Had & Hævn

Annie forlader sin kæreste til fordel for pigen, Mina, hendes livs nye, helt store kærlighed, men hendes kæreste er voldsomt jaloux anlagt, og han vi have hævn. Han vil ramme Annie igennem Mina, men da hans planer ændre hagler hans had ned over Annie istedet. Annie flygter nu fra alting og slår sig ned i en ubetydelig flække, der kun skiller sig ud på grund af et uhyggelige spøgelseshus.
Dette er mit bidrag til Halloween-konkurencen.
Valgmuglighed 2, billed nr. 2. (Det med træerne)

5Likes
14Kommentarer
591Visninger
AA

5. Bekymret

Der er dejligt varmt i Carlines stue. Den røde sofa, jeg sidder på, er virkelig behagelig. Min næse er heldigvis holdt op med at bløde, men hele min krop værker og smerter på grænsen til det uudholdelige. Ude i køkkenet pusler Carline med noget porcelæn. Mine tanker kører i ring, om hvad der er sket. Jeg vil ikke tænke på det, må ikke. Idet samme kommer Carline ind i stuen tæt fulgt af Alfred. Jeg følger Carline med øjnene, hendes vuggende gang, fra side, til side, fra side, til side. Det virker som beroligelsesmiddel på mig, Carlines vuggende gang vugger mig ind i en døs. Hun sætter en bakke te fra sig på stuebordet, og inden hun sætter sig, hælder hun en kop dampende varm te op til mig.

"Hvad skete der, Annie?" hendes bekymrede blik borer sig ind i mig.

Jeg nipper lidt til teen.

"Tror du, jeg kan dække de blå mærker med creme? På den anden side ville de nok fungere meget godt med mit halloweenkostume, tror I ikke? Moske hvis jeg..." begynder eg at plapre.

"Annie, fortæl nu hvad der skete," denne gang er det Alfred, der vil have mig til at snakke.

Jeg møder hans blik, det er lige så bekymret som Carlines.

"Jeg tog af sted fra arbejdet, kørte hen til dig med olien, kørte tilbage mod byen, bilen punkterede..." jeg stopper op.

Hvis min bil er punkteret og står et eller andet sted mellem spøgelseshuset og byen, så skal jeg have den hentet og skiftet dækket ud. Hvor dyrt mon sådan noget er? Jeg må håbe, at jeg har råd til det.

"Annie..."

"Min bil punkterede, så jeg besluttede at gå tilbage til byen også," jeg fortæller dem ikke om ham. "Jeg kan ikke huske mere, ikke før Alfred kom."

Jeg kan ikke fortælle dem om ham, så kommer han tilbage. Han vil slå mig ihjel, hvis jeg siger noget, det sagde han.

Hadet i hans øjne, de øjne jeg engang fandt så smukke, sender kuldegysninger ned langs min rygrad. Men frygten skal ikke holde mig væk fra halloweenoptoget, den sejer vil jeg ikke give ham. Det kan han godt glemme!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...