Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24695Visninger
AA

39. På gangen

Det havde føltes helt utroligt befriende at tale med Hulda, næsten som om at alle mine bekymringer var væk. Men jeg var nu stadigt godt gal på den Rita Rivejern, som havde skrevet alle de ting om mig. Men nu var jeg træt, og jeg ville bare gerne tilbage i min seng. Forhåbentligt så sov Hermione og Ginny allerede, så jeg slap for deres blikke.

”Elise! Vent!”

Blev der råbt efter mig. Jeg bandede indvendigt. Det var langt over sengetid, og hvis vi blev snuppet, så betød det ballade. Filch ville blive lykkelig over at kunne finde på en straf. Og så gad jeg heller ikke snakke med Cedric mere.

”Elise, vent. Vil du ikke nok stå stille?”

Bad han med en mere dæmpet stemme, da han fik indhentet mig. Men jeg så væk, og gik stædigt videre. Så han greb mig beslutsomt i armen, og standsede mig.

”Vil du ikke nok tale med mig, Elise?”

Bad han stille, på grænsen til hviskende. Jeg så på ham, og var forundret over det omsorgsfulde, bekymrede blik, som han sendte mig. Hvad havde Rita Rivejern dog skrevet om mig i den artikel? Jeg var ved at vende mig væk for at gå, men overgav mig. Kortvarigt.

”Du har to minutter.”

Slog jeg utilfreds fast, og lagde armene over kors. Han sukkede lettet op, som om at han havde regnet med at jeg ville afslå ham med det samme.

”Jeg er virkeligt, virkeligt ked af at jeg valgte Cho over dig til ballet. Det skulle jeg aldrig nogensinde have gjort. Jeg skulle have taget til ballet med dig, som det var meningen. Og så havde jeg ingen ret til at blive sur over at du dansede med Malfoy.”

Undskyldte han, og før at jeg kunne bremse mig selv, så stak jeg ham hidsigt en lussing.

”Din idiot!”

Hylede jeg, ret ligeglad med om nogen hørte os.

”Jeg havde overhovedet ikke lyst til at danse med Malfoy. Jeg ville danse med dig! Dig, og ingen anden, din… dit… narrehoved! Jeg gjorde det bare for at gøre dig jaloux.”

Indrømmede jeg. Cedric kom til at smile forsigtigt, men skyndte sig at skjule det, for at jeg ikke stak ham en lussing mere.

”Cho er faktisk lidt kedelig, så…”

Jeg stoppede ham lige der, og sendte ham et ondt blik.

”Et ord mere om den kære Cho, og jeg snakker ikke til dig hele næste måned.”

Sagde jeg surt. Cedric grinede bare, og slog armene om mig, så hans kappe lagde sig om mig. Det var dejligt varmt fra hans krop, så jeg lænede mig let imod ham. Nu kunne jeg lettere mærke trætheden, men lyden af hans bankende hjerte, som antog en lidt mere ivrig rytme fik mig til at smile.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...