Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24825Visninger
AA

22. På hospitalsfløjen

”Hej.”

Hilste Cedric fra sin egen seng på hospitalsfløjen, da jeg kom til mig selv igen. Jeg måtte være besvimet på vej tilbage fra udfordringen. Jeg bemærkede de grimme brandsår, som Cedric havde fået og forstod at han var den, som var kommet til skade.

”Hej.”

Hilste jeg, og forsøgte at sætte mig op. Men det mislykkes, og jeg måtte ligge mig ned igen. Det hele snurrede bare for meget. Idet mindste stod mit æg på natbordet ved siden af sengen, også Cedrics stod ved hans side.

”Du har fået en ordentlig en på hovedet. Jeg overhørte dem tale om det.”

Forklarede Cedric. Jeg sukkede søvnigt, og så på ham.

”Og dig?”

Spurgte jeg. Han rystede på hovedet.

”Jeg har det fint. Det er ikke så slemt, lidt creme, og så bliver det ikke til at se.”

Sagde han beroligende, og rettede sig i sengen, så han kunne komme op at sidde.

”Hvordan ser pointene ud?”

Spurgte jeg undrende, og kunne ikke huske om det var blevet sagt til mig.

”De var overordentligt imponerede med dit trick, selv om Karkaroff mente at der var snyd involveret. Du fører, med et point over Krum og Harry.”

Sagde Cedric med et utilfreds mine. Han følte vist ikke, at han havde gjort det godt nok.

”Rent held. Jeg havde ellers tænkt mig at bruge min stav til at få fat i min kost, og det var sikkert endt i en katastrofe.”

Kommenterede jeg. Cedric kom til at grine.

”Sikkert. Godt nok kan du flyve stærkt som bare pokker, og du er ikke lige til at vælte af kosten. Men… tja, lad os bare sige at du ikke er alt for god til at dreje, eller undgå spirene på tårnene.”

Sagde han, og grinede igen. Jeg grinede også. Det havde han ret i. Sidst havde jeg nær fløjet igennem et vindue i et af tårnene, fordi at jeg glemte at få drejet i tide. Og jeg havde også nært fået hængt mig selv fast på et af spirene. Kun en hurtig redning fra Cedric havde forhindret mig i at hænge fast.

”Hvis det her var den første udfordring, og den skulle forestille at være let, så glæder jeg mig ikke til den næste.”

Sagde jeg bekymret. Cedric kiggede over på mig, og smilede let.

”Det går nok.”

Jeg lukkede søvnigt øjnene, og drømte for en gangs skyld ikke om de talende slanger, som ellers hjemsøgte mig næsten hver nat. I det mindste var det ikke så tit, at jeg vækkede Hermione eller Ginny.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...