Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24681Visninger
AA

15. Nimbus 2000

Det føltes rart, at stikke tryllestaven ned i dens lomme på min kappe. Så snart at jeg havde sagt besværgelsen, og jeg ikke havde sprunget noget i luften, så havde jeg fået tryllestaven uden betaling.

”Det er en gammel model. Jeg får den alligevel ikke solgt.”

Havde Ollivander sagt, og så var den blevet min.

”Det var en flot udførelse af Accio-besværgelsen. Der er ikke mange, som får det til at lykkes i første forsøg.”

Roste Dumbledore mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Jeg så bare hvordan at Ginny gjorde det, da hun ikke kunne finde sin bog til eliksir. Jeg overvejede at sige æske, men jeg var ikke sikker på om det ville få alle æskerne i hele butikken til at komme hen til mig. Så derfor valgte jeg fjerpennen, den så ud til at være den eneste han ejer.”

Forklarede jeg, og følte ikke rigtigt at det var noget at være så stolt over. Men det var rart at blive rost alligevel. Dumbledore nikkede for sig selv.

”Nåh, men vi skal jo have købt dig en kost. Harry kan jo hjælpe dig med undervisningen i Forsvar Mod Mørkets Kræfter, så det var jo ikke fair at han også skulle hjælpe dig med at lære at styre en kost. Derfor foreslog jeg at Cedric skulle gøre det. Han er jo søger for Hufflepuff.”

Forklarede Dumbledore, og viste vej hen til kostebutikken. Jeg regnede med at få en gammel, brugt model, men Dumbledore overraskede mig.

”Se den her. Det er en lidt ældre model, men den er god og pålidelig. Det kan Harry bevidne.”

Sagde han, og rakte mig en kost fra dens holdere. Jeg tog kosten i hænderne. Den var helt vildt let. Jeg læste på den:

”Nimbus 2000.”

Jo, Harry havde nævnt den kost. Det var vist den, som det der levende træ havde slået i småstykker. Han havde været helt vild med den.

”Ja, den skal du have.”

Sagde han, og gik hen for at betale for den.

”Men professor, den koster jo mange penge.”

Sagde jeg, og så en ekstra gang på prisskiltet. Godt nok var den på tilbud, fordi at det var en ældre model. Men den var jo stadigvæk langt dyrere end den enlige støvede kost henne i hjørnet. Den kunne jeg vel sagtens nøjes med.

”Og hvad så?”

Spurgte Dumbledore, og betalte hurtigt for kosten.

”Det næste lange stykke tid bliver meget hårde for dig, og der er ikke noget mere afslappende end en herlig flyvetur på sin kost. Og vi kan jo ikke have at du styrter ned igen, fordi at kosten er upålidelig.”

Sagde Dumbledore med et smil. Jeg smilede, og holdt kosten i hænderne. Jeg glædede mig allerede til min første flyvetime.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...