Wayne Town

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
Min speciale er jo gyser/spænding, men jeg har ikke rigtig fået lavet noget i den genre her på det sidste. Jeg tror ikke jeg har været sådan rigtig i humør til det... MEN NU er jeres ynglings gyser writer på banen igen, med Wayne Town. For dem der har fulgt mig længe, ved i at jeg har skrevet en før. Det bliver den samme historie, bare fortalt anderledes da min måde at skrive på også har ændret sig. Jeg er normalt typen der er virkelig dårlig til at skrive de der tingester som fortæller lidt om historien uden at spoile det hele. Så derfor lader jeg bare vær! Det eneste jeg siger er bare - hvis i er til lidt horror - har i fundet det helt rigtige sted!

6Likes
5Kommentarer
514Visninger
AA

2. Another boring day - exept...

Samantha sad og gloede ned i hendes matematik bog og prøvede at få det hele til at give mening - forgæves. Det var derfor hun lettet åndede ud da læren sagde at de kunne få en kort pause. Det ville give Samantha mulighed for lige at tage en snak med hendes lære om opgaven. Da alle havde forladt lokalet rejste hun sig op og skulle lige til at gå over til hendes læres bord, da en dreng kom ind. Bag ved ham var en lidt højere (og ældre) mand. Samantha ville skyde på at han var midt i fyrrene. Sikkert drengens far. Nu tilbage til drengen. Han havde flot kastanje brunt hår, og når man kiggede rigtig godt efter, så havde han også grønne øjne. Han havde et par sorte Adidas bukser på, og en bordeaux farvet T-shirt, som afslørede nogle muskuløse overarme. Man kunne vel godt sige at han var ret lækker. I vert fald set fra en teenagepiges øjne. "Du må være Daniel?" sagde min lære. "Ja det er jeg..." Svarede han genert. "Jeg er din nye klasselære Jeanett. Det bliver rigtig dejligt at få en ny elev i klassen." Sagde hun smilende og gav ham hånden. "Jeg har givet eleverne en kort pause, men de kommer nok tilbage lige om lidt." fortsatte hun. Samantha kunne se at hun tog et hurtigt gik rundt omkring i klassen, og hendes øjne lyste med det samme op da hun så ar Samantha stadig var derinde. "Samantha! Kom her" sagde hun og vinkede Samantha over. "Samantha - Det her er Daniel Monterio. Daniel - Det her er Samantha Minnesota." sagde hun med et kæmpe smil på munden. Samantha og Daniel mumlede hej til hinanden og kiggede derefter på Jeanett igen. Akavet... Tænke Samantha for sig selv. "Samantha kunne du måske vise Daniel rundt, og tage dig af ham her den næste uges tid? Bare indtil han er faldet på plads?" smilede hun ad Samantha. "Ja selvfølgelig..." svarede Samantha hende stille og kiggede hurtigt til siden for at se om Daniel var lige så rød i hovedet som hun sikker var. "Strålende! Mig og hr. Monterio skal lige have en lille snak om skolen og sådan inde på mit kontor, så i sætter jer bare på jeres pladser om en ti minutter okay?" sagde hun og var allerede på vej over mod døren. "Kay..." mumlede Samantha da Jeanett var gået ud med Daniels far i hælende. Der var i hvad der virkede som ALT for lang tid bumstille, men så kom Nate og nogle af hans venner ind. "Samantha! Du kom ikke med u..." sagde han, men stoppede da han så Daniel. "Ny dreng?" spurgte han ud i rummet. "Nate, det her er Daniel... Ja han er ny" sagde hun og smilede. "Fedt nok, Nate" sagde han og gav Daniel hånden. "Jeg holder en halloween fest den 31, og jeg regner allerede med at du kommer." sagde han og smilede skævt til Samantha. "Du er selvfølgelig også inviteret hvis du har lyst til at komme" sagde han og kiggede på Daniel som sad tavs og så på. "Tak" sagde Daniel stille. Igen kom de der akavede tavshed. Heldigvis varede den ikke længe for Samanthas bedste veninde Cloe kom ind i lokalet med rester af vand rundt om munden. "Hva så? Nyt kød?" Hviskede hun i Samanthas øre da hun havde sat sig ved siden af hende. "Spørg ham, om han vil med i centeret. Vi skal have købt kjole til Nate's haloween fest" fortsatte hun. Jeg kiggede hen på Daniel som sad ved siden af mig og kiggede på vinduet. "Hey, vil du med ud og shoppe efter skole? Jeg ved godt det ikke lyder særlig sjovt for en dreng, men tro mig - det er bedere end man skulle tro" sagde jeg hurtigt og fortrød lige med det samme. Han vendte sit hoved mod mig og havde et bredt smil tværet ud i fjæset. "Okay, lad os gøre det"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...