Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24730Visninger
AA

3. Styrtet, men reddet

Det var som om at der blev hevet, revet og flået i mig på samme tid. Jeg følte mig utilpas i min egen krop. Jeg kunne ikke se noget, men det føltes som om at jeg blev kastet rundt. Der lød en form for flup-lyd, og pludseligt føltes alt rigtigt igen. Næsten.

For jeg åbnede øjnene, og opdagede at jeg faldt. Jeg faldt rigtigt hurtigt, og kunne se jorden komme imod mig. Det var koldt, fordi at jeg var så højt oppe. Det rev og flåede i mit tøj, mens at jeg styrtede. Der var en eller anden ovalform, som jeg styrtede imod. Det havde nogle tårne. Og jo tættere jeg kom på, jo lettere havde jeg ved at se detaljerne. Pludseligt kunne jeg nogle personer på jorden, og nogle i luften. De fløj på koste!

Jeg ville ikke have troet mine egne øjne, hvis det ikke var fordi at jeg altså lige var dukket op i den blå luft og nu styrtede mod jorden. Det blæste for meget til at jeg kunne få en lyd ud. Bare jeg nu ikke ramte nogle af dem.

Jeg behøvede dog ikke at skrige, for det begyndte nogle af dem på jorden at gøre. Og de skreg meget højt. Der blev stor forvirring blandt dem der fløj, for det var ikke gået op for dem at kigge op. Indtil at en pige med brunt hår pegede op.

”Harry!”

Lød det som om at hun skreg, men det var svært at afgøre. En af dem på koste forstod endeligt, og så op. Han opdagede mig, og for op i luften efter mig.

”Grib fat!”

Råbte han, og forsøgte at overdøve vinden. Men jeg havde så meget fart på, at jeg for lige forbi ham. Han skyndte sig at indhente mig igen, og han fik fat i kanten af min bluse. Jeg ville have været reddet, da han trak imod. Hvis det ikke var fordi at min bluse var gammel, og havde været lappet for mange gange. Den gik i stykker, og jeg faldt igen. Han indhentede mig igen, og nu var det ved at være sidste chance, for jorden var meget tæt på. Han rakte hånden ned efter mig, og jeg fik grebet fat. Han bremsede ned, og det gav et ubehageligt knæk i min skulder. Men jeg holdt stædigt ved. Hvis jeg slap, så var jeg færdig.

”Cedric!”

Råbte Harry, og så anstrengt ud. Han havde svært ved at holde mig, og bremse ned på samme tid. Endnu en dreng kom flyvende, og greb min anden arm. Endeligt blev jeg bremset ned i et behageligt tempo, så vinden ikke flåede sådan i mig. De to drenge fik i fællesskab satte mig ned på jorden. Men jeg var helt stivfrossen efter min flyvetur, og kunne ikke blive stående på mine ben. Jeg væltede sammen, og dem på jorden stimlede sammen om mig. Der var ikke så mange af dem, en fire, fem stykker. Alt sammen piger, som snakkede i munden på hinanden i et væk. De stillede mig spørgsmål, men jeg kunne simpelthen ikke forstod dem, fordi at de stillede så mange på en gang i munden på hinanden.

”Ryk jer.”

Bad den ældste af de to drenge, som havde reddet mig og fik mast sig forbi pigerne. Det hele var begyndt at snurre lidt rundt for mig, og det gav mig kvalme. Han trak sin kappe af og rullede den sammen, så jeg kunne få den under hovedet.

”Træk vejret. Dybt og stille og roligt.”

Bad han mig, og fik overdøvet pigerne. Jeg gjorde som han sagde, og straks gik kvalmen væk.

”Professor McGonagall og Dumbledore er på vej.”

Sagde pigen med det brune hår, som havde gjort dem opmærksom på mig. Jeg måtte huske at sige tak. Men jeg nåede det ikke, før at jeg besvimede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...