte hun muntert. Men der var ingen bag ved hende. Hun klemte sine øjne sammen og begyndte at græde. "Du må væk herfra..." lød en slangeagtig hvisken i hendes øre. "Han har vækket dem... De vil komme efter dig... Du må væk! Før aftenen hvor man mindes de døde... Vææææææææææk!" 

Samantha vågnede og var omringet af hvidt. Hun løftede sit hoved, men en bidende smerte borede sig igennem hende. Hun skreg højt og med det sammen styrtede omkring tyve læger ind i lokalet. En mandlig læge stak en nål ind i hendes håndled, og hendes blik blev endnu engang sløret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...