Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24740Visninger
AA

28. Noget for noget

Jeg sad og stirrede intenst på ægget, og håbede at det ville afsløre dets hemmeligheder bare sådan. Det så det dog ikke til at ville. Hermione havde dog nået at bremse mig, inden at jeg ville have åbnet det på værelset. For hold da op, hvor det larmede. Og jeg kunne simpelthen ikke gætte hvorfor. Min sandsynlighed for selv at regne den her gåde ud selv, var ikke eksisterende. Jeg kendte jo ingenting til magiens verden. Jeg tror faktisk at jeg lidt hadede min mor for det, selvom jeg ikke havde kendt hende eller nogensinde ville komme til det. Hun var jo død.

Jeg blev et kort sekund sur på det hele, på min rodede situation, så jeg kastede hidsigt ægget fra mig, ned i jorden. Så snart at det rullede tilbage imod mine fødder, følte jeg i stedet trang til at græde. Hvorfor mig? Hvorfor lige mig? Hvad havde jeg gjort galt? Min mor var død, jeg kendte ikke min far. Jeg vidste ikke engang om han overhovedet var i live, om han overhovedet kendte til mig.

”Hvad er der i vejen?”

Spurgte Cedric, og samlede mit æg op fra jorden. Han satte sig på bænken ved siden af mig, og holdt ægget imellem hænderne. Han rakte det frem imod mig, men jeg tog ikke imod.

”Hvad laver jeg overhovedet her? Jeg hører ikke til her. Jeg skulle være blevet på børnehjemmet, og jeg skulle have fået mig selv adopteret væk til et uvidende muggler-par.”

Spurgte jeg egentligt mig selv, selvom Cedric sad ved siden af. Han satte ægget ned på jorden imellem os.

”Du er god til magi. Helt utroligt god, og jeg forstår slet ikke hvordan at du har lært alt det som du kan, på så kort tid.”

Sagde han trøstende, men jeg kunne ikke tro på det. Det ville jeg ikke. Det virkede for godt til at være sandt. Næsten som den ene gang, hvor jeg næsten var blevet adopteret. Jeg havde stået klar i døren, med min kuffert pakket og ventet efter mine nye forældre. Men de kom aldrig efter mig, selvom jeg ventede hele dagen. De kom aldrig.

”Den er god med dig.”

Svarede jeg trist. Cedric rystede opgivende på hovedet.

”Jeg kan hjælpe dig med ægget.”

Sagde han pludseligt. Jeg løftede hovedet, og så undrende på ham. Havde han allerede regnet den ud?

”Men det koster noget.”

Sagde han med et skævt smil. Jeg så trist væk. Jeg havde jo ingenting at give ham. Alt hvad jeg ejede, havde skolen givet mig. Jeg havde heller ingen penge. Jeg havde ikke intet af mit eget.

”Sig ja til at være min date til ballet, så giver jeg dig en ledetråd.”

Sagde han, igen med det skæve smil, som jeg pludseligt syntes meget godt om. Jeg skyndte mig at sige ja, inden at han skiftede mening. Han smilede glad, og gav mig ægget i hænderne.

”Tag dig et dejligt langt bad sammen med det, og prøv at se hvad det så siger.”

Foreslog han. Det virkede fuldstændigt hul i hovedet, men jeg nikkede let. Jeg var ret ligeglad med ægget nu. Jeg skulle til bal med Cedric.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...