Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
25525Visninger
AA

16. Uglen Maria

”Nåh, her er du.”

Sagde Hermione forpustet. Hun var vist løbet hele vejen op til ugleriet, hvor jeg stod og aede den lille sorte ugle, som Dumbledore havde købt til mig. Hun var helt vildt nuttet, og jeg havde kaldt hende for Maria.

”Ej, har du fået en ugle?”

Spurgte Hermione, og kiggede på Maria. Maria pludrede begejstret, og skubbede let til Hermiones fremstrakte hånd.

”Hun vil gerne have at du aer hende. Maria er meget kælen.”

Forklarede jeg, og lod min hånd falde.

”Åh, du har kaldt din ugle… Maria.”

Sagde Hermione forsigtigt, og rørte ikke uglen, selvom den meget gerne ville have det. Så jeg strøg hende blidt over fjerene.

”Ja, den minder mig lidt om hende. Maria havde helt sort hår og brune øjne, ligesom uglen.”

Forklarede jeg. Hermione sagde ikke rigtigt noget til det. Hun forstod godt, at jeg savnede Maria.

Jeg havde fået lov til at tale om hvad der var sket, men jeg måtte ikke nævne at Sirius havde været der. Ikke overfor nogen, selvom det egentligt var på grund af ham, at jeg overhovedet var i live. Ellers var jeg nok brændt inde. Men jeg havde heller ikke rigtigt snakket om hvad der var sket. Det var kun Hermione, som vidste at jeg havde mistet Maria i branden. Og det var fordi at hun havde vækket mig fra et mareridt forrige nat. Heldigvis havde Ginny ikke været der. Hun havde fået eftersidning.

”Vi må hellere komme tilbage til opholdstuen, inden at det bliver mørkt. Ellers får vi ballade.”

Forklarede Hermione, så jeg fulgte efter hende ned til opholdsstuen. Jeg blev fortsat stirret på, men igen ignorerede jeg det og smuttede forbi Rons brødre. Tvillingerne Fred og George, som i det mindste ikke stirrede efter mig. De var i gang med et spil troldmandsskak.

”Der var du. Er det virkeligt rigtigt at du skal have undervisning ved Dumbledore hele dagen i morgen?”

Spurgte Ginny nysgerrigt. Jeg nikkede let, og tog min varme kappe af. Den var alt for varm at have på på værelset. Jeg trak min nye tryllestav ud, og straks kiggede Hermione nysgerrigt efter den.

”Sejt, har du allerede fået din tryllestav?”

Spurgte Ginny. Jeg nikkede, og opdagede at Ginny igen havde fået smidt sin eliksirbog på gulvet.

”Accio eliksirbog.”

Sagde jeg, og bogen landede straks blødt i min hånd. Hermione så måbende på mig, da jeg gav Ginny bogen i hænderne.

”Jeg så bare hvad Ginny gjorde sidst.”

Sagde jeg, som om at det var det rene ingenting, hvilket det jo også var. Det var jo ikke særligt svært. Hermione ville sige noget, men stoppede sig selv. Hun rystede på hovedet, og jeg lagde tryllestaven fra mig på natbordet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...