Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24674Visninger
AA

31. Jeg skal ikke med

”Hej.”

Hilste jeg, da maleriet gik i bag mig. Den fede dame lurede nysgerrigt på os, så Cedric greb mig i armen og trak mig lidt væk.

”Hvad er der…”

Jeg ville have spurgt i vejen, for hans ansigtsudtryk så dystert ud.

”Jeg kan ikke følges med dig til ballet. Du må finde en anden.”

Sagde han kort, og vendte sig for at gå.

”Hvad?”

Spurgte jeg forvirret.

”Der er jo mindre end to timer til.”

Tilføjede jeg såret. Han trak på skuldrene, som om at det ragede ham.

”Jeg skal følges med Cho. Hvis du ikke kan finde dig en partner, så må du jo blive væk.”

Sagde han nærmest på en sur måde, inden at han stormede væk. Jeg udstødte en fortvivlet lyd, men opgav straks at finde mig en anden partner. Det var umuligt, når der var så kort tid til. Selv hvis jeg tog af sted, så ville jeg ikke kunne holde ud af se på Cedric. Det gjorde ondt bare at tænke på, at han havde skiftet mening.

”Stakkels lille du.”

Sagde den fede dame trøstende, og åbnede op for mig, uden at spørge efter kodeordet. Jeg var glad for at der ikke var nogen i opholdsstuen, så jeg kunne gå op på værelset, uden at nogen så mig.

Det første jeg gjorde, var at storme hen til sengen og hive kjolen på gulvet.

”Hvad skulle det til for?”

Spurgte Hermione, og ville samle den op.

”Lad den ligge. Jeg skal ikke af sted.”

Sagde jeg såret, og satte mig på sengekanten. Måske skulle jeg bare skifte til nattøj, og gå i seng.

”Jamen… hvorfor skal du ikke af sted?”

Spurgte Hermione undrende. Jeg snøftede let.

”Cedric skal med Cho til ballet, og ikke mig. Det var det, som han ville fortælle mig.”

Forklarede jeg, og tørrede diskret nogle tårer væk.

”Det kan han ikke være bekendt!”

Sagde Hermione surt, men rodede videre i sin kasse for at sætte sit eget hår.

”Du må godt tage Neville som partner, så bliver jeg bare her.”

Tilbød Ginny, men hun havde jo glædet sig så meget, og jeg ville slet ikke nyde ballet, hvis jeg så Cedric og Cho hånd i hånd.

”Det behøver du ikke, Ginny. Lad mig i stedet hjælpe jer med at blive klar, og så kan jeg finde på noget andet.”

Foreslog jeg, og rejste mig for at samle Hermiones hårcreme op fra gulvet. Jeg rakte den til hende, og hun tog taknemmeligt imod. Jeg behøvede jo ikke at fortælle dem, at jeg ikke tog af sted til ballet. Men at jeg bare gik i seng, så snart at de var gået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...