Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
25525Visninger
AA

27. Ned i storsalen

”Det var altså ret fedt, at du forvandlede tehætten til en flagermus og skræmte livet af Vera. Hun drev mig til vanvid.”

Sagde Cedric og grinede igen. Jeg trak let på skulderne. Det havde jo ikke været det helt store. Vera havde bare irriteret Cedric helt vildt ved at blive ved med at spørge om hjælp, selvom hun godt kunne finde ud af det. Og så var jeg altså bare lige kommet til at forvandle tehætten, og pudse den på Vera. Det tog en evighed, at få viklet dens kløer ud af hendes hår. Og jeg havde da også fået en ekstra opgave for, på grund af det.

Men det var nu alligevel lidt mærkeligt. Jeg havde godt nok haft min stav i hånden, men jeg havde ikke sagt en lyd. Jeg var heller ikke sikker på hvad besværgelsen overhovedet var. Jeg havde bare tænkt det, og så havde flagermusen pludseligt overfaldet Vera. Der var gået et stykke tid, før at jeg havde opdaget at det var min tehætte.

”Vi må hellere komme ned i storsalen.”

Sagde Cedric, og ville vise vej. Jeg stoppede op, usikker på om jeg nu kunne vise mig nede i storsalen. Godt nok var jeg nu en Gryffinfor-elev, men jeg var stadigt ikke sikker på folks reaktion.  Jeg vidste at Slytherin var sure over at blive berøvet en deltager til Magisk Trekamp.

”Er der noget i vejen?”

Spurgte Cedric undrende, og var stoppet op.

”Jeg plejer at spise oppe på værelset, fordi… øhm… altså jeg… det er jo ikke normalt, at… øhm…”

Jeg gik helt i stå, men Cedric nikkede forstående. Han havde vist forstået meningen med min kludrede sætning.

”Det skal du ikke tage dig af. Du er Gryffindor-elev og deltager til Magisk Trekamp. Du har ikke noget at frygte. Ellers giver jeg dem bare en omgang.”

Sagde han med et smil, tog min hånd og trak mig med. Så jeg havde ikke rigtigt noget valg, og fulgtes med ham ned til frokost i storsalen.

”Elise! Elise, herovre!”

Råbte Ginny, og fik skubbet sig igennem en flok førsteårselever, for at komme over til os. Cedric slap min hånd, vinkede til afsked og gik så hen til sine kollegiekammerater.

”Jeg troede at du ville spise oppe på værelset.”

Sagde hun, men tog min hånd og trak mig med ind i storsalen. Der var faktisk overraskende lidt mennesker, som kiggede på mig. De fleste var mere fokuserede på deres venner eller på deres mad. Så jeg kom hen til Hermione og Harry, uden de store problemer.

”Hej.”

Hilste jeg, og satte mig ved siden af Hermione. Jeg så mig søgende om efter Ron, mens at Ginny satte sig ved siden af mig.

”Hvor er Ron?”

Spurgte jeg undrende.. Hermione rullede opgivende med øjnene.

”Han puttede salamanderøjne i sin eliksir, i stedet for salamanderhaler. Så han har lavet et værre rod. Snape har sat ham til at rydde op.”

Forklarede hun, og læste videre i sin bog. Jeg trak på skuldrene, og håbede på at jeg ikke lavede sådan en fejl, når jeg skulle have eliksir.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...