Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24700Visninger
AA

40. Rita Rivejerns skriverier

”Elise, angående den der artikel…”

Afbrød Cedric øjeblikket, og så på mig. Jeg havde ikke lyst til at slippe ham, men gjorde det, da han så bekymret på mig.

”Kan vi ikke lade være med at snakke om det?”

Spurgte jeg, men Cedric så ikke ud til at ville give sig.

”Hvorfor fortalte du mig ikke, at du er forældreløs? At du har boet på et børnehjem hele dit liv?”

Spurgte han fortvivlet. Jeg så væk, og kunne faktisk ikke rigtigt forklare det. Jeg vidste ikke hvorfor at jeg ikke havde fortalt ham det, måske havde det bare føltes lettere.

”Er det fordi… fordi at du blev slået?”

Spurgte han bekymret. Jeg så på ham, fuldstændigt lamslået. Jeg kunne se at han mente det, og så kom jeg til at grine.

”Åh nej, Cedric.”

Sagde jeg grinende. Han fik en utilfreds grimasse, så jeg skyndte mig at forklare.

”Jeg er aldrig blevet slået af nogen hele mit liv. Aldrig. Det første børnehjem var styret af nonner. De sødeste mennesker, som jeg længe har kendt. Og godt nok tog Søstrene Greene hånd om os med hård hånd, men de har aldrig slået mig. Det værste der nogensinde er sket, er at jeg blev låst inde i kosteskabet.”

Forklarede jeg, og kom så til at grine igen. Det føltes godt at vide at Rita Rivejerns artikel var løgn.

”Jamen…”

Sagde han forvirret. Jeg rystede opgivende på hovedet.

”Du burde til at holde op med Rita Rivejerns skriverier. Det er løgn og humbuk det hele.”

Sagde jeg med et skævt smil, og trak ham med mig.

”Jamen, hvad er så sandheden?”

Spurgte han undrende. Jeg sukkede let, men besluttede mig for at han lige så godt kunne få det at vide.

”Jeg blev født i det kloster, som var mit første børnehjem. Min mor døde kort tid efter, og nåede kun at give mig mit navn. Hun nåede aldrig at holde mig, da var hun allerede gået bort. Jeg voksede op i børnehjemmet. Jeg havde en overraskende normal barndom, min situation taget i betragtning. Jeg blev flyttet til et andet børnehjem, da jeg var omkring elleve. Jeg var ikke glad for det, det vil jeg gerne indrømme. Men Søstrene Greene er flinke på deres egen måde.”

Forklarede jeg. Cedric udstødte en lettet lyd.

”Åh alle de ting, hende Rivejern havde skrevet. De er heldigvis ikke sande.”

Mumlede han for sig selv, og flugte mig op af trappen til Gryffindor. Han prikkede mig let på skulderen, så jeg vendte mig rundt. Han kyssede mig blidt på kinden, og vendte sig så væk for at gå.

”Tro ikke at du slipper så let Diggory!”

Råbte jeg efter ham, og kom så i tanke om at det nok ville vække malerierne. Så jeg fik vækket den fede dame, og skyndte mig ind i seng, inden at jeg blev opdaget af Filch.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...