Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
25127Visninger
AA

2. Remus og Sirius

”Sirius, du burde virkeligt ikke være her.”

Mumlede en bekymret stemme. Jeg blev straks mere vågen, da jeg hostede tungt. Det føltes som om at min mund var fyldt med aske. Jeg fik øjnene slået op, da denne Sirius svarede.

”Og hvis jeg ikke havde taget mig en gåtur på alle fire, hvad tror du så at der var sket med børnehjemmet Remus?”

Remus, som han åbenbart hed. Det var et lidt sjovt navn. Han fik øjenkontakt med mig.

”Kan du trække vejret ordentligt?”

Spurgte han venligt. Jeg nikkede, men begyndte at hoste igen. Remus slap mig, da han kunne se at jeg kunne sidde af mig selv. Han satte sig på knæ, og klappede mig hårdt i ryggen. Det hjalp, og jeg holdt op med at hoste igen.

Jeg bemærkede et underligt lys, som ikke hørte til så sent om natten, og så op. Børnehjemmet var i brand. Jeg så mig forvirret omkring. De tre søstre lå på jorden, og så ud som om at de var frosne eller noget lignende. De andre børn sad samlet i en stor bunke, og krammede om hinanden. Men der manglede nogen. Maria manglede!

Jeg for straks op, og kaldte:

”Maria! Maria!”

Men hun reagerede ikke, og jeg kunne ikke se hende ved de andre børn. Ikke at hun ville sidde der, hun var jo altid sammen med mig. De andre børn kunne ikke lide hende på grund af det. Der skete jo altid mærkelige ting rundt omkring mig. De gad ikke engang kigge efter hende, så jeg for straks mod børnehjemmet. Hun måtte stadigt være derinde!

”Stop!”

Råbte Remus og Sirius i munden på hinanden. De for efter mig, men jeg var for hurtigt for dem og nåede ind i bygningen. Jeg hostede straks igen, og dækkede min mund med mit hullede sjal. Røgen var tyk og kvælende, men jeg måtte finde Maria.

Jeg for hurtigt op af trappen, for at forhindre at Sirius fik lukket hånden omkring min bluse. De stormede begge to efter mig, men jeg forsatte mod mit værelse. Maria måtte gemme sig der. Hvor skulle hun ellers være?

”Maria! Maria!! MARIA!!

Skreg jeg efter hende, og stormede ind på værelset. Hun lå stadigt i sin seng, med ryggen til mig. Og bøjet over hende, med en træpind i hånden, stod en lille mand og skælvede. Han vendte sig rundt, og pegede på mig med pinden.

”Pettigrew!”

Knurrede Sirius, og kom farende ind med Remus, som også havde trukket nogle træpinde. Jeg udnyttede forviringen, og for forbi manden og hen til Maria.

Imens begyndte mændene at sige underlige ord, og der fløj lysglimt ud af pindene, som de kastede efter hinanden. Det gamle klædeskab blev sprunget i luften, da jeg fik vendt Maria rundt.

Det var for sent. Det kunne jeg straks se. Hun var helt bleg og livløs. Men i det mindste så hun ikke ud til at have haft ondt. Hendes øjne var stadigt lukkede, som om at hun bare var sovet ind.

Der blev råbt en advarsel, men jeg nåede ikke at reagerer, da en af lysglimtene ramte mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...