Had & Hævn

Annie forlader sin kæreste til fordel for pigen, Mina, hendes livs nye, helt store kærlighed, men hendes kæreste er voldsomt jaloux anlagt, og han vi have hævn. Han vil ramme Annie igennem Mina, men da hans planer ændre hagler hans had ned over Annie istedet. Annie flygter nu fra alting og slår sig ned i en ubetydelig flække, der kun skiller sig ud på grund af et uhyggelige spøgelseshus.
Dette er mit bidrag til Halloween-konkurencen.
Valgmuglighed 2, billed nr. 2. (Det med træerne)

5Likes
14Kommentarer
593Visninger
AA

6. Kostumet

Bilen stopper ude foran Carlines hus præcis 20.30, sådan som vi har aftalt. Et enkelt dyt på hornet og en smækket dør senere sætter hun sig ind i bilen. Jeg sætter bilen i gear og kursen mod spøgelseshuset. Det er allerede mørkt, og det har det været i et stykke tid nu. Idet vi kører ind i skoven, spørger Carline, om jeg nu er sikker på, at jeg vil være med.

"Selvfølgelig skal jeg være med, Carline. Nu har jeg brugt hele ugen på kostumet, og er du klar over, hvor længe det har taget at sætte mit hår? Jeg tør slet ikke tænke på at skulle tage alle de hårspænder ud igen!"

Og jeg har brugt hele ugen på at få kostumet færdigt. Jeg brugte hele flere timer i går på at sy små, hvide perler på mit kjole liv. Det var et levende helvede, det er sidste gang, jeg laver mit eget kostume. I takt med at vi bevæger os længere ind i skoven, bliver mørket omkring os mere tæt. Selv ikke bilens lygter kan skærer sig igennem natten. Kuldegysninger løber ned af min nakke. Hvem kan vide hvad, eller hvem, der står imellem træerne, når de ikke kan se igennem mørket?

Efter et sving kan man endelig se spøgelseshuset. Da jeg kører op foran huset, bliver jeg vinket om i baghaven. Jeg bliver vinket ned af en lille grusvej, forenden holder der to andre biler parkeret. Med møje og besvær lykkes det mig at komme ud af bildøren uden at rive det store, sorte skørt i stykke. Langsomt bevæger Carline og jeg os tilbage mod huset. Forenden af grusvejen står Maryann og venter på os. Det var hende der vinkede os ned af grusvejen, og så er hun byens eneste advokat. Ja, selv en advokat deltager i halloween. Alle er med til halloween. Da vi kommer hen så hun kan se os, spærre hun øjnene op.

"Hold da kæft, Annie. Du er... virkelig skræmmende."

"Det er også god at se dig, Maryann," hilser jeg.

Småsludrende går vi rundt om huset, Carline har forladt os på vejen. Idet vi drejer om hushjørnet, griber Maryann fat i min arm.

"Vendt lidt," hun ser på mig med et forventningsfuldt blik. "Lad os skræmme Alfred fra vid og sans."

Hun læner sig frem mod mig og hvisker mig i øret, hvad jeg skal gøre.

"Alfred!" Maryann vinker ophidset med armene. "Kom nu! Du skal se, hvad jeg har fundet!"

Langsomt kommer Alfred nærmere. Indtil han til sidst står helt perfekt. Han spørger Maryann, hvad det er, hun vil ham. Lydløst tager jeg et skridt ud fra træerne, og placerer mig lige bagved ham.

"Ikke noget, undskyld jeg afbrød,"  Maryann kigger skamfuldt ned i jorden.

Alfred vender sig om. Hans øjne spiler sig op, og hans krop stivner, da han ser mig. Langsomt rækker jeg en arm ud efter ham.

"Alfreeed, Alfreeed," hvæser jeg ud gennem mine blodige læber. Bevidst trækker jeg hans navn længere, end det er.

Maryann bryder sammen af grin. Det samme gør jeg.

"Annie? Du skal nok skræmme livet af folk i nat. Der skræmte I mig godt nok. Kan i så komme af sted. Optoget er her om.." han kigger på sit ur, "under 20 minutter."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...