Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24728Visninger
AA

52. Hvorfor stirrer de alle sammen?

Jeg var omringet af et mørke, som ikke gav nogen mening. Jeg havde jo lige stået et eller andet sted, og der var nogen, som havde kaldt mig for sin datter.

En hånd greb min, og mit navn blev blidt hviskende. Personen græd. Var der sket mig noget?  Var jeg kommet til skade? Måske, for jeg kunne mærke mine lunger gøre ondt. De brændte helt. Jeg manglede luft.

Jeg tvang mig selv til at trække vejret dybt og åbne øjnene. Jeg fik løftet mig lidt fra græsset, fordi at jeg var nødt til at anstrenge mig for at trække vejret så dybt. Der var nogen, som skreg chokeret. Jeg blev grebet, da jeg faldt tilbage.

”Elise, Elise.”

Sagde Cedric chokeret, og havde grebet mig. Han holdt mig ind til sig, beskyttende. Han var den som havde hvisket mit navn, grædende. Jeg var fuldstændigt udmattet. Det måtte være fra, da hækken jagtede mig. Men hvordan var jeg endt udenfor labyrinten igen? Jeg fik øje på Fleur, som chokeret stirrede på mig.

”Er du okay?”

Spurgte jeg hæst, underligt nok. Hun stirrede endnu mere chokeret på mig, som om at hun ville til at besvime.

”Er hun okay?!”

Råbte Ginny af mig. Jeg så uforstående på hende.

”Er hun okay?”

Gentog Ginny.

”Elise, du var død! Jeg så det! Du var død! Hvordan… hvordan kan du være i live?”

Sagde hun chokeret, og trådte lidt væk fra mig. Jeg rynkende undrende på øjenbrynene. Min sløve hjerne ville ikke rigtigt forstå det, som hun lige havde fortalt mig.

”Cedric, min dreng. Slip hende. Vi skal have hende på hospitalsfløjen omgående.”

Bad Dumbledore. Cedric slap mig tøvende. Jeg forsøgte at rejse mig, men mine ben ville ikke lystre. Alt begyndte at dreje rundt for mine øjne, så jeg faldt tilbage på jorden. Cedric greb mig ikke, men begyndte at trække sig væk. Hvorfor trak han sig væk?

”Minerva.”

Bad Dumbledore. Hun nikkede, og satte sig ned ved mig. Hun mærkede forsigtigt på min pande og hals.

”Hvor er Harry?”

Spurgte jeg, og var sikker på at han lige havde været der. Dumbledore så sig hurtigt omkring, men han var ingen steder at se. Jeg blinkede forvirret, og lod mine øjne falde i. De stirrede alle sammen så underligt på mig, hvorfor?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...