Hvem er jeg? - Elise Riddle

"Pro... Professor McGonagall." Stammede jeg forvirret, mens at hun hev mig af sted i armen. Jeg forstod ingenting. Jeg havde jo lige fået besked på at jeg kunne tage tilbage til børnehjemmet, og så ville Dumbledore finde en måde at få mig indskrevet på Hogwarts til næste år. Selvom jeg var langt ældre end første års elverne. "Hun er her, Dumbledore." Sagde McGonagall, og skubbede mig ind foran sig. Jeg så meget forvirret på Harry, som så lige så forvirret ud som mig. Også Cedric stod der, sammen med en anden pige og en dreng. Dumbledore mumlede let: "Den femte deltager til Magisk Trekamp." ____ Mit bidrag til Kampen mellem fandomene, i fandomet Harry Potter :)

70Likes
21Kommentarer
24671Visninger
AA

44. Hvad gør jeg nu?

”Stands.”

Blev der råbt efter mig, så jeg for forvirret op fra havbundet. En mandlig af dyndfolket nærmede sig med en rasende fart.

”Kan du så ligge den fra dig! Den tilhører en deltager til Magisk Trekamp.”

Hvæssede han surt, og rakte ud for at hive medaljonen af mig. Jeg undgik hans hånd, og trak mig lidt væk.

”Jeg er deltager!”

Sagde jeg surt, og ville ikke give slip på min medaljon igen.

”Nej, du er ej. Du er af dyndfolket.”

Sagde han surt, og forsøgte igen at få medaljonen hevet fra mig. Jeg slog hans hånd væk igen, og trak min tryllestav som en advarsel.

”Jeg er deltager.”

Sagde jeg igen for at slå det fast. Han for skrækslagent væk fra min tryllestav. Det betød vist, at han havde givet mig ret. Så jeg gav mig til at svømme op af, væk fra ham og byen, selvom den var nok så smuk på sin egen måde. Nu ville jeg bare op, og jeg ville i land. Jeg brød overfladen, og så mig omkring for at orientere mig.

Det varede et split-sekund, efter at jeg havde trukket min første mundfuld luft. Det føltes som om at jeg blev kvalt, det gjorde så ondt. Jeg var nødt til at dykke ned under vandet igen, for at kunne trække vejret ordentligt igen.

Det var slet ikke faldet mig ind, at jeg ikke vidste hvordan at jeg skulle forvandle mig tilbage. Min lette sejrsrus var gået over i en form for panik. Nu vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke forvandle mig tilbage, og jeg kunne ikke være over vandet for længe af gangen.

”Tag det roligt, Elise. Tag det roligt.”

Gav jeg mig selv strenge ordrer på, så jeg tvang frygten væk. I første omgang gjaldt det bare om at finde tilbage til lærerene, og så måtte de kunne hjælpe mig. Jeg holdt vejret, stak hovedet op over vand, og så noget langt væk, som lignede det sted, hvor jeg var gået i vandet. Så jeg dykkede ned under vandet igen, og for af sted. Jeg stak jævnligt hovedet op, men farede alligevel vild og svømmede i cirkler et par gange.

Jeg fik for meget fart på, og i ren og skær panik fik jeg kastet mig op på bredden, uden at tænke over at jeg ikke kunne trække vejret.

”Få den straks tilbage i vandet.”

Hylede Fleurs forstanderinde, og stod der med armen om Fleur. Hvor længe havde jeg været under vandet?

”Nej!”

Råbte jeg, da Hagrid nærmede sig for at skubbe mig i vandet igen. Det var pinefuldt, og jeg udstødte bare nogle uforståelige skrig. Jeg fik øje på Dumbledore i baggrunden.

”Professor… det er mig… Elise.”

Sagde jeg, og hev efter vejret. Jeg var ved at blive kvalt, fordi at jeg ikke var i vandet. Dumbledore så ud til at forstå, og bad Hagrid om at hjælpe mig ned i det lave vand, så jeg kunne få luft og forklare at jeg ikke vidste hvordan at jeg skulle skifte tilbage. Fordi at jeg ikke havde regnet med at blive til en fra dyndfolket. Dumbledore lovede mig, at det nok skulle blive løst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...